Hverdagslykke

Postkort fra en vidunderlig vinterferie

{ Natten til d. 13. februar kom min niece til verden, og jeg fik lov at være med til fødslen. Jeg er bare en lykkelig og taknemmelig faster! }

baby hænder{Imens forældrene nød deres baby, hang vi andre ud min anden skønne niece, der satte gang i hytten og gav os mange latterbobler. Jeg glæder mig sådan til at se mine niecer vokse op, og jeg har lovet deres far, at de skal have en klappeged på min kommende gård! }

udsigt sønderjylland{ Dejlige gåture ved vandet. Det føles som den vildeste luksus og balsam for sjælen, når jeg er vant til at mine gåture for det meste foregår i trafik og byens larm. Både David og jeg var lidt vemodige da vi ankom til København i regnvejr og forlod den skønne natur, som tager sig pænt ud i al slags vejr }

IMG_9640{Masser af dejlig madlavning. “Barselspotte” anno 2015: hjemmelavet pizza til den nybagte familie. I følge Den Store Danske kan barselspotten føres tilbage til 1600 tallet, hvor nabokoner kom med grød, sødsuppe e.l. “til styrkelse af den barslende kvinde og som hjælp til hendes husholdning” }

Hund { Masser af hundenusning, gåture, pindekastning og hundehår. Jeg elsker hunde og nyder godt af, at jeg har en lille anpart i min mors hund}

fastelavnsboller{  Lækre (og hjemmelavede som du nok kan se) fastelavnsboller med creme, marcipan og mandelstykker. Her to-go på bagsædet af bilen på vej til København, da vi forsøgte at klemme det sidste hygge ud af ferien  }

Mad & drikke

Gulerodstartar og nordisk hummus

Jeg leder altid efter nye måder at tilberede grøntsager og bælgfrugter. Personligt vil jeg helst have noget der snittet så fint så muligt og lige til at skovle ind. Og her er to favoritter for tiden.

Nordisk humus lavet på flækærter med ramsløg og hasselnødder, tilberedt efter denne opskrift, og drysset med salt, citron og persille (da jeg synes den manglede lidt smag) 

IMG_9255

IMG_9258

Den anden favorit er denne gulerodstartar, ja det har altså ikke noget med kød at gøre, men vil sagtens kunne være tilbehør dertil. Smager virkelig skønt!

I går pyntede jeg med lidt friske hindbær, og det gav den et ekstra lille pif.

IMG_9260

Selvkærlighed

Fundamentet for selvomsorg

Fornylig fortalte jeg en klog kvinde, at jeg gerne ville fokusere mere på kost og bevægelse for at skabe et sundt fundament i livet. Hun kiggede kærligt på mig og sagde: ”Hvad nu hvis du i stedet sagde, at du ER dit fundament?”

På en eller anden måde så faldt tiøren, da hun sagde det. For hvor er det sandt. Min krop og dens velbefindende ER ikke noget udenfor mig, den ER mig”

Det perspektiv giver mig endnu mere lyst til at passe bedre på mig selv.

Det har været et efterår og en vinter, hvor min energi har været lav, og jeg har haft lyst til at gå i dvale (og jeg rent faktisk nærmest har boet på min sofa)

Henover efteråret er det nemlig gået op for mig, at jeg har tendens til at svinge mellem stress og udmattelse. Stress hvor jeg arbejder for meget eller for intenst og glemmer at passe på mig og efterfølgende udmattelse, hvor jeg havner på sofaen hver aften og ikke orker at se mine venner eller gøre noget godt for mig selv.

Der har været uro og stress i min krop, og det har været svært at overskue hverdagens gøremål. Nu mærker jeg, at energien er ved at vende tilbage efter nogle måneder, hvor jeg har ryddet ud i stressende tanker, øvet mig i at tale kærligt til mig selv (det har jeg skrevet om her) og skåret ned på energikrævende aktiviteter.

Min nyvundne energi skal bruges til at drage endnu mere omsorg for mig selv. For de her måneder har ført til, at jeg føler mig lidt slidt i kanterne.

At være i stand til at passe på sig selv kræver, at man i forvejen har ressourcer og energi, ja man kan nærmest sige, at de er hinandens forudsætninger. I min optik handler det om at skabe forandring – aldrig om “at tage sig sammen”. Ja “tage sig sammen” er nærmest røget ud af min ordbog, for jeg tror simpelthen ikke på konceptet længere. Når jeg i perioder ikke kan “tage mig sammen”, ligger der ofte en helt anden grund til det end dovenskab, nemlig den, at jeg vitterlig ikke har energien og overskuddet til det.

Men nu hvor jeg har fået mere energi, vil jeg gerne i gang med en næringskur. Næring er essentielt for liv, hvad enten det gælder planter, dyr eller mennesker, og jeg kan godt lide tanken om at “tilføre” noget frem for at “fjerne”. Kur kommer af det latinske ord “cura”, der også kan oversættes med “omsorg”.

Så min næringskur handler altså om at tilføre sund næring, drage omsorg for mig selv og fylde på med nydelse.

Jeg ved, at det for mig, slet ikke virker at sætte nogle skrappe regler op og desuden har en af de klogeste, jeg kender, på kost- og træningsfronten lært mig, at det heller ikke er vejen til en sundere og stærkere krop;

Måske har du hørt om Anna Bogdanova, som har skrevet bogen “Skyhøj forbrænding?” (Hun er gift med Jacob Søndergaard, du måske kender fra “Rigtige mænd” på DR1)

Jeg har været så heldig at gå i et forløb hos hende for 2 år siden.  Og her fik jeg rigtig meget brugbar viden om kost og træning udfra den mest selvkærlige og fornuftige tilgang, jeg er stødt på. Også dengang oplevede jeg en rigtig stressfyldt periode, hvilket jeg faktisk har skrevet om på hendes blog.

En af de vigtigste ting Anna har lært mig er, at “hvis planen ikke virker, er det ikke den rigtige plan”

Alt for ofte tror jeg, at det er mig, der er forkert på den, hvis jeg ikke kan overholde planen i en bog, og da det aldrig er lykkedes mig at gennemføre nogen plan, andre har lavet, vil jeg altså lave min egen: 365 dages næringskur.

Det bliver højst sandsynligt ikke en bestseller (Forestil dig en bog med titlen “tab 5 kg på 365 dage” Kan du mærke utålmodigheden?!), men jeg har aldrig været så motiveret for en plan før.

Dybest set handler det ikke om kilo (selvom der er en del tøj, jeg gerne vil kunne passe igen), men 365 dage er egentlig bare min egen måde at sige til mig selv, at der er masser af tid til at etablere nye og gode vaner, der kan føre til, at jeg bliver stærkere, sundere og mere energifyldt.

På det helt konkrete plan er noget af det første, jeg vil gøre at skrue op for mine grøntsager. Med tiden vil jeg gerne op på 600 g – 1 kg grøntsager dagligt.

Min næringskur indeholder også:
– 8-9 timers nattesøvn og i seng kl. 22.
– 2,5 liter vand om dagen (1 liter pr. 25 kg kropsvægt)
– 1 times ugentlig styrketræning med kettlebells og sunde træningsmåltider
– Daglige kropsøvelser når jeg er på arbejde (jeg sidder foran computer mange timer om dagen)
– Basis kosttilskud som d-vitamin, multivitamin, fiskeolie og magnesium
– Masser af grøntsager og kød af god kvalitet (øko/frilandskød)
– Ren mad uden for mange tilsætningsstoffer eller forarbejdninger
– Begrænsede ugentlige festmåltider, hvor jeg spiser brød, kager, dessert og ost i lange baner
– Fejringer når jeg tager små skridt og får succesoplevelser
– Kærlige opmuntrende tanker når jeg glemmer at passe på mig selv
– … og tusind andre nærende ting, der skaber mere energi, glæde og liv, som jeg bare glæder mig til at udforske!

Men hver ting til sin tid. Og det er okay hvis jeg ikke lykkedes med det hele på én gang.

Endnu en ting, jeg har lært af Anna, er nemlig at fokusere på én ændring af gangen, og det råd vil jeg følge her! Jeg har derfor heller ikke besluttet, at jeg kun må være fx 14 dage om at integrere en vane; jeg tilføjer først en ny vane når jeg er klar til den næste. Når energien og lysten er der.

Det føles skønt at skabe sin egen plan – det er mig, der er in charge, og jeg bestemmer selv, hvordan jeg vil gribe det an –  og jeg vil love mig selv – at ændre den hvis jeg finder ud af, den ikke holder. Ikke noget med dårlig samvittighed.

Jeg kommer højst sandsynligt ikke til at blogge dagligt om min næringskur, men jeg vil mindst ugentligt reflektere lidt over, hvordan det går med at få mære næring, bevægelse og nydelse ind i hverdagen.

Hvis du selv har lyst til at have mere fokus på næring, så lad mig endelig høre fra dig, det er altid rart at have nogen at følges med.

I dag fejrer jeg, at min næringskur er begyndt med smuk og nærende grøn juice af rester fra køleskabet.

Jeg fik ikke taget et billede, men fornylig lavede jeg en lignende:




Grøn juice

{Opskrift:Grøn nærende juice}


Jeg er blandt andet inspireret af Anna BogdanovaJacob Søndergaard, Umahro CadoganNina Qitoraa og vil til en hver tid anbefale dem, hvis du leder efter gode kost – og træningsråd.

Selvkærlighed

Om at kærligt til sig selv

Læste I Tinas ærlige og skønne indlæg  om at leve langsomt og have tid til bare at være til?

Det har sat tanker i gang hos mig om virkelig at forsøge at leve i et tempo så sjælen kan følge med.

Jeg kan mærke, at jeg er blevet bedre til det. At jeg ikke længere konstant retter mig efter min indre strenge dommer, der før i tiden hele tiden fortalte mig, “hvad jeg burde gøre” og “at der var så meget, jeg kunne gøre bedre” 

Da jeg begyndte at stille spørgsmålstegn ved stemmen, oplevede jeg stor frygt,  og jeg fandt mig selv helt forvirret over, hvem jeg var, og hvad jeg skulle gøre,  hvis jeg ikke længere rettede mig efter min indre (meget strenge)  indpisker.

I starten føltes det akavet at tale blidt og kærligt til mig selv, men når det lykkedes, oplever jeg virkelig, hvordan alting føles lettere og sjælen falder til ro.

Når den indre indpisker får mindre og mindre at skulle have sagt, føler jeg mig ikke længere jagtet af mine egne tanker, men kan begynde at leve i et tempo, hvor sjælen kan følge med.

Nu vil jeg begynde weekenden under et varmt tæppe, med udsigt til smukke hyacinter og levende lys.

God weekend!

IMG_9253

Alt mellem himmel og mark

Fødselsdag & dessert grand prix

Hele weekenden stod på forberedelser til min fødselsdagsfejring i går (jeg har fødselsdag i dag dog!..)
Jeg elsker at planlægge fester, især menuen. Da jeg ikke synes, at jeg er en haj til at lave desserter, så jeg mig nødsaget til at afprøve nogle forskellige og holde “dessert grand prix” lørdag morgen med stemmesedler og afgørelse.

De 3 nominerede var:

Citron pannacotta med hindbær
{Tryk for opskrift: Citron pannacotta med hindbær}

IMG_0987
{Kærnemælksrand med hyldeblomst og hindbær }

IMG_0961
IMG_1024

{Klassisk pannacota med hindbærcoulis }

De var alle lækre, men der kan jo kun være en vinder, så vi måtte i gang med at spise, så dommen kunne fældes!

Kærnemælksranden med hyldeblomst og hindbær på toppen var syrlig og frisk, men vi synes begge at den manglede smag af hyldeblomst, og konsistensen var heller ikke helt så blød og cremet, som vi gerne ville have, så den havnede på 3 pladsen.

Den klassiske panna cotta havde en skøn smag af fuldfed fløde og vanilje.. mmm.  Jeg tror dog desværre, at det gik op for mig igen, at husblas er lidt af en videnskab, og konsistensen endte med at minde lidt for meget om tyggegummi, hvilket jeg tror skyldes, at vi halverede opskriften. Og måske kan man ikke bare halvere husblas og få det samme resultat som den oprindelige opskrift? Oplys mig endelig hvis du har gennemskuet husblas og al dens mystik! Men smagen var altså tip top, og jeg vil helt sikkert forsøge mig igen! Det blev til en 2. plads!

Og vinderen blev så altså den smukke citron panna cotta med hindbær på toppen. Konsistensen var tip top cremet og blød, og smagen var frisk  af citron efterfulgt af dejlig fløde og vanilje.

IMG_0904
{Vinderen: Citron panna cotta med hindbær }

IMG_1015
Panna cotta hindbær
IMG_0940
IMG_0989

Alt mellem himmel og mark

Om at længes efter naturen og at dyrke jorden med kærlighed

Mine farmor og farvar var bønder, og min far er vokset op på denne gård i sønderjylland.

wpid-img_20141229_212230.jpg

Hvis nogen havde sagt til mig for et par år siden, at jeg ville gå i deres fodspor, havde jeg ikke troet på det. Men i sidste uge søgte jeg altså ind på Kalø økologiske landbrugsskole med studiestart i august.

Selvom der bare skulle et par klik til at sende ansøgningen afsted, så har det taget nogle måneder at komme til den beslutning.

Jeg har haft arbejde, siden jeg blev færdig med min bachelor i kristendom, kultur og kommunikation i sommer. Det er rigtig glædeligt og det sætter jeg stor pris på. Alligevel er jeg ret hurtigt kommet frem til, at jeg ikke trives med at arbejde bag en computer mange timer om dagen.

Jeg har haft landrømme i flere år, men har ikke helt overvejet, hvordan de skulle realiseres. Indtil jeg altså stødte på den økologiske landbrugsskole i Kalø.

Jeg føler mig fyldt af liv, når jeg er i grønne omgivelser, og jeg savner at bo tættere på naturen. Jeg har tit spekuleret på, hvorfor jeg mon har det sådan, og hvad der adskiller mig fra mine venner, der elsker at bo i byen.

Jeg har svært ved at sætte ord på det og derfor læner jeg mig op af andres ord, som jeg kan nikke genkendende til:

“Vi er jo bønder i vores DNA og det gør os godt at grave og se resultatet af en dags arbejde i noget, der kan spises og noget der kan ses. Sådan er det jo ikke altid, når man arbejder ved en skærm, det er ikke altid ligeså meningsfuldt (..)  i haven kan man finde ro og følge de langsomme herligheder, der gør, at man kan få sjælen med. Alt går så hurtigt nu, vi skal hele tiden følge med og være online og være på og have gang i den… Men i haven kan vi bare være os selv og finde ro. Det tror jeg er vanvittig vigtigt.” siger den kloge Signe Wenneberg.

wpid-dsc_0912_2.jpg

Jeg kan også mærke, at sker noget godt med mig, når mine øjne kan få lov at hvile ud i åbent landskab, og det er der åbenbart også videnskabeligt belæg for:

“Forsøgets konklusion var, at man udskiller mere af stresshormonet kortisol i blodet, når man befinder sig i rum, hvor der ingen åbninger er, modsat rum, hvor der er åbninger ud til et tomt landskab.” Fra artiklen Rum stresser os – eller det modsatte.

wpid-dsc_0915.jpg

De seneste år har jeg fået stort interesse i bæredygtighed og grøn livsstil. Jeg er inspireret af bibelen, der understreger, at menneskets rolle er at være “forvalter” for skaberværket. Forvalterskabet understreger, at naturen ikke er vores ejendom, der står til vores frie udnyttelse, men en opgave som er overdraget os, og som kalder på vores ansvar, respekt og kærlighed.

Jeg er også inspireret af mennesker, der har praktisk erfaring med, hvordan vi skal dyrke jorden med respekt for den naturlige balance. John Seymour, der har skrevet “Håndbog i selvforsyning” siger:

“Ægte landmænd vil stræbe efter at dyrke deres jord uden rovdrift på den. De ønsker at forbedre og bevare jordens frugtbarhed. De erfarer ved at iagttage naturen, at det ikke er i overensstemmelse med naturens orden kun at dyrke en afgrøde eller holde en slags dyr på det samme stykke jord (..) frem for alt indser de, at hvis de griber ind i livskæden (som de er en del af) gør de det med en vis risiko, for de kan ikke undgå at forstyrre en naturlig balance.”

wpid-dsc_1637_1.jpg

Når jeg længes tilbage til naturen, handler det ikke kun om, at jeg vil bidrage til at dyrke jorden med respekt og høste mine egne grøntsager.

Jeg oplever også at naturen minder mig om helt essentielle rytmer, der gennemsyrer alt det skabte. Jeg ser naturens balance mellem vækst og hvile, dag og nat, beskæring og blomstring.

Og jeg indser, at jeg selv er en del af naturen, at jeg er et stykke “skaberværk” og har brug for at leve i de samme rytmer for at kunne leve bæredygtigt.

wpid-img_20150127_220328.jpg

 

 

Selvkærlighed

Jeg aner en ro

Jeg aner en ro. Jeg opdagede den, da jeg klappede låget sammen på computeren og stillede mig foran vinduet.

En lille let bankende puls i kroppen af varme og liv. Den er så fin og sagte, som vandråber der drypper lydløst og elegant.

Den skabte et lille smil i mundvigene og et roligt åndedræt, der sendte små kærlige bølger afsted i kroppen.

En ro, der skabte bevidsthed og syn for det der allerede findes. Ikke det, der var engang. Ikke det der kommer. Ikke tanker der forvirrer, men blot lidt opmærksomhed på det som er nu: snefnug der daler, blomster der strutter stolt af deres skønhed, lys der blafrer og en lille kilden i fødderne.

IMG_0827

Jeg blev så glad, da jeg opdagede, at roen var der. At den besøgte mig igen, selvom jeg så ofte har smidt den ud.

Roen kommer med lette skridt og banker stille på hjertes dør: “Har du tid til et lille visit?” spørger den. Alt for ofte har jeg revet døren op med et brag og råbt den ud i hovedet: “Kan du ikke se, at jeg er i gang med at ordne verdenssituationen i mit hoved.. skrid!”

Og roen, der er et stille og spinkelt væsen (hvis man ikke har fodret den nok) lister af, før man når at overveje at byde den ind og få smidt tankemylder, uro og frygt på porten.

Men i dag var den der. Roen. Sammen med de dalende snefnug.

Jeg vil spørge den om at komme på besøg hos mig ofte. Jeg vil sørge for, at den føler sig hjemme og har lyst til at flytte ind.

IMG_0875
IMG_0829

Mad & drikke

Sødt & sprødt topping til din morgengrød

Havregrød er en klassiker, som efter min mening godt må få lidt topping for at smage rigtig godt.

Min favorittopping for tiden er ristede mandler og hindbærsyltetøj. Når mandlerne bliver ristede, bliver de lækkert sprøde og deres smag træder tydeligere frem. Hindbærsyltetøjen er både sød og syrlig, og sammen med mandlerne er det bare mmm..

Ristede mandler
Vend 70 g mandler i 2 spsk. vand og lidt salt. Sæt ovnen på 160 grader og rist dem i 10 min. Det er lækkert, hvis de er helt gennemristede og lysebrune hele vejen igennem.

Ristede mandler

Voilá. Havregrød med sødt og sprødt på toppen.

Havregrød med hindbærsyltetøj og ristede mandler

 

Hverdagslykke, Selvkærlighed

Skønne & grønne fødselsdagsønsker

Ønskeseddel fødselsdag 2015

I år er temaet for mine fødselsdagsønsker vist selvforkælelse med et grønt touch, og derfor synes jeg, de skulle deles her på marken.

1/ Gavekort til økologisk ansigtsbehandling
2/ Smukt og spiseligt mikrogrønt fra tiny gardens 
3/ Miljøvenlig yogamåtte i creme hvid
4/ Omega 3, Vitamin D3 & Magnesium fra Purepharma
5/ Lækker bodylotion med økologiske planteekstrakter fra Melissa
6/ Den nye komplette håndbog i selvforsyning af John Seymour og Juice & co.  af Louisa Lorang.
7/ Sparitual vegansk neglelak i farven idyllic og Too hot to handle
8/ Frokost på Grantoftegaard
9/ Stueplanter, der er nemme at holde, det kunne fx. være i den her stil
10/…Overraskelser!

.. og der kommer lige et par tilføjelser mere (som ikke med på collagen):

11/  Soyalys

12/ Duftlampe

13/ Forskellige duftolier eller æstetiske olier fra urtegaarden, fx en duftolie med vildrose, krusemynte eller lavendelolie

 

Tro og spiritualitet

.. og mørket greb os ikke.

I morges da jeg læste nyheder, stødte jeg på denne overskrift: ”Jorden står over for kollaps” og en artikel nedenunder, der konkluderer, at at vi er i gang med at nedbryde jorden fuldstændigt.

Hvad tænker du, når du læser det?

Jeg bliver bange. Og vred. Vred på menneskeheden. Tænk, at vi har drevet det så vidt: misbrugt skaberværket og nu står tilbage i vores eget skidt. Jeg føler mig også magtesløs og tænker: hvad kan jeg gøre? Hvad nytter det, hvis der ikke er verdensomspændende enighed og samarbejde til at løse problemerne?

Helt grundlæggende spørger jeg mig selv: hvad er vores fremtid som menneskehed? Hvor er vi på vej hen?

Jeg er nødt til at tro, at vi er på vej til noget bedre. At der er noget større end mig, som holder hele verden i sin hånd.  Som griber ind og som har en plan for os. Som allerede er i gang med at gribe ind.

Når jeg læser overskriften, ”Jorden står over for kollaps”, er jeg nødt til at fuldføre sætningen med ”..og mørket greb os ikke.”

Jeg er nødt til at tro på og hvile i, at jeg ikke er en tilfældighed. At jorden ikke er en tilfældighed. At alle de smukke dyrearter som vi er ved at udrydde ikke er en tilfældighed.

Det giver mig ro og mening at tro på en skabende Gud. En kærlig Gud, der græder sammen med mig over menneskets dårskab og misbrug.  En kærlig Gud, der elsker sin jord og har skabt alt i kærlighed.

Hvor er Gud henne i det hele, hvorfor stopper han ikke menneskers ondskab med et trylleslag?
Det gør han ikke. Hvis han gjorde, ville han tage vores ”frie vilje” fra os, og uden den ville vi bare være marinotte-dukker i Guds teater. Sådan er Gud ikke. Han ved, at kærligheden kun kan eksistere, hvis vi frivilligt vælger at elske hinanden og vores jord.

Gud arbejder for det gode, og han inviterer os til at være med. Jesus sagde til sine disciple, at de skulle være lys i verden, og han kalder sig selv ”verdens lys”.

wpid-abm_1415793061.jpg

Han er verdens lys, fordi han allerede har vundet over mørket og døden. Da han døde på korset og stod lyslevende op af graven igen, vandt han over mørket og dødens magt i vores verden.

I dag er jeg nødt til at tro på og hvile i, at mørket ikke griber os, men at lyset vinder til sidst. At vi er på vej til et bedre sted.

 

Selvkærlighed

Tanker om tøj og selvomsorg

Jeg er stødt på blogs, hvor der skrives utrolig meget om tøj. Og er blevet provokeret.

“Hvorfor?” Jeg tror, jeg bliver provokeret, fordi jeg har en tanke om, at tøj er lidt “overfladisk” at gå op i. Sagde damen, der indtil i dag, havde bunker af sammenkrøllet tøj mast ind på hylder i sit skab og hver morgen brugte tid på, at lede efter stykker af tøj. Det kalder jeg at bruge for meget tid på (forsvundet) tøj!

Udover, at det provokerer mig, så inspirerer det mig også at møde kvinder, der går op i deres garderobe. For helt ærligt, så tror jeg de har fat i noget vigtigt: de virker gode til at drage omsorg for sig selv. De tager sig tid til at pleje sig selv og se skønne ud, og det kan jeg godt lære noget af..

Trods min unge alder, har jeg allerede lært, at det er dyrt – for helbredet og glæden –  at være nærig med omsorg for sig selv. Jeg er derfor i gang med at finde ud af, hvad selvomsorg er for mig.

Og i dag slog det mig, at tøj dybest set er ret vigtigt for min velvære. Jeg elsker at kravle i blødt hyggetøj, jeg elsker mine fodformede birkenstock og nægter at tage jeans på, fordi jeg synes, de indskrænker min bevægelighed.

Jeg tror dog ikke, at man kan købe sig til selvomsorg ved at købe nyt tøj, men ikke desto mindre er tøj jo ret vigtigt (i hvert fald ikke mindst, fordi vi har brug for det hver eneste dag), og derfor må det efter min mening gerne være både skønt i design, kvalitet og pasform.

Og det var netop grunden til, at jeg i dag fik ryddet op i tøjskabet og nu står tilbage med ca. 55 stk tøj, hvilket jeg vil tro, er ret minimalistisk for en gennemsnitlig “kvindegarderobe”. Resten kan forhåbentligt gives eller sælges videre.

Nu står jeg tilbage med tøj, som gør mig glad. Tag foreksempel denne her strik jeg har købt fornylig.

IMG_0712

Den er karrygrøn og strikket i det blødeste, skønneste yakokse uld (ja du læste rigtigt, yakokse!)

IMG_0718IMG_0723IMG_0719

Der er virkelig gået op for mig, at jeg elsker naturlige materialer som uld, ikke mindst fordi den er selvrensende og tilpasser sig kroppens temperatur, der er jo genialt!

Når jeg ifører mig den, føler jeg mig ikke bare tilpas, jeg føler også taknemmelighed over skaberværkets genialitet

Jeg er også blevet meget inspireret af bloggen www.ganskeenkelt.dk, hvor Thea har gang i et skønt projekt, der handler om at få mere bæredygtighed ind i sin garderobe og minimere sit forbrug. Den ide kan jeg kun tilslutte mig!

Når det gælder bæredygtighed, så synes jeg faktisk, jeg allerede er godt på vej. Min mor har nemlig flasket mig op med at gå efter kvalitet fremfor kvantitet, og jeg har derfor fine sager, som har holdt længe (+5 år og en silkekjole fra part two, jeg har nuppet fra min mor, som er 20 år gammel!)

Jeg har også en del tøj fra high-street butikkerne, men her min bitre erfaring, at det sjældent holder ligeså længe og dermed kalder på nyt forbrug.. og det bliver både dyrt for mig og for klimaet i det lange løb.

Jeg drømmer altså om mere bæredygtigt, blødt, rart, uld, økologisk og selvomsorg i min garderobe!

Alt mellem himmel og mark

Godnatsang fra en græsenke

“Vi er på vej ud for at finde noget mad, jeg har set en slange…”  stod der i en sms fra David, der er ankommet til Marokko i dag.

Det er altså lidt spøjst for mig, at han pludselig er sådan uden for min rækkevidde, når vi plejer at se hinanden hver eneste dag. Derfor denne godnatsang.

Jag behöver din famn
Att gömma mig i
Jag behöver din famn
Mot min melankoli
Jag behöver dina drömmar
Då mina inte räcker till
Och jag behöver all din vilja
De dagar jag ingenting vill

Jag behöver din tröst
En natt som den här
Och nog är det tröst
att du håller mig kär
Men ändå finns det något
Som ännu större är
Och det är denna vetskap
Att du är den jag håller kär

Att bli älskad är stort
Bara att älska är större
att bli älskad är stort
bara att älska är större
att bli älskad är stort
bara att älska kan vara större

för jag behöver din famn
att gömma mig i
ah behöver din famn
mot min melankoli
jag behöver din drömmar
då mina inte räcker till
jag behöver all din vilja
De dagar jag ingenting vill