Jeg skriver på en bog om udsathed, hjemløshed, misbrug og HÅB. Med fortællinger fra mennesker, der har prøvet det på egen krop.
Det er en spændende proces at skrive – og bringer af og til også usikkerhed frem.
Onsdag morgen bad jeg for bogen og for bogprocessen.. og om at Gud må bruge det til noget godt.
Og så skete der det, at jeg lidt efter ser, at jeg har modtaget en besked fra en kvinde. Hun skriver, at hun lige har fundet min blog, og at hun er “rørt over det hun læser, og takker mig for mine iagttagelser og ærlighed.”
Beskeden gør mig glad – og taknemmelig over, at det jeg skriver vækker genklang og inspirerer andre!
Det sker af og til, at jeg modtager sådanne beskeder, men at det er den dag føltes Gudfældigt..!?
Og så sker der noget mere….
Om aftenen taler jeg med en veninde, der fortæller mig, at hun for nylig skulle stå for morgensang på den skole, hvor hun er lærer. Hun fortæller, at hun tager udgangspunkt i bibelverset: “Hvad I har gjort mod en af mine mindste brødre, har I gjort imod mig”
Jesus har forinden talt om, at give mad til de sultne, vand til de tørstige, tage imod de fremmede, besøge dem der sidder i fængsel.
Min veninde fortæller, at hun har været inde på min blog, og fundet et blogindlæg som hun har læst højt, som et eksempel på, hvordan man kan blive brugt af Gud.
Blogindlægget handler om en dag, hvor jeg var træt og sagde til Gud, at jeg ikke orkede at møde mennesker, der havde brug for hjælp, men jeg mødte blandt andet en mand på gaden, som spurgte, om jeg ville bede for ham. Det er dette indlæg: https://xn--pherrensmark-tcb.dk/ikke-i-dag-vel/
At min veninde havde læst blogindlægget højt til morgensangen på skolen, gjorde mig virkelig overrasket og taknemmelig! Og ydmyg over, at Gud bruger mig, og at mine erfaringer forhåbentligt kan styrke andre.
Som om, at det ikke var nok, så sker der så det, at jeg selvsamme aften modtager en besked fra min fra min svigerinde, der ud af det blå skriver til mig:
“Jeg sad og kiggede lidt rundt på din blog, og kunne ikke lade være med at tænke, at der er sket meget de seneste år og indholdet ændrer sig, men du skinner igennem, og det gør din kærlighed til Gud og mennesker også.”
Nu er jeg ved at tabe både næse og mund..
3 bekræftelser på én og samme dag om min skrivning og blog… jeg har ikke prøvet noget lignende før!.
Hvad skal jeg sige?
Er det en tilfældighed?
Nej!
Det kan ikke være andet end Gudfældigt.
Gud er vild, bedre, fantastisk, overstrømmende god!
Det bekræfter mig.
Jeg skal fortsætte.
Jeg skal blive ved.
Skrive.
Skrive.
Skrive.
Tale med mennesker som skal høres – deres historier skal frem!
Vi skal dele tro, tvivl, håb og kærlighed.
Hvad mangler du? spurgte min mor, da jeg fortalte hende, hvad der var sket.
“Ingenting” svarede jeg. Faktisk ingenting.
Tak!
