Vi fik Bertram da han var 3-4 måneder. Vi hentede ham hos en sød pige, der havde taget ham med hjem fra et internat,  hvor hvor han var på nippet til at blive aflivet, fordi der ikke var en ejer til ham.

Nu er Bertram vores familiehund, som bor hos min mor.  Han han kan være en vildbasse, men mest af alt så er han sød, kær og sjov. Og klog! Måske endda særligt klog på, hvad der gør livet godt:

Bertram mener, at vi skal bevæge os hver dag uanset vejret. Hvis vi tvivler på det, henter han sin snor og vores sko – og vi bliver overbevist!

Bertram insisterer på at lege hver dag, og han får os til at lege med

Bertram er ikke bleg for at stikke snuden i ting, han ikke kender, for måske viser der sig noget nyt og spændende…?

Han ved, at andre gange er det fint at observere det der sker og holde sig tæt på dem, man er tryg ved

Når man har løbet langt og meget og adrenalinen pumper i kroppen, så skal man huske at stoppe op og puste lidt ud

Bertram ved, at hvile er vigtigt og tager en lur, når han har brug for det

Det var jo det jeg sagde, Bertram har forstand på livet.

2015 er over os, og det har fået mig til at se tilbage og drømme nyt.

Jeg tænker med glæde tilbage på:
At jeg blev færdig med mine studier. 17 års skolegang var tilvejebragt, og jeg stod med den fine diakonissenål i hånden og kunne kalde mig selv professionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation. Siden har jeg nydt at have fri, sådan rigtigt fri, på aftner og i weekender, uden tanke på om der var noget, jeg kunne læse op på.

Ost! Af en eller anden grund var noget af det første, der dukkede op ved ransagelsen af 2014 – mindet om en blød, cremet, vidunderlig trøffelost! David og jeg stiftede bekendtskab med den, da vi holdt et overdådigt ostebord for mine svigerforældre. Ost var også på menuen til Davids fødselsdag i september:

2014 var også året med mange nye mennesker i mit liv, da David og jeg skiftede kirke. Jeg har fået øvet mig i kunstarten “smalltalk”, og det har ført til mange nye bekendtskaber (som introvert er det lidt af en sejr!)

Kærlige, omsorgsfulde mennesker har velsignet mit år, og jeg er dybt taknemmelig

David og jeg har grinet meget i år. Vi har en hel kavalkade af morsomme oplevelser, vi kan grine af igen og igen! Det er en velsignelse at have ham at dele både sorger og glæder med.

2014 var også året, hvor jeg for alvor genfandt min glæde for at skrive (som studerende nød jeg det sjældent), jeg sprang ud som blogger på www.kamillamaria.dk  og i december med påherrensmark.dk.  Jeg nyder at dele mine skriblerier og billeder med verden!

I 2015 drømmer jeg om.. 
Om at få en have eller måske en mark? Jeg vil have traktorkørekort og lære at dyrke økologisk.  Jeg skal spise mere ost og dyrke mere yoga. Jeg kommer til at se min nye niece/nevø for første gang, og jeg glæder mig! Jeg drømmer om flere læsere til bloggen og endnu flere hyggelige stunder med at skrive.

[dropcap] J [/dropcap]eg synes, frosten er smuk. Jeg elsker den klare luft og græsset, der er dækket af små isperler.

Ovre hos Lone Landmand har jeg læst, at mange æblesorter skal have en kuldeperiode på over 1000 timer med temperaturer under 6-7 °C, for at blomsterknopperne bliver klar til at springe ud. I det perspektiv er kulden virkelig en gave.

Kulden kan også være hård for tæerne.  Især i gummistøvler.

Medmindre altså, at gummistøvlerne er foret af et gammelt stykke gulvtæppe.

Det er sådan noget min mormor finder på at gøre, og det er virkelig skægt og egentlig også ret smart fundet på (og genbrugs-godt!)

Jeg besøgte min mormor i dag og fik opskrifter fra hendes skattekammer.

Jeg glæder mig til snart at dele nogle af hendes klassikere her på bloggen (tunmousse, lagkage med skum, chokoladekage med smørcreme og æbler i svøb.. mmm!)

Nu skal jeg se den store jule- og nytårsbagedyst!

I mandags begyndte jeg dagen med at dekorere honninghjerter. Det var ren hverdagslykke og en skøn start på ugen.

Al den snak om hverdagslykke har en dybere årsag. Jeg har nemligt haft flere perioder med stress, hvor min krop og hoved sagde stop.  Det er på ingen måde en rar situation at være i, men ikke desto mindre har jeg lært utrolig meget om, hvad mine værdier er i livet, og hvordan jeg kan leve mit liv på den bedste og mest bæredygtige måde.

“Hverdagslykke handler for mig om at skabe mere ro, nærvær og nydelse”

Uden den der ”uuuuhm”-faktor og salighed i kroppen, så føler jeg, at livet kommer til udelukkende at handle om overlevelse. Nærværet ryger fuldstændigt, hænderne arbejder i hastigt tempo, og hjernen tænker på næste opgave.

Det bliver ulideligt i længden, og kroppen siger stop på et tidspunkt.

At fylde mere hverdagslykke ind i hverdagen er en stadig øvelse, og det lykkes ikke altid. I begyndelsen vidste jeg ikke engang helt, hvad hverdagslykke egentligt er for mig: Hvad giver mig ro og næring?

I dag var honningkagerne med til at skabe lidt hverdagslykke. Andre gange kan det være kropsøvelser, bøn, en samtale, en skøn sang eller en naturoplevelse.

For mig at se, handler hverdagslykke ikke om at skabe det perfekte, men om at leve på en måde så sjælen kan følge med.

Hvad er hverdagslykke for dig?