Hverdagslykke

Frisk levering af bogcitater

Det her er min arbejdsplads her til morgen.

Kolonihavehus sofa
Måske genkender du sofaen?

Det er den berømte sofa til 1 kr, som Tina har skrevet om. Grunden til, at jeg sidder i sofaen i dag er, at Tina er draget på folkemøde på Bornholm, og vi derfor kunne låne hendes kolonihave. Denne morgen skinner solen, der er fuglesang og ro omkring mig (foruden fuglenes sang og en boremaskine i det fjerne). Noget så skønt.

Når jeg har tjekket mails og registreret de jobs, jeg har søgt på det sidste (dagpengeland), så skal jeg have fødderne op og bladre i bøger. Jeg synes nemlig, at noget af det bedste ved at være i andres hjem, er at gå på opdagelse i deres bøger.

Jeg elsker at læse og kaster mig nysgerrigt over blogs, feel good romaner, faglitteratur og biografer, omend det ikke er så ofte, jeg får læst en bog fra ende til anden, men typisk bladrer, skimter og læser det, der springer i øjnene.

Jeg kan bedst lide at læse en lille smule, drøvtygge og så læse videre, når jeg har reflekteret lidt over det læste.

Ikke mere snak om bøger, lad os få nogle ord på bordet. Jeg har udvalgt 5 bøger, slået tilfældigt op en side og valgt et par linjer.

Måske kan vi blive inspireret og lære noget nyt.


Skønhedens befrielse Forslag til en økologisk æstetik” af Morten Skriver 

“Det er i naturen at skønheden åbenbarer sit væsen. Kulturen finder sin form gennem menneskets evne til at lytte efter og synge med – og til at variere sangen og skabe nye klanglige mønstre ud af det allerede givne. ”

Menneskeret og menneskeværd – et bibelstudium – artikel af Verner Tranholm Mikkelsen 

“Vil du altid kæmpe for  den andens frihed til at tro på det han/hun vælger at tro på – også selvom det strider mod din egen tro?
Hvornår føler du dig provokeret af andres overbevisning?
Hvor går grænsen mellem religiøs tolarance og ligegyldighed?”

Mad vs. fødevarer – Et opgør med den beskyttende atmosfære af Lone Vitus 

“Medicin til husdyr er latterligt billigt i Danmark, og den lave pris kombineret med det afslappede syn på forbruget har medført udvikling af de resistente stammer. “

Den økologiske have – Selvforsyning til husbehov af Jens Juhl og Sølva Falgren 

“Sølvbede er en toårig plante, der går i frø hvert andet år. Den kan dog alligevel godt høstes om foråret andet år. Sølvbeder udvikler flotte, grønne blade med kraftige hvide eller farvede stikle og bladribber.

Du er min Ø i havet af Ray Simpson

Når livet føles som en pligt,
og alt er gråt,
når rutinerne virker dræbende,
og modet svinder, da ser jeg tegn:
En vildgås suser over mig
med vingeslag, som beskytter.
Jeg ved med ét:
At selvom alt kan synes tabt,
så er der mening i, at jeg er skabt.
For i mit hjerte er Guds billede præget ind,
og der er himmel over dagen.

Kolonihavehus

Previous Post Next Post

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply