Juli måneds bog i læseklubben var “Du i min ø i havet”. Jeg havde høje forhåbninger om, at jeg ville få den læst og brugt fra ende til anden, men det har jeg langt fra. Jeg har haft bogen i flere år og været glad for den, men jeg har ikke brugt den mere end vanligt i denne måned. Den er godt nok blevet dekorereret af en kop kaffe, men det er en anden snak. I løbet af denne måned er det gået op for mig, at den lille bog først og fremmest er en brugsbog for mig.
En bog jeg benytter, når jeg har brug for ord til eftertanke, inspiration og en bøn mit i hverdagen. Jeg har ikke haft gavn af at læse tidebønnerne slavisk, så oplever jeg, at det ligesom bliver for mange ord. Men jeg bruger den jævnligt, plukker og slår op. Så i den forstand er jeg hele tiden lidt i gang med at læse den.
Bliver aldrig færdig. Smager på bønnerne som et bolsje, og tager eftersmagen med mig. For bønnerne rammer mig, igen og igen. Det bløde, kærlige og nærværende sprog, der er inspireret af den keltiske tradition, hvor livet leves tæt på naturen, på skaberværkets vidundere og i tillid til, at at Gud er midt i det – midt i det nære og livet som det leves. Det har jeg brug for at minde mig selv om igen og igen, så jeg læser fortsat.
Mie Grønne-Grann, som er blevet min praktikant her på bloggen (det fortæller jeg mere om snart!) har også brugt bogen i løbet af måneden, og hun deler her nogle tanker:
I en tid, hvor jeg godt kan gribes af sorg og fortvivlelse over verdens brudthed og lidelse, er det rart at blive ledt i bøn. Bogen “Du er min ø i havet” har nænsomt ledt mig i bøn for emner, der rører mit hjerte. Bøn for naturen og hele skabelsen, som er sådan under pres, for de forfulgte, undertrykte, hjemløse, sultne. Dem, der lever i knugende fattigdom, og dem der er lukket inde i had. Bøn til bekendelse og tilgivelse af min egen brudthed, og alle de måder jeg ikke lever kærligt på.
Jesus kendte til lidelse og tårer, han kendte til fristelser, han kendte til alt det svære. Jeg kan overgive det svære i livet til ham. Han ved præcis, hvad jeg står i,
i dag. Og Han vil møde mig der i bønnen. Det har været en trøst at blive mindet om dette gennem denne lille milde velskrevne bog.
Gud du som er moder for os alle,
Løft alle mennesker som lider
Ind i fællesskab med den korsfæstede Kristus.
Beskyt og udfri os,
og se på os med dit nådefulde blik.
(uddrag af bøn fra bogen)
Vi vil så gerne høre, hvis nogen af jer har haft glæde af læse bogen eller vil dele noget tanker? Skriv en kommentar herunder og lade os dele liv!
Har du lyst til at læse med i august? Månedens bog er “Det sker når du hviler” af Tomas Sjödin.
4 Comments
Jeg fik bogen lidt sent, men har læst i den de sidste dage. Jeg kan rigtig godt lide at læse i den; det er afslappende, rart og man føler sig mødt i de tanker og bekymringer man går med.
Jeg synes rigtig godt om tætheden til naturen og omsorgen for skaberværket.
En bøn til fire gange om dagen passer mig godt – det er rart at der er en bøn der passer til dagens energi – det giver en gavnlig rytme i livet.
Jeg kommer helt klart til at bruge bogen flere gange i ugen, da jeg synes det er godt med støtte til bøn – mine egne bliver tit lidt vævende og usammenhængende og ikke særligt fyldestgørende.
Mange tak for at du tog den op!
Kærlig hilsen Susanne
Kære Susanne
Det glæder mig, at du har fundet genklang i bønnerne og føler dig mødt. Og som du skriver, at få en støtte til bøn. Jeg holder også særligt meget at tætheden til naturen.
Kærligst
Kamilla
Jeg læste om “Du er min ø i havet” i Katolsk orientering for mange år siden og bestilte bogen hjem. Mine børn og jeg elskede de smukke bønner, og vi beder stadigvæk bordbønnen (Maden som vi nu skal spise…). Jeg brugte bogen også som tidebøn i et stykke tid, og var så glad for det, at jeg blev medlem af The Community of Aidan and Hilda. Først som explorer og nu er jeg voyager. For det meste bruger jeg de engelske bønnebøger, og den danske var gået lidt i glemmebogen. Indtil jeg tog bogen frem for en måned siden. Især min yngste elsker at læse bønnerne igen, og jeg er meget overrasket over, hvor mange bønner han faktisk kender udenad. Jeg synes virkelig at Elisabeth har ramt den rigtige tone og oversættelse på dansk. Den danske oversættelse er lige så poetisk og visdomsfuldt som originalerne. Tak for dejlige minder og en grund til at tage bogen op igen efter mange år. Det har været interessant og inspirerende.
Kære Kitty
Hvor skønt at høre, at bønnerne er blevet velkendte – også for din yngste.
Jeg er enig, jeg interviewede Elizabeth fornylig, og jeg synes virkelig hun har ramt den fine tone i sproget. Der er sådan en blødhed over det, som jeg også holder meget af og har brug for.
Dejligt du læste med!
Kærligst
Kamilla