0
Alt mellem himmel og mark

Tænkepause om skam

Tak for kommentarer og feedback på mit seneste indlæg om, hvorfor jeg vil  ‘studere’ skam. Jeg har fundet en række kurser og foredrag som handler om skam i forskellige afskygninger – primært ud fra en psykologisk og teologisk vinkel, og da de måske kan have interesse for nogen af jer, så derfor deler jeg i dag de kommende foredrag og kurser “, jeg har planer om at deltage i.

Jeg har besluttet at min ‘studieorlov’ rent praktisk bliver 1 dag om ugen. Lige nu overvejer jeg om jeg skal tage ud og sidde et andet sted, fx et bibliotek eller læsesal.

For at give plads til fordybelse har jeg valgt at sætte ‘læseklubben’ på stand-by her på bloggen i hvert fald for resten af året. Der er altså ingen september-bog, men jeg glæder mig til, at dele tanker om august måneds bog “Det sker når du hviler” i løbet af ugen.  Nyhedsbrevet vil fremover blive sendt ud 2 gange om måneden.

Jeg vil så gerne høre, at hvis du personligt har tanker, erfaringer og refleksioner med emnet skam. Fordi der sker noget helt særligt, når vi får lov at dele med hinanden – også det som føles skamfuldt.

Her kommer de foredrag og kurser jeg lige nu har planer om at deltage i. Jeg er ved at bygge en litteraturliste og modtager også gerne bogtips.

Tænkepause om ‘Skam’, 24. september
Børkop Bibliotek.

“Skammen har i sandhed mange ansigter: den kan rette sig mod kroppen, seksualiteten, fortiden eller nutiden, og den kan bruges til at ekskludere individer fra fællesskabet eller måske endda opleves som en mangelvare. Skammen er knyttet til en følelse af fundamental mangel ved et menneskes eller et kollektivs fulde identitet. Mens vi føler os pinligt berørt over små brud på den sociale etikette og skyldige over handlinger, som vi ikke skulle have begået, så skammer vi os over ”os selv” – enten som individer eller som del af et kollektiv. Skammen handler altså om mere eller mindre sandfærdige følelser af, at der er noget galt med ”hele selvet”, og – lige så vigtigt – at man tror, de andre kan se det. Og det er her, skammens mest genkendelige træk kommer på banen: det sænkede blik, rødmende ansigt og lysten til at dække sig til.”

Aftenens foredragsholder, Carsten Stage, er ekspert i skam, og så er han lektor i kultur og medier ved Aarhus Universitet. Hans bog Skam, som snart udkommer, er en del af serien Tænkepauser – viden til hverdagen.

Læs mere om arrangementet her. 

Kaldet til selvrealisering
Fredag d. 30. november
Svendborg 


At blive sig selv er at blive en anden end man var, da man begyndte med at blive sig selv”. Så enkelt og så paradoksalt kan eksistenstanken formuleres. Den begyndte, da reformationen og renæssancen på én gang satte mennesket i centrum: Mennesket var ikke længere bare skabt af Gud, men fra nu af også kaldet til at realisere sig selv. Men kaldet er i dag blevet til et krav om at være enestående, unik, autentisk, et krav der udmatter os i en sådan grad, at vi ender i psykiske lidelser og diagnoser. I dag kan vi blive alt, men tilsyneladende ikke os selv.

Læs mere her. 

Funktion og forløsning af skyld og skam – i et neuroaffektivt perspektiv
Onsdag 21- torsdag 22. november
København

Med udgangspunkt i udviklingspsykologisk forskning stiller Marianne Bentzen skarpt på skam og skyld.

Hvordan opstår disse følelser i barndommen, hvilken funktion har de, hvad gør man hvis der er for meget af dem, og hvad gør man, hvis der er for lidt?

Læs mere om kurset her. 

Tro og skam
Kirkehøjskole
Middelfart

Skammen er vendt uventet tilbage. 68’erne kastede den bort og forbød den. Vi er fri af skam, sagde de. Men i dag rammer skammen ungdommen som en boomerang. For vi skammer os, selvom vi ikke må. Skam er ikke følelsen af at have gjort noget forkert, men følelsen af, at man er forkert – selvom man altid gør alting rigtigt. Derfor er det heller ikke skyldfølelsen, der fylder hos de unge, men følelsen af utilstrækkelighed – af aldrig at være god nok. Ordet ”nok” er blevet ungdommens nøgleord og akilleshæl. Det er diagnosen. Gad vide, hvad der gik så galt, at vi blive syge af skam? Gad vide, hvad der er medicinen?

Læs mere her. 


Bevægelsen fra skyld til skam
Onsdag d. 23. januar 2019
Esbjerg 

Bevægelsen fra skyld til skam – del 1. I århundreder har kirken forholdt sig til menneskets skyldproblem som synder over for en hellig Gud. I dagens virkelighed ser det imidlertid ud til, at mange har nemmere ved at identificere sig med deres skam end deres skyld. Hvad kan årsagen være til det? Hvordan skal kirken forholde sig til denne nye virkelighed? Ved lektor i Praktisk Teologi Leif Andersen Pause Bevægelsen fra skyld til skam.

Læs mere her. 

Jeg er ved at lave en ‘litteratur-liste’ også, og det føles altså ret fedt at kunne forberede sig på et fordybe sig i emne, jeg finder så spændende og vigtigt. Samtidig med, at det ikke afsluttes med en eksamen.

Alt mellem himmel og mark

Skammen

Jeg vil samtale med den. Skrive om den. Spørge den, hvad den er for én. Snakke om den. Skammen.

I morges tændte jeg min mikrofon, kastede mig ud i min første fri-snak-lydfil, og mærkede skammen. Uredigeret (okay, næsten)

Men skammen forløses når vi tør blive set, og bliver mødt som dem vi er.

Vi kan kan være med til at forløse hinandens skam. Kærlighed sætter fri.

Jeg har besluttet at give mig selv en slags ‘studieorlov’. En studieorlov om skam. Hør med her.

Alt mellem himmel og mark

#1 Klip fra kamerarullen

Overfor hvor vi bor ligger en bygning som hvert efterår bliver klædt i de smukkeste farver. 
Jeg tror, at dette billede er taget da, vi havde besøg af et vennepar fra København og viste dem området.
Når jeg ser billedet glæder jeg mig en lille smule til, at det bliver efterår igen og gummistøvler er mit primære fodtøj. 

Jeg har pt. 9.416 billeder liggende på min telefon. Øjeblikke af alt muligt. Stort og småt. Poter, kaffe, efterårsblade, smil, sorg, børn, himlen, håb og haver. Jeg har altid taget mange billeder, også før det var ved telefonen. Sammen med det at skrive er det min måde at filtrere, forstå min historie og bevare. Fra øjeblikke, jeg har haft lyst til at gemme som minder, aftryk og som bevis. Jeg har lyst til at se tilbage på nogle af de øjeblikke, dvæle lidt ved fortiden og dyrke taknemmeligheden. Styrke det som var godt og velsigne det med fred som var svært.

Fra en morgengåtur med den dejligste, morgentrætte hund.
Karla er b-hund, og slet ikke morgenfrisk.. så
 når vi står tidligt op kvitterer hun gerne
med mange gab… og nogle gange skal hun endda bæres ned af trappen. 

Jeg kan huske, at dette billede er fra en gåtur måske i januar/februar 2017. 
Det var en tid, hvor min far var meget syg og jeg var frustreret og vred. Vred på Gud over, at min far var syg og døende og at det var ligesom om,
at vores bøn ikke kom videre end loftet. Min far blev aldrig fysisk helbredt og døde et år efter.
Vores relation blev helbredt, og det det betyder alt, at jeg kan leve resten af mit liv med den vished.

Fra en tur i Zoo i foråret. Jeg elsker dyr, de er sjove, finurlige og små udtryk for Guds kreativitet og humor.
Hund er på førstepladsen. Aber er sjove, men jeg vil helst ikke eje en.

Når min mormor laver mad er det fra før verden gik af lave.
Der er sovs og kartofler, serveret på kongeligt porcelæn og hjemsted-dug.
Min mormor og jeg følges ad på det sidste tal i vores alder, jeg er 29 år, hun bliver 89 lige om lidt. Og laver stadig mad til os.

Jeg har pakket kager på fabrik ad flere omgange.
Fysisk, helt konkret og målbart arbejde tiltaler mig.
Er vi færdige nu? Ja, for alle ordrerne er pakket.

Alt mellem himmel og mark

Venter på regn. Og ord.

Jeg er medlem af en facebookgruppe for skrivende. Kommunikatører af forskellige slags. Bloggere. Folk der skriver, fordi de ikke kan lade være.

Sagen er bare den, at jeg den sidste tid ikke rigtigt synes jeg har kunne skrive. For et par dage satte jeg mig ved computeren og besluttede mig for at skrive, hvad der faldt mig ind. Skrive om ikke at kunne skrive. Jeg skrev dette:

Jeg har skriveblokering for tiden. Kan ikke huske, hvor jeg sidst havde det. Jeg sætter mig ned og tænker: nu skriver jeg et indlæg. Og så kommer der masser af ideer, men jeg kan ikke skrive. Det bliver bare en mudderpøl af ord, der ikke vil blive til sætninger eller mening. Hvis jeg kunne finde ord og mening i det jeg skriver, ville jeg skrive om:

Jeg vil gerne beskrive skammens væsen og det den gør ved os.
Jeg vil gerne beskrive, hvordan Kærligheden kan være nøglen til at låse skammen op. Jeg længes selv efter at erfare det mere og mere.
Jeg vil gerne beskrive, hvordan og hvor vi finder redskaber til indre helbredelse.
Jeg vil gerne skrive om sorgens landskab. Jeg vil gerne skrive om lidelse og om at længes.
Jeg vil gerne kunne skrive udfra det jeg er i, uden at jeg behøver at krænge mig selv ud, men dog samtidig vise en side af menneskelivet, som for andre måske også er noget de kan genkende.
Jeg vil gerne skrive om angsten for at blive deprimeret igen. Havne i det mørke hul.
Jeg vil gerne skrive om, at føle, at jeg ikke slår til.
Jeg vil gerne skrive en tekst om: hvor bor sorgen?
Jeg vil gerne skrive en tekst om at sammenligne mig med andre.
Jeg vil gerne skrive noget om, at de sociale medier er det perfekte sted at sammenligne sig, og hvordan energien siver ud af mig i takt med at min tommelfinger scroller. Nedad, nedad, nedad.

Jeg vil gerne skrive noget om, at jeg dybest set, lige nu, ikke tror, at jeg har noget at tilbyde verden. Og at jeg er bange for at indrømme det, fordi folk så måske tænker, at de skal bekræfte mig. Og det er egentlig ikke det, det handler om.

Jeg føler mig mest af alt udtørret og tom. Som efter en tørkesommer, hvor græsset er vissent og søerne er tømt for vand. Sådan har jeg det nu. Hvad skal jeg så give?
Jeg venter på regn. Og ord.

 

DIY

6 ideer til at skabe rum til meditation, hvile og fordybelse

Jeg har længe været optaget af, hvordan vores ydre omgivelser kan støtte vores inderste længsler og intentioner. Hvordan de fysiske omgivelser kan blive en hjælp til at skabe ro, hvile og fordybelse. Ja, også fællesskab og fest.

I juli fik jeg lov at stå ideerne til indretningen af ‘Areopagos-katedralen’ på den kirkelige festival Sommeroase. Den praktiske udformning kunne jeg ikke have gjort alene, så tak for godt team-work.

Teltes formål var at være et sted for meditation, musik, bøn, fordybelse og hvile. Og herunder vil jeg dele mine tanker og overvejelser om at skabe sådan et rum.
Jeg tænkte, at det måske kunne være en inspiration. For måske har du ligesom mig en længsel efter at have dit ‘eget sted’, hvor du kan være helt dig selv, finde ro, bede, meditere eller slappe af. Et sted, der nærer dig. I dette tilfælde var “lærredet” et kæmpe telt, men principperne er de samme.  Det handler dybest set om at skabe det rum som nærer dig og dine længsler.

1. Formål – hvad har du brug for?
I dette tilfælde vidste jeg, at det skulle været et rum, hvor der skulle være daglige tidebønner, bøn i bevægelser, hvor der skulle være plads til at bevæge sig fysisk, meditationer og samtaler. Derudover en lille pop-up shop med bøger,  cd’er, plakater, postkort.  Altså et rum med flere funktioner. Det var vigtigt for mig, at man kunne føle sig tryg der. Og for mig handler det i høj grad om at skabe mindre rum man gå ind i, hvilket planter, gardiner og trævæggen bygget af paller hjalp til.

Hvilket rum har du brug for? Hvad gør du, når du skal hvile, fordybe dig, bede og meditere? Hvad skal du foretage dig eller ikke foretage dig for at bringe dig selv i hvile?

2. Møbler og ting
En god stol, et bord til opstillinger, en pude, et tæppe. Kvalitet fremfor kvantitet. Møbler der er gode at sidde og ligge i. Gamle møbler kan hurtigt får nyt liv med lidt maling eller et tæppe smidt henover eller nye puder. De fleste af møblerne her er fundet på genbrug. Jeg kalder det ‘holistisk boligindretning’, når længslen efter skønne omgivelser går hånd i hånd med at passe på vores allesammens hjem, vores fælles planet. Ofte synes jeg faktisk det kan være en fordel at bruge genbrug, der bærer sjæl og historie med sig.  Lænestolen var en heftig grøn, men den kom med hjem alligevel, for med et tæppe over blev den fin og indbydende. 



3. Farver ‘der smager godt’
Da hovedmålet var at skabe rammer for ro, så forsøgte jeg at bruge en farvepalet af overvejende naturlige farver, grønne, grå, brun og pasteller.  

Møblerne her er malet med kalkmaling i farven “Warm Grey” af mærket Jeanne d’Arc Living. Jeg valgte en grålig nuance, der for mig udstråler ro og ‘grounding’. Måske er det en anden farve for dig. Malingen består af  100 % naturlige ingredienser. Møblerne er efterbehandlet med lak uden opløsningsmidler og farlig kemi. Læs mere om produkterne her.  

Hvilke farver skaber ro for dig? Er der noget i naturen, sten, træ, planter.. som drager dig? Jeg vurderer ofte farver udfra om jeg ‘har lyst til at spise dem’. Hvis de næsten gør mig ‘sulten’, så ved jeg, at jeg er på rette spor ;) 


4. Naturens gaver
Naturen har en indbygget beroligende effekt på de fleste mennesker. Mange studier underbygger, at det at opholde sig i naturen har gavnlige effekter på os og kan fx være med til at behandle stress. Der er så mange gaver i naturen: sten, planter, træ, uld, bomuld, bambus, sand osv. som vi bruge i indretningen. Jeg har altid lommerne fulde af sten, når jeg har været på stranden og herhjemme har jeg næsten pinde stående i alle hjørner. Naturen kan bare noget.

Hvilken natur holder du mest af? Hvilke dufte og farver nærer dig? Har du en yndlingsplante?

Jeg havde taget de fleste af mine egne planter og krydderurter hjemmefra, så blev de også passet og plejet i løbet af ugen.

Fersken-salvie på et stykke træ som ‘underkop’ i mangel af bedre 

Lavendel der dufter og udskiller gavnlige stoffer, der er kendt for at have beroligende effekt

Plantevæg af tuja-grene og et par blomster 


Kransen er bundet af tuja-grene rundt om med en hulahop-ring. De holdt hele ugen, selvom det var varmt. De smukke traner er lavet af min veninde Beth, @beautifulbybeth (instragram), der er super dygtig til origami. Her kan du se, hvordan tranerne kan foldes. 

5. Rum der inviterer til… at hvile, skrive, tænde lys, bede, meditere.. 

I rummet var der små stationer, hvor det var muligt at tænde et lys, skrive en bøn eller reflektere over dagen i mit hæfte “Guds fodspor i  mit liv”. Der var madrasser og en blød lænestol, hvor man kunne tage et hvil. Masser af dyner, puder og tæpper. I det hele taget var det at skabe rum for hvile et af mine vigtigste mål, og jeg blev derfor glad for at erfare, at der i løbet af ugen var flere og flere som overgav sig til hvilen. Faktisk blev der næsten mangel på bløde stedet at ligge under meditationerne.

Hvordan hviler du bedst? Har du en yndlings stol eller et sted i din have, hvor du finder særlig ro? Er der praksisser som fx at knæle, skrive eller tænde lys, der hjælper dig til at få fokus på det, som er vigtigt for dig?

.

6. Udsmykning der vækker håb og livsmod
Det smukke alterbanner er et tryk af maleriet “Båret på en vinge”, skabt af kunstneren Jørn Henrik Olsen. Det bragte så meget varme ind i det ellers hvide telt. Nedenfor havde vi stillet paller som et alterbord med to enkle lys. Det originale maleri hænger på Arresødal Hospice.

Jørn Henrik Olsen skriver om billedet: “ Jeg selv har haft mit fokus på forskellige konkrete måder at forstå vingen på, men særligt disse: Troens vinge, håbets vinge, kærlighedens vinge. Der skal nogle gange kæmpes for at finde et livsfundament. Et godt sted begynde og slutte er netop ved disse centrale begreber: Tro, håb og kærlighed. Det skal alt sammen have vinger. Det skal ud at flyve. Eller: Det skal hele tiden bringes i spil. Det skal leve, bevæge og røre på sig, om det skal få betydning. ”Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden” (1 Kor 13,13). Der er således et helt hav af bibelske og andre referencer til troens, håbets og kærlighedens vinge i dette maleri, inklusive erfaringen af at blive/være båret, både af Gud og mennesker.”

Når vi går ind i stilhedens rum og søger hvilen og roen, kan vi ofte opdage, at der egentlig mest er uro inden i os. Når vi bliver stille kan vi høre larmen. Jørn Henrik Olsens ord minder mig om at søge kærligheden. Fylde os med det og hvile blikket på det, der giver håb og perspektiv.

Det har også været mit ønske med at skabe dette rum – at pege på det som for mig vækker tro, håb og trøst. Derfor glæder det mig Helle Høghs og mine egne plakater har fået en central plads i udsmykningen. De taler budskaber til opmuntring, tro og håb.

Det kan også være at bruge symboler, ikoner og kors. I en del af teltet havde jeg hængt gardiner op, så man kunne gå derind og ‘gemme sig lidt’. Her stod også et par gamle døre malet i den grå farve, og jeg overhørte et barn spørge sin mor om, hvorfor dørene stod der. Moren svarede: “Det er så man kan forestille sig, hvad der er på den anden side”.

Jeg havde slet ikke overvejet, at man kunne se det sådan, men svaret berørte mig. Det udtrykker så fint, hvad symboler og ydre fysiske rammer kan: Hjælpe vores hjerte og tanker til at  fokusere, åbne os og gøre os klar til at modtage, det der findes på den anden side. Kærligheden, håbet og troen.

Hvad vækker håb hos dig? Er der ord, symboler og billeder, som vækker forundring og tillid? Måske er det billeder af dine børn, en solopgang eller blomster? Hvad fylder dig med kærlighed, glæde og fred? Hvad kan du hvile dit blik på, når du har brug for trøst? Omgiv dig med det.



Læseklub

Læseoplevelse: Du er min ø i havet

Juli måneds bog i læseklubben var “Du i min ø i havet”. Jeg havde høje forhåbninger om, at jeg ville få den læst og brugt fra ende til anden, men det har jeg langt fra. Jeg har haft bogen i flere år og været glad for den, men jeg har ikke brugt den mere end vanligt i denne måned. Den er godt nok blevet dekorereret af en kop kaffe, men det er en anden snak. I løbet af denne måned er det gået op for mig, at den lille bog først og fremmest er en brugsbog for mig.

En bog jeg benytter, når jeg har brug for ord til eftertanke, inspiration og en bøn mit i hverdagen. Jeg har ikke haft gavn af at læse tidebønnerne slavisk, så oplever jeg, at det ligesom bliver for mange ord. Men jeg bruger den jævnligt, plukker og slår op. Så i den forstand er jeg hele tiden lidt i gang med at læse den.

Bliver aldrig færdig. Smager på bønnerne som et bolsje, og tager eftersmagen med mig. For bønnerne rammer mig, igen og igen. Det bløde, kærlige og nærværende sprog, der er inspireret af den keltiske tradition, hvor livet leves tæt på naturen, på skaberværkets vidundere og i tillid til, at at Gud er midt i det – midt i det nære og livet som det leves. Det har jeg brug for at minde mig selv om igen og igen, så jeg læser fortsat.

Mie Grønne-Grann, som er blevet min praktikant her på bloggen (det fortæller jeg mere om snart!) har også brugt bogen i løbet af måneden, og hun deler her nogle tanker:

I en tid, hvor jeg godt kan gribes af sorg og fortvivlelse over verdens brudthed og lidelse, er det rart at blive ledt i bøn. Bogen “Du er min ø i havet” har nænsomt ledt mig i bøn for emner, der rører mit hjerte. Bøn for naturen og hele skabelsen, som er sådan under pres, for de forfulgte, undertrykte, hjemløse, sultne. Dem, der lever i knugende fattigdom, og dem der er lukket inde i had. Bøn til bekendelse og tilgivelse af min egen brudthed, og alle de måder jeg ikke lever kærligt på.

Jesus kendte til lidelse og tårer, han kendte til fristelser, han kendte til alt det svære. Jeg kan overgive det svære i livet til ham. Han ved præcis, hvad jeg står i,
i dag. Og Han vil møde mig der i bønnen. Det har været en trøst at blive mindet om dette gennem denne lille milde velskrevne bog.

Gud du som er moder for os alle,

Løft alle mennesker som lider

Ind i fællesskab med den korsfæstede Kristus.

Beskyt og udfri os,

og se på os med dit nådefulde blik.

(uddrag af bøn fra bogen)

Vi vil så gerne høre, hvis nogen af jer har haft glæde af læse bogen eller vil dele noget tanker? Skriv en kommentar herunder og lade os dele liv!

Har du lyst til at læse med i august? Månedens bog er “Det sker når du hviler” af Tomas Sjödin. 

Alt mellem himmel og mark

Sommerportrætter

Jeg har ligget på maven i græs og sand. For at fange sommerens portrætter af mand, kat, børn, hund og høns. De er ikke alle mine, men de er fine. Og nu er jeg flere glade øjeblikke og myggestik rigere.

Læseklub

Læseklub i august: Det sker når du hviler

Jeg er tilbage fra ferie. Og næsten tilbage til den tilstand jeg trives bedst med, og som jeg synes jeg var  kommet helt ud af i foråret og begyndelsen af sommeren. Der hvor travlheden binder en på hænder og fødder og tankerne hele tiden kredser om det næste, der skal ske. Hvor jeg smider hvilen over bord og ender med at sidde ilbage med udmattelsen. Jeg følte mig meget udmattet, da jeg gik på ferie.

August måneds bog i læseklubben handler om hvile. Det sker når du hviler er skrevet af Tomas Sjödin. Så tilbage fra ferien tænker jeg, at det er godt sted at begynde hverdagen igen. Med hvilen. For den er fundamentet – men hvorfor er det så nemt at glemme?

 Karla insisterede på at være med på billedet. Hun er mit forbillede i at hvile sig! 

Fra bogens bagside: 

Nogle drømmer om flere timer i døgnet eller håber på uventede huller i kalenderen. Andre kæmper med et overfyldt liv og følelsen af aldrig at kunne slappe af.
Mange længes efter hvile.

Men hvad er hvile egentlig? – er det andet og mere end ikke at arbejde? Hvordan kan vi kombinere vores behov for hvile med vores ansvar og forpligtelser? Hvad gør vi med følelsen af ikke rigtig at slå til? Hvordan håndterer vi hvilens hovedfjender: bekymringen, leden og rastløsheden?

Tomas Sjödin tager os med ind i hvilens verden og udforsker den urgamle rytme, der er lagt ned i mennesket: arbejde og hvile – med udgangspunkt i den jødiske sabbat. Og han skriver om den livsvisdom, det kan være så svært at leve efter: at tingene ofte først lykkes, når vi holder op med at anstrenge os. Når vi giver slip. Når vi lader livet komme til os.

Det sker når du hviler er en hyldest til sofaen, til livets sunde rytme og til den hvile, der kan fyldes med venner, måltider og fest. Måske er det på tide at støve menneskets ældste og mest velprøvede ugerytme af og genopdage hviledagen?

Bogen er på tilbud i Areopagos’ webshop i august måned til 100 kr (halv pris). Jeg håber du har lyst til at læse med. Og hvis du allerede har læst den, så håber jeg, at du vil dele dine erfaringer, når jeg udgiver et indlæg i begyndelsen af september og dele min læseoplevelse. I løbet af næste uge deler jeg mine tanker om juli måneds bog “Du er min Ø i havet”. 

Hilsner fra sofaen

Alt mellem himmel og mark

Tid til hvile..

Jeg trækker stikket lidt. Slukker mobilen, skruer ned, giver mig en selv en pause fra at være “på” og tilgængelig. En tid til at se udover havet, gå ture, sænke farten og opsøge eventyr.

Jeg sender først plakater, hæfter og postkort igen i uge 31.

Kærligst,

Kamilla

Lad os fortsætte snakken om juni måneds bog “At finde helligt rum”, og måske har du lyst til at læse med i juli, når vi læser “du er min ø i havet”?

ps. Jeg deltager i den kirkelige ‘festival’ sommeroase i uge 29 i Horsens (www.sommeroase.dk). Jeg står for indretningen i Areopagos-katedralen og her kan du også finde mine plakater og postkort – kig endelig forbi hvis du er i nærheden! Jeg krydser fingre for, at min nye sending af hæfter er klar også. De er nemlig udsolgt i øjeblikket.

Læseklub

Læseoplevelse: At finde helligt rum

Nu er det tid til at dele læseoplevelse af “At finde helligt rum”, som var juni månedens bog i læseklubben. Jeg er rigtig glad for, at så mange har lyst til at læse med!

Allerførst vil jeg sige, at jeg ikke føler jeg er helt landet endnu efter at have tygget mig igennem bogen. Som om, at den virkelig fik rusket mig og jeg stadig er sådan “wow… hvordan forholder jeg mig lige til det”. Der er en del emner jeg kunne tage op her, men jeg vælger at fokusere på nogle få. Så kan vi snakke videre i kommentarfeltet, hvis I har lyst.

Det gjorde allermest indtryk på mig…

Jeg synes, at forfatter Christopher Jamison sætter fokus på nogle samfundstendenser i det moderne samfund, som i den grad har brug for at blive udfordret. Og hvor jeg selv blev udfordret.
Et af dem er travlhed. Ifølge Christophers analyse skyldes den travlhed, de fleste af os moderne mennesker ligger under for, at vi allesammen er blevet kunder. At vi lever i en forbrugsverden.

“Vi er alle slaver af forbruget, både vores eget forbrug og de kunder, som sikrer vores løn. Det er den sammenhæng, vi har valgt at tilslutte os, og som konsekvens heraf har vi allesammen for travlt. I den forstand vælger vi at have for travlt. Kort sagt tvinger forbrugerlivsstilen mennesker til at arbejde hårdt for at opfylde deres ambitioner som forbrugere.”

Og hvad er konsekvensen heraf?

“Længslen efter en større bil eller en bedre ferie driver mennesker til at arbejde for meget, og de, der er fanget i den onde cirkel, har vanskelige beslutninger at træffe om, hvorvidt de skal opgive nogle af disse ambitioner for at gøre plads til et helligt rum”.

Da jeg læste de ord, føltes det som en afsløring. Både af mig selv, men også af det samfund jeg er en del af. Og jeg fik lyst til at være med til at afsløre det – være med til at spørge: Helt ærligt, er det det vi vil? Hvad betyder mest her i livet? Fordi vi så hurtigt kan blive spundet ind i det vivar af forbrug, der i sidste ende betyder, at vi skal løbe stærkt og mister det hellige rum.

Og så beskriver Christopher også længlsen efter “at komme væk fra det hele”, når vi længes efter at komme ud af trædemøllen, længes efter det hellige rum, den dybe fred og roen. Hvor går vi så hen?

Her giver han ikke meget for den spiritualitet, hvor vi fortsat opererer som “kunder”, hvor vi shopper fra det ene til det andet, og hvor vi bliver afhængige af teknikker, metoder og coaches der skal vise os vejen.

Bogen fik mig til at længes efter: 
At stræbe.. stræbe efter det gode og vælge det som giver dyb mening, fremfor det er her og nu giver mig en “ahhh”-fornemmelse. Længes efter fællesskabet med andre mennesker, et dybere fællesskab. Fællesskabet er en grundpille i det åndelige liv, ifølge Christopher, vi kan ikke vokse åndeligt, hvis vi er alene.

“Travlheden i livet kan få mennesker til at forsømme at tale åbent til ægtefæller eller kolleger om alvorlige ting: overfladiske ting er altid lettere at tale om”

“Hindringer skal overvindes ved kærlighed så vel som disciplin”

Bogen vækkede også en længsel i mig efter at læse i bibelen. Især afsnittet om Lectio Divina (s. 60) vakte min længsel:
“For det første at se teksten som en gave, der skal modtages, ikke som et problem, der skal analyseres. Den første opgave, som traditionen indbyder den moderne læser til, er: Undgå at lægge dine egne spørgsmål indover teksten, og lad i stedet teksten stille spørgsmål til dig”

Og dette, som jeg har understreget og læst igen og igen: “Det er en overraskende konklusion, at vores mest autentiske eksistensniveau afspejles i Skriften”. Lad teksten komme til dig.”

Jeg brugte hans vejledning til at læse passager i Johannes-evangeliet. Jeg læste begyndelsen af Johannesevangeliet igen og igen: “I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud.  Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er.”

I Lectio Divina læses teksten langsomt og gentages. “Bed om, før du læser, at Gud vil tale til dig igennem denne tekst. Lad læsningen udvikle sig til meditation undervejs, så til bøn og endelig til komtemplation”. 

At sidde med teksten på den måde, at “spise den”, blev en stærk oplevelse for mig. I det konkrete tilfælde med teksten fra Johannes-evangeliet fik jeg en dyb fornemmelse af, at jeg er i Guds hånd, og at Guds hånd omslutte alle tider, også de mest smertefulde oplevelser.

Og måske er det netop erfaringen af det hellige rum. “Dybest set er det i Gud, vi finder et helligt rum, han er vores naturlige hellige rum” (s. 146) 

Jeg længes efter det hellige rum. Mere end nogensinde, især nu, hvor jeg føler mig afsløret i min egen travlhed.

Jeg vil så gerne høre, hvad du har fået ud af at læse bogen.

Blev du provokeret? Længselsfuld? Opmuntret? Irriteret? Opløftet? Håbefuld? Trist?
Hvad gjorde indtryk på dig? Er der noget du har lyst til at gøre anderledes efter at have læst bogen?

Har du lyst til at læse med i juli? Så er månedens bog”Du er min ø i havet”.

Læseklub

Månedens bog i juli

Månedens bog i læseklubben er bogen “Du er min ø i havet” af Ray Simpson. Bogen er en “tidebog”, den indeholder keltiske bønner til morgen, middag, aften og nat alle ugens dage.

Jeg har brugt bogen sporadisk i flere år og holder virkelig meget af bønnerne, som jeg synes er utroligt smukke, vedkommende og nærværende.

“Lad den dybe fred fra de rullende bølger være med os, 
dyb fred fra luften, som strømmer, 
dyb fred fra jordens ro, 
dyb fred fra de skinnende stjerner, 
dyb fred fra Fredens Søn. 
Amen”

Den “keltiske spiritualitet” stammer fra Irland af 300-400 tallet, og rummer et stort fokus at møde Gud i naturen, pilgrimsvandring, meditationer og blid meditativ musik.

Jeg kan huske, at jeg første gang jeg læste moderne keltiske bønner blev fuldstændig ramt af det blide og poetiske sprog. Det åbnede en måde at bede på for mig som har bragt mig tættere på Guds hjerte,  og Guds nærvær i skaberværket, og i de enkelte ting i hverdagen.


Det er altså en bog, der kan inspirere til en meditations – og bønpraksis i hverdagen. Måske har du allerede en praksis, måske er det nyt for dig – så vil jeg anbefale denne fine bog til vejledning og inspiration. Du kan fx vælge en eller flere bønnetider på dagen, der passer ind i din hverdag.
Du finder bogen på tilbud i Areopagos’ webshop til bare 75 kr i hele juli måned. Normalprisen er 150 kr.

Det vil være dejligt at høre fra dig, hvis du har lyst til at læse med og bede bønnerne sammen med mig.

Hvis du har læst med i juni, så regner jeg med, at vi deler vores læseoplevelse senest d. 8. juli.

Butik

Noteshæfte med plads til dine tanker

Noteshæftet indeholder daglig inspiration til at se tilbage på dagen med kærlige øjne og lede efter Guds fodspor i dagen. Der er plads til, at du kan skrive dine egne tanker, refleksioner og bønner. Der er et opløftende bibelvers til hver dag.

Hæftet er 64 sider med sider til 30 dage. Hæftet er i A5 størrelse, trykt på genbrugspapir og svanemærket

Pris: 65 kr + forsendelse.
Bestilling: kontakt@påherrensmark.dk

“Jeg brugte hæftet om aftenen og sørgede for at sidde med det, når jeg havde mulighed for at være alene. Det var en hyggelig måde at komme ned i gear efter en lang dag. Somme tider med en kop te, somme tider med et tændt stearinlys, men uden musik, tv eller andet, der ville flytte fokus.  Det virkeligt fine er jo, at der pludselig bliver anledning til at tænke de tanker, som vi burde tænke – nå ja, måske ikke absolut hver dag – men i hvert fald ofte. Men som drukner i daglige gøremål, vasketøj og travlhed… Når tankerne blive samlet omkring dine fine spørgsmål, så strømmer taknemmeligheden pludselig! (..) 
Følelsen af, at intet er for småt eller for stort, når det er Gud, man kommunikerer med, den er jo helt fantastisk. At uanset om det er bøn eller tak, så bliver det lyttet i ren kærlighed. Det giver en så dybtfølt ro og tryghed – en tillid til, at alt nok skal gå, at jeg er okay.
Det giver en indsigt i egne svagheder og sårbarhed, men i særdeleshed også et fokus på de styrker, vi besidder.”
Stine“Spørgsmålene har fungeret godt. Jeg har været glad for variationen i dem, så det ikke blev det samme, jeg skulle forholde mig til hver aften. Spørgsmålene har på forunderlig vis passet til, hvor jeg var henne den dag. Særligt spørgsmålet om, hvad jeg fornemmer, at Gud idag særligt har glædet sig over, gav mig noget rigtig godt og overraskende.”
Mette

“Jeg har siddet i min seng, lige inden jeg har lagt mig til at sove om aftenen.
Jeg synes spørgsmålene var fine! Jeg kunne særligt godt lide dem der handlede om “dagen i morgen” da der ofte er et eller andet der bekymrer mig, og det er ikke altid jeg lige får delt det med Gud. Derfor var det rart at jeg kunne skrive mine bekymringer ned som en slags bøn.”
Emma

Butik

Postkort med opløftende budskaber

Jeg har skabt disse 5  postkort med et opløftende bibelvers. Brug det fx som en kærlig hilsen eller som en lille plakat. Kortet har hvid bagside. Postkortene er svanemærket.

Mål: A6 – 10,5 x 14,8 cm, kommer uden kuvert.

Pris: 12 kr. pr. stk. 5 stk for 50 kr. + forsendelse.

Bestilling:
 kontakt@påherrensmark.dk