Grøn kirke og grønt håb!

I onsdags var jeg på studietur med Grøn Kirke, hvor vi besøgte forskellige kirker og projekter, der handler om at bruge naturen på en bæredygtig måde. Vi besøgte blandt andet en Klosterhave i Ringsted, hvor de har en urtehave inspireret af middelalderen. Vi var i terapihaven Haverefugiet i Søro og så en kirke-skov i Ugerløse. En kirke-skov er en skov, som er plantet på kirkens jord.

Vidste du at folkekirken ejer 11.000 hektar landsbrugjord? Jeg vidste ikke. Og så kommer der alt den jord som er til kirkegårde oveni. Det betyder altså, at kirkerne har en hel oplagt mulighed for at bruge deres jord på en måde som gavner flest mulige, både mennesker, dyr og planter.

Vi besøgte i første omgang Haverefugiets, hvis formål er at rehabilitere sygemeldte, der er ramt af arbejdsrelateret stress. Haverefugiet består af en 3500 m2 stor terapihave med græsplæne, blomsterbede, drivhus, urtehave, frugtræer og hængekøje. Derudover benytter haverefugiet sig af et større skovområde samt engområder og grusgrav lige ved siden af haven. Sygeplejerske og terapeut Ella Hilker fra Haverefugiet fortalte, at der ifølge forskning er 8 oplevelskarakterer i naturen, det “artsrige, åbne, rummelige, kulturhistoriske, fredfyldte, folkelige, trygge og vilde.” Afhængigt af, hvordan vi har det, vil vi søge noget forskelligt. For stressramte, er der ofte en søgen mod det artsrige, det vilde og trygge i naturen. Det artsrige er derfor tænkt ind som en del af havens indretning og brugen af den nærliggende skov, hvor vi deltagere gik tur både på stier og off-road. Besøget i terapihaven affødte en snak om, hvorvidt kirkegårdene var indrettet til at være en ramme for menneskers sorg? Er der plads til at kunne sørge og bearbejde? Personligt har jeg ofte følt, at kirkegårde er et sted, hvor jeg lægger bånd mig på selv, og egentlig ikke synes der er så rart at være. Hækkene er klippet korte, det hvide perlegrus og de grønne vandkander er alt for “kirkegårds-agtigt”, hvis du forstår, hvad mener jeg… Det er oplagt at lade sig inspirere af terapihavens kvaliteter, især set i lyset af at mange mennesker kommer på kirkegården i svære stunder. Jeg vil også lige nævne, at Haverefugiets er Ellas egen private have, og det er virkelig beundringsværdigt! Man høver ikke behøver meget jord for at kunne bruge den til gavn og glæde for mange.

Dernæst var det tid til en skovtur. Vi kørte til Ugerløse Kirkeskov, der er et samarbejde mellem menighedsråd og lokalråd. Skoven blev plantet i november 2015 og er 5,4 hektar. Menighedsrådsformand, Niels Weinreich, beskrev ønsket om at skoven skal være et sted med plads til alle.   Der havde længe været et lokalt ønske om en skov tæt på byen, hvilket opmuntrer til at undersøge lokale behov og overveje om kirken, med sine jorde, kan være med til at imødekomme nogle af disse lokale ideer. Jeg var helt begejstret ved tanken!  Niels Weinreich udtrykte også et ønske om, at kirke-skoven må være et sted, hvor mennesker kan koble af, lægge mobilen væk et øjeblik, nyde naturen og være tilstede. Mange mennesker har travlt, så hvordan kan vi være med til at skabe rammer for, at mennesker kan koble af i kirkens omgivelser?
For deltagernes egen velvære, var det vidunderligt at komme ind i det kølige kirkerum i Ugerløse Kirke, efter at have gået i 25 grader i den helt lysåbne kirke-skov. Men selvom det tager mange år, før skoven er vokset til og kan give skygge i den bagende sol, så var det meget håbefremkaldende! 

Til sidst kørte vi til Sankt Bendts kirke, som  har anlagt en klosterhave med lægeurter fra middelalderen. Klosterhaven er velbesøgt af byens borgere, der kan nyde smag, farver og dufte på bænkene i haven. Sognepræst Hanne Vest fortalte, at urterne har oprindelse i middelalderen, hvor munke brugte urter til behandling af syge.  Klosterhaven trækker tråde til fortiden, men er samtidig nutidig og relevant, da mange mennesker har fokus på sundhed og kost. Forskning har flere gange bekræftet munkenes erfaringer med urternes gavnlige effekter.

Klosterhaven var ligesom de øvrige initiativer med til at give inspiration til, hvordan kirkernes jorder kan bruges på den mest bæredygtige og sociale måde. Det giver grønt håb! 

Du skal lige have et par billeder fra turen. Allersødeste Tina var med, så det var en fest. Det her er Tinas hånd med en buket blomster:

Ps. Tjek Grøn Kirke ud, de har gang i meget godt, og jeg er beæret over at være med!