I dag mindede facebook mig om, at jeg for for 3 år siden skrev følgende i min statusopdatering:
“Efter stor frustration bad jeg Gud om at velsigne min kreative evner og inspirere mig til en ny ide til min kommende blog, og vupti… opstod ideen om “hjertets have”; et lille hjørne af min blog, hvor man kan finde hvile, stilhed, fred, og blive guidet til at lytte til sit eget og Guds hjerte. Hvor er det spændende at lave en blog med Gud som kreativ partner; han ser mit potentiale, velsigner mine evner og hjælper mig videre når jeg ikke ved, hvad næste skridt er. Wow. Tak.”
Forinden havde jeg netop i dag igen tænkt på min drøm om “Hjertets Have”, så da jeg genlæste denne statusopdatering kunne jeg ikke lade være med at smile og mærke glædesbobler i min mave.
For drømmen er der stadig og har udviklet sig. Kort fortalt drømmer jeg om at skabe et sted på nettet, en slags onlineklub, hvor der hver måned er et tema, som vi sammen dykker ned i og lader os inspirere af. Der er guidede meditatoiner, bønner og kreative øvelser. Et sted, hvor sjælen kan få næring, lys og ro til at vokse og være.
Takket være facebookmindet, fik jeg gejst og lyst til at kaste mig over “Hjertets Have” og jeg tror tiden er til, at det skal blive til virkelighed. Jeg har arbejdet på formatet i dag og brainstormet på ideer sammen med David.
Her er et lille øjebliksbillede fra arbejdsrummet, der er lang vej igen og intet er fastlagt, men jeg kan med sikkerhed godt sige, at der denne gang ikke går 3 år (som sidst i 2014, hvor jeg delte mine tanker om drømmen).
Hvad tænker du, når du hører “Hjertes Have?”
No Comments