Jeg stillede mig ved vinduet og så ud på den grå himmel, der efterhånden er så velkendt. En bøn formede sig i mig:
Gud, i dag håber jeg på dig.
I løbet af de få minutter jeg stod foran vinduet og zoomede ind på regndråberne på ruden, skiftede himlen fra mørkegrå til lysende klar, og jeg blev nødt til at lukke øjnene for ikke at blive blændet. Nu er det gråt igen.
Det minder mig om livet. Om blandingen mellem det hele. Mørke, gråt, blåt, lys, gennembrud. Nu er det gråt igen og om lidt bryder lyset frem.
Gud, i dag håber jeg på dig.
No Comments