Jeg var i kirke i går. Søndagens tekst var: “Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, v14 men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres.v15 Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.« v16 Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem”
Prædikenen handlede om at blive taget i favn, om at blive båret og omsluttet som et barn. At troen ikke er en intellektuel præstation som voksne så gerne vil gøre det til, men en gave, der kan tages imod med åbenhed og tillid, ligesom børn tager imod.
Da jeg gik derfra følte jeg mig tryg. Som om, at jeg var blevet taget i favn.
No Comments