Det er mig en glæde at præsentere min skønne veninde, klassekammerat og dygtige kunstner Astrid Cecilie Holsher for jer. Astrid vil i dag sprede alfestøv ud over marken med sine fine tegninger af ukrudts-alfer. Ukrudt er måske ikke et emne, som får smilet frem hos de fleste, men det gjorde Astrids fortolkning af disse ukrudstyper hos mig.
Hej Astrid, har du altid tegnet?
Ja, siden jeg var helt lille har jeg tegnet mig ind i al verdens fantasiverdener, og gør det stadig… Jeg kunne bruge hele dage hvor jeg næsten forsvandt fra jordens overflade, og flaksede rundt blandt alfer og andre finurlige hemmelige væsener.
Hvorfra fik du ideen til ukrudts-alfer?
Jeg har altid søgt efter magien i verden. For eksempel gjorde det mig noget så frustreret og nedtrykt, da vi begyndte at have kemi i skolen, for alle mysterierne og underne i verden, som for eksempel når flammer skyder frem, og ildnymferne begynder deres urdans henover træknuderne, blev gjort til noget tørt og teknisk som egentlig bare drejede sig om at kunne memorere en formel… Men hen ad vejen gik det op for mig, hvor meget mystik og hvor mange uløste gåder, der ligger og lurer i videnskabens dybder, og hvilket under alle de små mekanismer som skaber naturen, og får den til at spire og visne og genfødes, samt hele det kredsløb af energi, der pulser rundt i universet, egentlig er. Jeg tror dog også stadig dybt og inderligt på magien, og jeg føler, at de gamle myter og skabelsesberetninger gemmer på mange sandheder, og jeg tror på, at de tilsammen skaber en hel verden.
De alfer som Kamilla har lagt billeder op af, er et lille kig i mine botanik noter… Hvis jeg kender planterne personligt, og de er blevet mine venner, er det meget nemmere at huske dem, og kende deres egenskaber når de bliver sat sammen med en personlighed.
Vil du præsentere “Lugtløs kamille” for os?
Kamille alfen er inspireret af min farmor, som elskede margueritter. Desværre skulle vi ikke lære noget em den blomst på landbrugsskolen, men da jeg så kamillen i bogen var ligheden så stor, at jeg kom til at tænke på min lille søde farmor. Hun gav altid os småpiger i familien en lille margueritbroche når vi var små, og når vi blev voksne fik vi den store broche, og det var noget helt særligt. Jeg nåede aldrig at blive stor nok til de voksnes broche, før hun var taget videre, men selv til hendes afsked med os var kirken fuld af margueritter… Så det er min lille rare farmor indhyllet i en søsterblomst til hendes yngling.
Ukrudts-alfen “Kvik”, hvad er hun for en?
Uh ha, det er noget tosset noget, for i virkeligheden er hun enhver øko-landmands værste mareridt, da hun formerer sig som en hvirvelvind ud over hele marken, men på tegningen bliv hun så sofistikeret og elegant, at man slet ikke tror om hende, at hun skulle være sådan en strigle. Men måske er det netop hendes plan? At hun forfører sine naboplanter, og dermed charmerer sig ind i alle afkroge af marken?…
Agerpadderok ser ud som om, at han er klar til en svingom?
Han er en værre ballademager! Han står stædigt fast i jorden ligegyldigt, hvor meget man hiver og slider i ham! Og så griner han og leger videre uden, at han skænker det en tanke, at han har slået sig ned på en yderst upraktisk plet i kolonihaven, da der gerne skulle vokse rødbeder og grønkål der til resten af vinteren… – Han er en flabet filur, er han!
Jeg ved, at du har nogle særlige drømme for dig og dine alfer..?
Min drøm er at lave et helt leksikon en skønne dag over den fantastiske natur der omgiver os med alt hvad den indebærer af videnskaber og magi..
Hvis man ligesom mig, godt kunne tænke sig at have dine tegninger hængende, hvordan får man så fat i dig?
Jeg får trykt tegningen af “lugtløs kamille” og “almindelig brandbæger” som postkort på øko-papir i løbet af de næste dage, og så kan de flytte ind i huset, eller flyve ud med posten til en god ven :) Du kan kontakte mig på sniksnaksnik@gmail.com
No Comments