I dag måtte jeg ud og se om det er sandt. At foråret er på vej.
Jeg lod handskerne og huen bliver hjemme og spadserede afsted til Lersøparken, som er det sted i København, hvor jeg oftest går tur.
Og her er dokumentationen så: Foråret er på vej (selvom mine fingre var frosne, da jeg kom hjem!)
Desværre så jeg faktisk mere skrald end jeg så forårstegn, og det synes jeg er rigtig rigtig trist.
Hvad er der at sige om skrald? Det er grimt, det ødelægger naturen og kan være til fare for dyr, hvis de spiser eller træder i det (åh, det gør helt ondt i maven at tænke på det!)
Tina og jeg kalder os selv for skaberværksforkæmpere, vi ser på naturen som et skaberværk og en gave, og det er vores opgave at passe på naturen! Derfor har vi besluttet at deltage i Danmarks Naturfredningforenings affaldsindsamling d. 19. april.
Har du lyst til at tage med? Så læs mere og tilmeld dig på vores facebookbegivenhed eller send en mail til kamillamariajakobsen@gmail.com
Det bliver nogle dejlige timer, hvor vi sammen med 25.000 andre i det ganske land vil gøre skaberværket en stor tjeneste.
No Comments