Kristus, som et lys oplys mig og led mig!
Kristus, som et skjold overskyg mig og skærm mig!
Kristus, vær under mig!
Kristus, vær over mig!
Vær ved min side, ja, omslut mig helt!
Kristus, vær foran mig, bag mig og overalt!
Kristus, vær i dag omkring mig og i mig!
Inde i mig er der mørke,
men hos dig er der lys.
Jeg er ensom,
men du lader mig ikke alene.
Jeg er svag, men hos dig er der hjælp.
Jeg er urolig,
men hos dig er der fred.
Inde i mig er der bitterhed,
men hos dig er der tålmodighed.
Jeg forstår ikke dine veje,
men du kender den vej jeg skal gå
Amen.
Dietrich Bonhoeffer
Jeg ville gerne kunne skrive et digt om en ged
men jeg kan kun komme på at rime på, “at den sked”
Selvom mine ord ikke rækker til,
skal du ikke være ked,
her får du alligevel en trøsteged
Herre Jesus Kristus
giv mig mod til at turde
slippe alt mismod, al afmagt,
hele min fiksering
på min egen magtesløshed.
Giv mig mod
til at lade det falde til jorden
som forhindrer mig i
at stole på Dig
og på Din mening med mit liv
Giv mig mod til at overlade alt det jeg bedømmer
som udueligt og værdiløst hos mig selv
og sige:
Herre – her er jeg som jeg er,
lad Din kraft blive fuldkommen
i min svaghed
Fra bogen “Bøn til Livet”
Kom, sande lys
Kom, evige liv
Kom, skjulte mysterium
Kom, skat uden navn
Kom, virkelighed bag alle ord
Kom, person over al forstand
Kom, glæde uden ende
Kom lys, som ikke kender til aften
Kom du, de faldnes oprejsning
Kom du, de dødes opstandelse
Kom du almægtige, som uophørligt skaber
Kom usynlige, som ingen kan røre eller styre
Kom, dit navn fylder vore hjerte med længsel
Kom, du enestående blandt de ensomme
Kom, for du er mit inderste begær
Kom, trøster for min forkomne sjæl
Kom, du min glæde, min uendelige fryd!
Fra bogen “Troens lethed” af Jette Dahl
Hvad sker der, hvis man ser på stranden med nye øjne, og indtager det hele, som var det første gang, man så den? Hvis man anskuer stranden som et kunstværk, en installation af elementer, der er sammensat på en gennemtænkt, kreativ måde, hvori kunstneren har lagt et budskab?
Jeg har forsøgt at lave dette tankeeksperiment efter en gåtur på stranden i søndags, og her kommer min anmeldelse af oplevelsen:
Installationen består af en sandstrand, et hav og en himmel. Kunstneren bag kalder sig selv ”Skaberen”, hvilket naturligvis sætter forventningerne højt. Installationen er en gennemtænkt flerdimensionel oplevelse i konstant bevægelse og udvikling. Hver dag, ja hver time og minut bliver elementerne af sand, vand, vind, lys, sten og luft mikset sammen på nye og overraskende måder. Ved anmelderens besøg var der en stærk vind, bølgerne slog ind mod kysten, og det ene øjeblik var himlen gråblå med hvide skyer, det næste var den fuldt oplyst. Stranden var mange steder dækket med sten, tang, muslingeskaller, drivtømmer og grene.
Et iøjnefaldende element er stenene i en farvepalet af overvejende sort, brun, hvid, blå og grå. De udgør samlet set et prægtigt kunstværk og er samtidig små kunstværker i sig selv. Stenene er dragende, fordi de gemmer på en ukendt historie. Deres former og forsteninger giver flere spørgsmål end svar. Det er ligesom om, at stenene råber: ”Tag mig op”, og man må parere ordre. Man skal derfor ikke blive overrasket, hvis man finder sig selv tømme lommerne for sten efterfølgende, fordi man lod sig overbevise om at fordybe sig i hver enkelt stens fortælling og skønhed.
På lydsiden kan bølgerne i første omgang synes øredøvende og overvældende, men med tiden er det som om, at bølgernes brusen ruller i takt med ens egen åndedræt og lader blodtrykket finde sit naturlige lejde igen.
Elementerne danner tilsammen en sanseoplevelse udover det sædvanlige. Det er så mageløst, at sanserne har svært ved at indtage det hele, og man må forsøge at nyde én detalje af gangen. Det bløde underlag af sand bevirker heldigvis, at man må betræde kunstværket i et tempo, hvor man føler sig tvunget til at dvæle undervejs.
Overalt hvor man ser hen, er der så meget at beskue, føle mærke og dufte. Installationen rummer dimensioner og lag så dybe, at vi aldrig bliver færdige med at beundre eller forstå dem. Det formidler både det maskuline og feminine, det hårde og bløde, vildskaben og stilheden. Det ene øjeblik er havet roligt, det næste er det vildt og farligt. Sandkornet virker så skrøbeligt, men holder man det mellem fingrene er det næsten ikke til at knuse. Kunstværket formidler temaer som vi finder i vores eget liv. Og det må være værkets hovedbudskab: Dér hvor mennesket møder Skaberens aftryk åbenbares livets mysterium, og vi længes efter at gribe det.
Beskueren må aflægge sin egen dagsorden og lade sig berøre. Vinden rusker op i både sjæl og krop, og beskuerens hårdhed skylles væk og trækkes med bølgerne ud i havet. Når dét sker, forvandles beskueren fra at være øjenvidne til at være en del af værket selv, og man finder det nødvendigt at vende tilbage igen og igen.
Må lysets velsignelse falde på dig
Ydre såvel som indre lys
Må velsignelsens sollys skinne på dig
Og varme dit hjerte
Indtil det gløder som en stærk ild
Og mennesker omkring dig kan finde varme
– fremmede såvel som venner
Og må lyset
Skinne fra dine øjne
Som et lys, der er tændt
I et vindue i et hjem
Mens det indbyder den vandrende til at komme ind
– ud af stormen
Keltisk bøn fundet her
Må regndråberne falde blidt på dine øjenbryn
Må de blide vinde forfriske din ånd
Må solskinnet lette dit hjerte
Må dagens byrder hvile let på dig
Og må Gud indfolde dig i sin kærligheds kappe.
Keltisk bøn
Du,
som har villet mit liv
og skabt mig
efter din vilje,
alt i mig kender du
og omslutter det med din ømhed,
det svage såvel som det stærke,
det syge såvel som det raske.
Derfor overgiver jeg mig selv til dig uden frygt og forbehold.
Som et lerkar
stiller jeg mig i dine hænder.
Fyld mig med godt fra dig,
så jeg bliver til velsignelse.
Jeg priser din visdom,
du, som tager ind til dig
det, som er skadet og svagt,
og lægger din skat
i skrøbelige lerkar.
– Margareta Melin
Hellige ånd, som holder dine vinger over hele jorden,
Genskab det stof, vores selvrespekt er gjort af
Genskab os i din skønhed
Forny i os:
Stilheden i vores væsens kerne
Lødigheden i vores kroppe
Hemmeligheden bag vores helhed
Må vi være Guds strålende lys
Fyldt af Guds sundhed
Altid bløde og sande
Keltisk bøn
Christina Leinum
For et år siden læste jeg Christina Leinums gribende fortælling om sin tro og oplevelse af Jesus. Hendes historie er en stor opmuntring for mig, fordi den minder mig om, hvem Jesus er og bekræfter min egen tro og erfaring af Jesus som livsguide. Senere hen mødte jeg Christina, da vi kom i den samme kirke på det tidspunkt.
Jeg er taknemmelig for, at jeg må dele hendes historie med jer:
“Under min udadvendte facon viste der sig en indre smerte, da jeg i 1999 gik ned med udbrændthed og depression. Psykologer kunne pege på oplevelser i min barndommen, men den indre helbredelse begyndte for alvor, da Jesus i et syn gik med mig ind i de smertefulde minder.
Jeg er vokset op i et kristent hjem. Jeg var aktiv i kristent ungdomsarbejde, havde taget uddannelse, var gift og havde tre børn. I alt hvad jeg foretog mig, var jeg udadvendt og brugte som ung kvinde i 20-erne ikke så meget energi på at behandle oplevelser fra fortiden.
Først da jeg i 1999 gik ned med udbrændthed, var det som om de ting fra barndommen, som jeg ikke havde tilgivet, begyndte at komme op til overfladen.
Under min udbrændthed vælger jeg at gå til psykolog, som beskriver min tilstand som en depression der har været der siden min barndom. Flere oplevelser fra barndommen kom op til overfladen og smertede.
– I 1977, da jeg var 6 år, skulle min oldemor være hos os i julen. Hun var i 80-erne og sad i kørestol. Jeg havde fået at vide, at hun var syg og ikke havde det så godt. Jeg skulle blive hjemme fra kirke juleaften og passe hende. Det havde jeg ikke lyst til. Jeg kan huske, at jeg sagde, at det ville jeg ikke. Men det skulle jeg. Mens jeg var alene med min oldemor kastede hun op. Jeg husker, jeg løb ind i køkkenet og hentede en gul plastickop, og nåede lige akkurat at hente den og holde den under hendes mund, inden opkastet, sammen med gebisset, væltede ud.
– Gennem det terapeutiske forløb kom det frem, at blandt andet denne oplevelse havde sat en angst ind i mit liv og en følelse af beskidthed og skam. Følelser jeg havde lukket inde i mig selv.
– Det var først, da jeg røg fuldstændig ned og søgte behandling, at jeg for alvor gik i gang med at se på de ikke-integreret dele af mit liv. I min ungdom lukkede jeg af for de dybe områder, vel nok som en overlevelsesstrategi, men da de først kom op til overfladen, fyldte de meget.
Behandlingen foregik i første omgang gennem psykologhjælp, men senere kom jeg i kontakt med nogen fra en frikirke i Græsted, hvor jeg boede.
– De kendte til at bede om indre helbredelse, og begyndte at tale om, at Gud elskede mig, og kunne helbrede mig. De talte om Faderens kærlighed på en måde, som jeg ikke havde hørt før.
– Jeg begyndte at råbe til Gud: Hvis du er der, så er det kun dig, der kan nå mig nu! Råbet blev en længsel efter at lære Gud at kende på en levende og autentisk måde. Det var som om, jeg havde en tomhed i dybet af min sjæl, en længsel efter at blive elsket. Og jeg vidste, jeg var nødt til at vælge. Enten måtte det være hele mig, eller også kunne troen være lige meget.
I 2006 mødte jeg et canadisk team, der har specialiseret sig i at bede om indre helbredelse. En kvinde bad Helligånden om at vise, hvor angsten, der havde fulgt mig, stammede fra.
– Jeg oplevede, at jeg i et syn kommer tilbage til 1977 og ser mig selv som 6-årig i stuen sammen med min oldemor: Jesus var der, han stod henne ved døren og hans lys skinnede ind og oplyste fuldstændigt den mørke stue. Han kom hen imod mig med lette og rolige skridt. Han tog min hånd og sammen gik vi hen til oldemor. Han holdte den gule plastickop i sin hånd, og det var på hans hænder, opkastet faldt. Han tog det beskidte job. Jeg stod trygt og sikkert ved hans side.
– Da jeg bagefter, chokeret over oplevelsen så op på ham med frygt i øjnene, tog han mig op på skødet, og trykkede mig ind til sig. Sådan sad vi længe, til jeg faldt til ro. Jeg løftede hovedet og så ind i hans kærlige øjne, som uden ord fortalte mig, at jeg var hans pige, og at han så mit ønske om at være en god pige, der hjælper min mor og far. Jeg smilede tilbage, hoppede ned fra hans skød og løb dansende hen til juletræet for at kigge på de smukke glaskugler.
– De situationer, hvor der kommer skam og frygt ind, vil Jesus tage sig af, når vi åbner os for Helligåndens helbredelse ind i vores liv. Alt det, som ubevidst blev et overgreb vil Åndens helbredende kraft forvandle til et helbredt minde.
Guds kærlighed har helbredt mit hjerte. Han har mere end nok kærlighed til at ethvert nedsættende ord kan renses fra dets gift, og enhver nedbrydende handling kan vendes til en dybere kærlighed. Gennem Guds ubetingede kærlighed er jeg helbredt til at tilgive og elske, og til at få tilgivelse og blive elsket.”
Christina Leinum fortæller om sig selv: Jeg arbejder som National Leder af Den Internationale Kristne Ambassade i Jerusalem, dansk afdeling. Jeg er 44 år. Uddannet lærer og Bachelor i Teologi og Lederskab. Jeg er gift med Jacob Daniel Leinum, til sommer, i 25 år:) Vi har 4 børn; Cecilie 23 år, Samuel 20 år, Jonathan 18 år, Silas 13 år.
Hun står sammen med sin mand bag cd’en “Det er først lige begyndt”. >
En bøn og sandhed til os, der kender til, når der er ting i livet, som ikke lykkes eller ikke gik som vi havde håbet.
Smuk bøn af Jeanette Munksbøl
Jeg har haft min allerførste uge som landbrugselev på Stenalt Gods, og nu har jeg tiltrængt weekend! I denne uge har jeg fodret, malket, fejet, fejet, fejet, fejet og fodret, malket, fejet, fejet, fejet… og en helt masse andre ting, der har resulteret i, at mine arme er godt ømme! Det har været en spændende uge, det vil jeg gerne berette mere om en anden dag, men pt. kommer her, nogle ønsker for februar. For i denne måned vil jeg gerne være særligt god til at fylde hyggelige, skægge, afslappende elementer ind i hverdagen, for når jeg synes mange ting er nye og svære, så må jeg opveje det med, at jeg samtidig gør en masse, der gør mig let og glad!
Derfor vil jeg i februar:
1. Gøre andre glade. Få sendt et par februar-kort ud (de der egentlig skulle have været julekort ;))
2. Bage de her fastelavnsboller med creme & flødeskum. Jeg fik dem sidste år hos en veninde, og jeg tænker stadig på dem, de er fantastiske! Hvis jeg ikke når at bage dem, så må jeg skaffe lignende på anden vis … ;)
3. Lære vores nye by Ørsted at kende, de har blandt andet en kendt kro som er omdrejningspunktet i dokumentaren “Landsbyen, der ikke ville dø”.
4. Købe blomster til mig selv
5. Se en masse afsnit af “The Fosters”, der tegner til at blive en rigtig spændende serie.
6. Nusse en masse gedekid i stalden
7. skrive et par blogindlæg..
8. Besøge Randers Frimenighed, som vi overvejer at komme i..
9. Og netop nu.. denne fredag aften, vil jeg læne mig tilbage, drikke et glas hvidvin, spise veggieburger og nyde vores weekendgæst aka Draco the labrador (vores tidligere naboers dejlige vovse)
