Juli måneds bog i læseklubben var “Du i min ø i havet”. Jeg havde høje forhåbninger om, at jeg ville få den læst og brugt fra ende til anden, men det har jeg langt fra. Jeg har haft bogen i flere år og været glad for den, men jeg har ikke brugt den mere end vanligt i denne måned. Den er godt nok blevet dekorereret af en kop kaffe, men det er en anden snak. I løbet af denne måned er det gået op for mig, at den lille bog først og fremmest er en brugsbog for mig.

En bog jeg benytter, når jeg har brug for ord til eftertanke, inspiration og en bøn mit i hverdagen. Jeg har ikke haft gavn af at læse tidebønnerne slavisk, så oplever jeg, at det ligesom bliver for mange ord. Men jeg bruger den jævnligt, plukker og slår op. Så i den forstand er jeg hele tiden lidt i gang med at læse den.

Bliver aldrig færdig. Smager på bønnerne som et bolsje, og tager eftersmagen med mig. For bønnerne rammer mig, igen og igen. Det bløde, kærlige og nærværende sprog, der er inspireret af den keltiske tradition, hvor livet leves tæt på naturen, på skaberværkets vidundere og i tillid til, at at Gud er midt i det – midt i det nære og livet som det leves. Det har jeg brug for at minde mig selv om igen og igen, så jeg læser fortsat.

Mie Grønne-Grann, som er blevet min praktikant her på bloggen (det fortæller jeg mere om snart!) har også brugt bogen i løbet af måneden, og hun deler her nogle tanker:

I en tid, hvor jeg godt kan gribes af sorg og fortvivlelse over verdens brudthed og lidelse, er det rart at blive ledt i bøn. Bogen “Du er min ø i havet” har nænsomt ledt mig i bøn for emner, der rører mit hjerte. Bøn for naturen og hele skabelsen, som er sådan under pres, for de forfulgte, undertrykte, hjemløse, sultne. Dem, der lever i knugende fattigdom, og dem der er lukket inde i had. Bøn til bekendelse og tilgivelse af min egen brudthed, og alle de måder jeg ikke lever kærligt på.

Jesus kendte til lidelse og tårer, han kendte til fristelser, han kendte til alt det svære. Jeg kan overgive det svære i livet til ham. Han ved præcis, hvad jeg står i,
i dag. Og Han vil møde mig der i bønnen. Det har været en trøst at blive mindet om dette gennem denne lille milde velskrevne bog.

Gud du som er moder for os alle,

Løft alle mennesker som lider

Ind i fællesskab med den korsfæstede Kristus.

Beskyt og udfri os,

og se på os med dit nådefulde blik.

(uddrag af bøn fra bogen)

Vi vil så gerne høre, hvis nogen af jer har haft glæde af læse bogen eller vil dele noget tanker? Skriv en kommentar herunder og lade os dele liv!

Har du lyst til at læse med i august? Månedens bog er “Det sker når du hviler” af Tomas Sjödin. 

Jeg er tilbage fra ferie. Og næsten tilbage til den tilstand jeg trives bedst med, og som jeg synes jeg var  kommet helt ud af i foråret og begyndelsen af sommeren. Der hvor travlheden binder en på hænder og fødder og tankerne hele tiden kredser om det næste, der skal ske. Hvor jeg smider hvilen over bord og ender med at sidde ilbage med udmattelsen. Jeg følte mig meget udmattet, da jeg gik på ferie.

August måneds bog i læseklubben handler om hvile. Det sker når du hviler er skrevet af Tomas Sjödin. Så tilbage fra ferien tænker jeg, at det er godt sted at begynde hverdagen igen. Med hvilen. For den er fundamentet – men hvorfor er det så nemt at glemme?

 Karla insisterede på at være med på billedet. Hun er mit forbillede i at hvile sig! 

Fra bogens bagside: 

Nogle drømmer om flere timer i døgnet eller håber på uventede huller i kalenderen. Andre kæmper med et overfyldt liv og følelsen af aldrig at kunne slappe af.
Mange længes efter hvile.

Men hvad er hvile egentlig? – er det andet og mere end ikke at arbejde? Hvordan kan vi kombinere vores behov for hvile med vores ansvar og forpligtelser? Hvad gør vi med følelsen af ikke rigtig at slå til? Hvordan håndterer vi hvilens hovedfjender: bekymringen, leden og rastløsheden?

Tomas Sjödin tager os med ind i hvilens verden og udforsker den urgamle rytme, der er lagt ned i mennesket: arbejde og hvile – med udgangspunkt i den jødiske sabbat. Og han skriver om den livsvisdom, det kan være så svært at leve efter: at tingene ofte først lykkes, når vi holder op med at anstrenge os. Når vi giver slip. Når vi lader livet komme til os.

Det sker når du hviler er en hyldest til sofaen, til livets sunde rytme og til den hvile, der kan fyldes med venner, måltider og fest. Måske er det på tide at støve menneskets ældste og mest velprøvede ugerytme af og genopdage hviledagen?

Bogen er på tilbud i Areopagos’ webshop i august måned til 100 kr (halv pris). Jeg håber du har lyst til at læse med. Og hvis du allerede har læst den, så håber jeg, at du vil dele dine erfaringer, når jeg udgiver et indlæg i begyndelsen af september og dele min læseoplevelse. I løbet af næste uge deler jeg mine tanker om juli måneds bog “Du er min Ø i havet”. 

Hilsner fra sofaen

Nu er det tid til at dele læseoplevelse af “At finde helligt rum”, som var juni månedens bog i læseklubben. Jeg er rigtig glad for, at så mange har lyst til at læse med!

Allerførst vil jeg sige, at jeg ikke føler jeg er helt landet endnu efter at have tygget mig igennem bogen. Som om, at den virkelig fik rusket mig og jeg stadig er sådan “wow… hvordan forholder jeg mig lige til det”. Der er en del emner jeg kunne tage op her, men jeg vælger at fokusere på nogle få. Så kan vi snakke videre i kommentarfeltet, hvis I har lyst.

Det gjorde allermest indtryk på mig…

Jeg synes, at forfatter Christopher Jamison sætter fokus på nogle samfundstendenser i det moderne samfund, som i den grad har brug for at blive udfordret. Og hvor jeg selv blev udfordret.
Et af dem er travlhed. Ifølge Christophers analyse skyldes den travlhed, de fleste af os moderne mennesker ligger under for, at vi allesammen er blevet kunder. At vi lever i en forbrugsverden.

“Vi er alle slaver af forbruget, både vores eget forbrug og de kunder, som sikrer vores løn. Det er den sammenhæng, vi har valgt at tilslutte os, og som konsekvens heraf har vi allesammen for travlt. I den forstand vælger vi at have for travlt. Kort sagt tvinger forbrugerlivsstilen mennesker til at arbejde hårdt for at opfylde deres ambitioner som forbrugere.”

Og hvad er konsekvensen heraf?

“Længslen efter en større bil eller en bedre ferie driver mennesker til at arbejde for meget, og de, der er fanget i den onde cirkel, har vanskelige beslutninger at træffe om, hvorvidt de skal opgive nogle af disse ambitioner for at gøre plads til et helligt rum”.

Da jeg læste de ord, føltes det som en afsløring. Både af mig selv, men også af det samfund jeg er en del af. Og jeg fik lyst til at være med til at afsløre det – være med til at spørge: Helt ærligt, er det det vi vil? Hvad betyder mest her i livet? Fordi vi så hurtigt kan blive spundet ind i det vivar af forbrug, der i sidste ende betyder, at vi skal løbe stærkt og mister det hellige rum.

Og så beskriver Christopher også længlsen efter “at komme væk fra det hele”, når vi længes efter at komme ud af trædemøllen, længes efter det hellige rum, den dybe fred og roen. Hvor går vi så hen?

Her giver han ikke meget for den spiritualitet, hvor vi fortsat opererer som “kunder”, hvor vi shopper fra det ene til det andet, og hvor vi bliver afhængige af teknikker, metoder og coaches der skal vise os vejen.

Bogen fik mig til at længes efter: 
At stræbe.. stræbe efter det gode og vælge det som giver dyb mening, fremfor det er her og nu giver mig en “ahhh”-fornemmelse. Længes efter fællesskabet med andre mennesker, et dybere fællesskab. Fællesskabet er en grundpille i det åndelige liv, ifølge Christopher, vi kan ikke vokse åndeligt, hvis vi er alene.

“Travlheden i livet kan få mennesker til at forsømme at tale åbent til ægtefæller eller kolleger om alvorlige ting: overfladiske ting er altid lettere at tale om”

“Hindringer skal overvindes ved kærlighed så vel som disciplin”

Bogen vækkede også en længsel i mig efter at læse i bibelen. Især afsnittet om Lectio Divina (s. 60) vakte min længsel:
“For det første at se teksten som en gave, der skal modtages, ikke som et problem, der skal analyseres. Den første opgave, som traditionen indbyder den moderne læser til, er: Undgå at lægge dine egne spørgsmål indover teksten, og lad i stedet teksten stille spørgsmål til dig”

Og dette, som jeg har understreget og læst igen og igen: “Det er en overraskende konklusion, at vores mest autentiske eksistensniveau afspejles i Skriften”. Lad teksten komme til dig.”

Jeg brugte hans vejledning til at læse passager i Johannes-evangeliet. Jeg læste begyndelsen af Johannesevangeliet igen og igen: “I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud.  Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er.”

I Lectio Divina læses teksten langsomt og gentages. “Bed om, før du læser, at Gud vil tale til dig igennem denne tekst. Lad læsningen udvikle sig til meditation undervejs, så til bøn og endelig til komtemplation”. 

At sidde med teksten på den måde, at “spise den”, blev en stærk oplevelse for mig. I det konkrete tilfælde med teksten fra Johannes-evangeliet fik jeg en dyb fornemmelse af, at jeg er i Guds hånd, og at Guds hånd omslutte alle tider, også de mest smertefulde oplevelser.

Og måske er det netop erfaringen af det hellige rum. “Dybest set er det i Gud, vi finder et helligt rum, han er vores naturlige hellige rum” (s. 146) 

Jeg længes efter det hellige rum. Mere end nogensinde, især nu, hvor jeg føler mig afsløret i min egen travlhed.

Jeg vil så gerne høre, hvad du har fået ud af at læse bogen.

Blev du provokeret? Længselsfuld? Opmuntret? Irriteret? Opløftet? Håbefuld? Trist?
Hvad gjorde indtryk på dig? Er der noget du har lyst til at gøre anderledes efter at have læst bogen?

Har du lyst til at læse med i juli? Så er månedens bog”Du er min ø i havet”.

Månedens bog i læseklubben er bogen “Du er min ø i havet” af Ray Simpson. Bogen er en “tidebog”, den indeholder keltiske bønner til morgen, middag, aften og nat alle ugens dage.

Jeg har brugt bogen sporadisk i flere år og holder virkelig meget af bønnerne, som jeg synes er utroligt smukke, vedkommende og nærværende.

“Lad den dybe fred fra de rullende bølger være med os, 
dyb fred fra luften, som strømmer, 
dyb fred fra jordens ro, 
dyb fred fra de skinnende stjerner, 
dyb fred fra Fredens Søn. 
Amen”

Den “keltiske spiritualitet” stammer fra Irland af 300-400 tallet, og rummer et stort fokus at møde Gud i naturen, pilgrimsvandring, meditationer og blid meditativ musik.

Jeg kan huske, at jeg første gang jeg læste moderne keltiske bønner blev fuldstændig ramt af det blide og poetiske sprog. Det åbnede en måde at bede på for mig som har bragt mig tættere på Guds hjerte,  og Guds nærvær i skaberværket, og i de enkelte ting i hverdagen.

Det er altså en bog, der kan inspirere til en meditations – og bønpraksis i hverdagen. Måske har du allerede en praksis, måske er det nyt for dig – så vil jeg anbefale denne fine bog til vejledning og inspiration. Du kan fx vælge en eller flere bønnetider på dagen, der passer ind i din hverdag.
Du finder bogen på tilbud i Areopagos’ webshop til bare 75 kr i hele juli måned. Normalprisen er 150 kr.

Det vil være dejligt at høre fra dig, hvis du har lyst til at læse med og bede bønnerne sammen med mig.

Hvis du har læst med i juni, så regner jeg med, at vi deler vores læseoplevelse senest d. 8. juli.