Tina har spurgt om jeg vil fortælle lidt om min hverdag på landbrugsskolen, om hvad jeg laver og sådan.. Det vil jeg gerne, men jeg synes ærlig talt, at jeg ikke har haft tid til at blogge, siden jeg begyndte på skolen i september. Altså udover mit protestbrøl “En rigtig landmand”
Nu gør jeg forsøget og starter lige ud med lidt godt gammeldags brok:
Inden jeg startede på skolen, kom der en ny erhvervsskolereform, som betyder, at jeg kun har 10 ugers grundforløb på skolen, hvorimod man tidligere havde 2o uger. Eller det vil sige, fordi jeg har en studentereksamen, så er jeg kun berettiget til 10 uger. Kan du forstå, hvor tosset det er? Fordi man har siddet bænket til en stol i 3 år, læst Iliaden og islandske sagaer, så kan man godt nøjes med 10 uger af grundforløbet. Det er direkte dumt og mine lærere er ret enige om, at en studentereksamen ikke giver bedre forudsætninger for at lære at pløje..
Forløbet har af gode grunde (for vi skal lære det samme) været hulens intenst indtil nu. Og jeg er i den grad udfordret både på det praktiske og teoretiske plan. På det teoretiske plan, fordi jeg ikke kan huske noget fra gymnasiet som jeg rent faktisk ville kunne bruge.. fag som biologi og kemi, og så synes jeg den praktiske side, især i forhold til maskiner, er ret udfordrende. Jeg er i gang med at lære at køre traktor og påmontere 5 slags redskaber inden vores grundforløbsprøve om en uge.. Jeg skal kunne sætte en plov, stubharve, såbedsharve, langefingerharve (jeg kom til at kalde “pillefingerharve”) og en græsafpudser på en traktor. Det er svæært, synes jeg, og det går alt for stærkt til at jeg føler, at jeg kan nå at lære det!
Men nu stopper jeg med at brokke mig (i hvert fald i dette indlæg) og vil i stedet berette om, at jeg har mødt Frank Erichsen aka Bonderøven!
Jeg og mine klassekammerater fik den ære at møde ham igår. Vi var på Kastaniegaarden, hvor vi fik en spændende rundvisning på gården, plukkede æbler, der skal laves til cider og spiste frokost i det nye stuehus. Skorstenen var kommet på huset dagen før, så Frank tændte op, da vi sad på gulvet med vores medbragte madpakker.
Det var ret stort at møde ham, det var vi vist alle enige om! Ikke mindst fordi han er en inspiration for mange af os, der har valgt den økologiske landbrugsskole og ønsker et liv med selvforsyning og en bæredygtig livstil. Frank er ligeså flink, entusiastisk og god til at fortælle i virkeligheden, som han er på skærmen.. og ved du hvad? Han fortalte, at der i weekenderne kører mellem 50-100 biler forbi gården og sætter farten ned for at lure fra vejen.Byen, hvor han bor, ligger laaaangt ude på landet, så det er ikke fordi, man “bare lige” tilfældigt kommer forbi.
Det er ret vildt, at han er blevet sådan en kendis, men han er trods alt virkelig kendt for noget godt, så jeg fortsætter med at være stor Bonderøv-fan og holder ud på skolen med tanke på mine drømme om selvforsyning, landliv og en hverdag tæt på skaberværket.
Ps. Franks søn, Johan, der ofte er med på skærmen, var også med i æblehegnet. Til sidst blev han ret utålmodig og ville gerne hjem. Frank sagde så: “vi er færdige liige om lidt”, og Johan udbrød: “Det siger du A L T I D”. Vi var ret færdige af grin over den fine lille kommentar, der sikkert har en grad af sandhed i sig ;)
No Comments