Note: Det her et indlæg om at være særlig sensitiv, derfor er der naturligvis skruet op for æstetikken og skønheden med fiine billeder, der kan forkæle dine sanser undervejs..
Fornylig vandt jeg bogen “Særligt sensitiv – guide til det gode liv” af Ulla Hinge, og den er altså bare rigtig god for sådan nogen som mig, der prøver at finde ud at leve med et fintfølende nervesystem i en til tider buldrende, larmende, dramatisk og hektisk verden.
Måske har du hørt om særlig sensitivitet? Hvis ikke, kan du tage en test her, der kan guide dig på vej til at finde ud af, om du er særligt sensitiv.
Den korte forklaring er, at særligt sensitive har et nervesystem, der tager flere sanseindtryk ind og bearbejder dem dybere end andre. Man mener, at omkring 20 % af befolkningen har dette træk.
Da jeg første gang hørte om begrebet, var det lidt ligesom, at få et stort kram og et “du er okay”! Tanken om, at jeg måske ikke grundlæggende er en sær én, men måske “bare” har et særligt sensitivt nervesystem, var helt og aldeles befriende!
Det gav mig mod til at begynde at sige ja til min egen sårbarhed og følsomhed, og grundlæggende gav det mig også en forklaring på, hvorfor jeg kan føle mig urolig og presset, hvis jeg får for mange indtryk. Eller faktisk også det stik modsatte, hvis jeg keder mig og mister mening i hverdagen..
Efterhånden har jeg lært, hvad jeg trives med, og hvordan min uge skal se ud for, at jeg er i balance. Jeg har lært at takke nej til aftaler og arrangementer, der dræner mig, og jeg skammer mig ikke over at bygge hule herhjemme, når jeg skal lade op [læs: og se utallige tv-serier].
Det føles på ingen måde som en sovepude, for jeg er generelt ret stræberagtig (og perfektionistisk), men der faldt en kæmpe byrde fra mine skuldre, da jeg hørte psykologen Lise August sige, at hvis man som særligt sensitiv vil det samme som andre, så skal man kæmpe mere for det. Det er en følelse jeg ofte har haft, uden at kunne sætte ord på det.
Et helt konkret eksempel kan være at have en arbejdsdag på 8 timer, som de fleste jo har. Når jeg kommer hjem efter en lang dag, er jeg for det meste helt drænet og må tage en lur (imens mange andre vil være på vej ud og handle eller løbe en tur). Simpelthen fordi hele mit hoved snurrer rundt og jeg er “overloaded”. Men det giver utrolig god mening, når man tænker på, at mit nervesystem har fået sanseindryk, der måske i virkeligheden svarer til en arbejdsdag på 10-12 timer.
At tage mange sanseindtryk ind kan nogle gange føles som en begrænsning, og det synes jeg stadig det er af og til, men fordelen er også evnen til virkeligt at sanse alt det gode og smukke i livet.
Og livet bliver så meget skønnere, når man ikke længere føler sig sær, men særlig.
No Comments