Gud,
Jeg takker dig for al din visdom
som taler igennem mit hjerte
Jeg takker dig, fordi du vejleder mig
og guider mig
Tilgiv mig, når jeg ikke lytter
Jeg ved, du er derJeg ved, du taler
Jeg takker dig, fordi du åbner
og lukker døre for mig, når jeg er i tvivl.
Hvad skal jeg gøre for at have fuld tillid i uvisheden?
Her er det svar, jeg fornemmede, Gud gav mig tilbage på min bøn:
Du behøver ikke være bange. Alt er godt.
Frygten, du mærker, er gammel.
Du er videre. Lad dig ikke narre.
Du er stærk. Vær ikke bange for dit lys.
Stol på mig, stol på mig.
Jeg lyser vejen for dig,
også selvom du føler, at du går i blinde.
Jeg er dine øjne, og du skal turde at se.
Se din styrke. Se dit lys.
Jeg værdsætter dig. Du er værdig. Du er elsket.
Åbn dit hjerte – jeg ser, det er lukket.
Jeg ved det
Åbn dit hjerte mere for mig
Jeg ved, du er træt af ikke at vide.
Læn dig blot tilbage i tillid til, at du er, hvor du skal være
Min plan for dig er klar, så frygt ikke.
Jeg ved det for dig. Det er nok.
Bøn i uvisheden og ord fra hjertet af Helle Høgh fra bloggen Hjertemetafor.
Jeg har spurgt en håndfuld bloggere og skribenter om at dele deres bønner, enten selvskrevne eller nogle de holder særligt af, og som udtrykker deres længsel, følelser, tanker, håb og tro i i forskellige livssituationer. Tidligere bøn “En bøn midt i vreden”.
No Comments