Læste I Tinas ærlige og skønne indlæg om at leve langsomt og have tid til bare at være til?
Det har sat tanker i gang hos mig om virkelig at forsøge at leve i et tempo så sjælen kan følge med.
Jeg kan mærke, at jeg er blevet bedre til det. At jeg ikke længere konstant retter mig efter min indre strenge dommer, der før i tiden hele tiden fortalte mig, “hvad jeg burde gøre” og “at der var så meget, jeg kunne gøre bedre”
Da jeg begyndte at stille spørgsmålstegn ved stemmen, oplevede jeg stor frygt, og jeg fandt mig selv helt forvirret over, hvem jeg var, og hvad jeg skulle gøre, hvis jeg ikke længere rettede mig efter min indre (meget strenge) indpisker.
I starten føltes det akavet at tale blidt og kærligt til mig selv, men når det lykkedes, oplever jeg virkelig, hvordan alting føles lettere og sjælen falder til ro.
Når den indre indpisker får mindre og mindre at skulle have sagt, føler jeg mig ikke længere jagtet af mine egne tanker, men kan begynde at leve i et tempo, hvor sjælen kan følge med.
Nu vil jeg begynde weekenden under et varmt tæppe, med udsigt til smukke hyacinter og levende lys.
God weekend!
No Comments