0
Læseklub

Læseklub i august: Det sker når du hviler

Jeg er tilbage fra ferie. Og næsten tilbage til den tilstand jeg trives bedst med, og som jeg synes jeg var  kommet helt ud af i foråret og begyndelsen af sommeren. Der hvor travlheden binder en på hænder og fødder og tankerne hele tiden kredser om det næste, der skal ske. Hvor jeg smider hvilen over bord og ender med at sidde ilbage med udmattelsen. Jeg følte mig meget udmattet, da jeg gik på ferie.

August måneds bog i læseklubben handler om hvile. Det sker når du hviler er skrevet af Tomas Sjödin. Så tilbage fra ferien tænker jeg, at det er godt sted at begynde hverdagen igen. Med hvilen. For den er fundamentet – men hvorfor er det så nemt at glemme?

 Karla insisterede på at være med på billedet. Hun er mit forbillede i at hvile sig! 

Fra bogens bagside: 

Nogle drømmer om flere timer i døgnet eller håber på uventede huller i kalenderen. Andre kæmper med et overfyldt liv og følelsen af aldrig at kunne slappe af.
Mange længes efter hvile.

Men hvad er hvile egentlig? – er det andet og mere end ikke at arbejde? Hvordan kan vi kombinere vores behov for hvile med vores ansvar og forpligtelser? Hvad gør vi med følelsen af ikke rigtig at slå til? Hvordan håndterer vi hvilens hovedfjender: bekymringen, leden og rastløsheden?

Tomas Sjödin tager os med ind i hvilens verden og udforsker den urgamle rytme, der er lagt ned i mennesket: arbejde og hvile – med udgangspunkt i den jødiske sabbat. Og han skriver om den livsvisdom, det kan være så svært at leve efter: at tingene ofte først lykkes, når vi holder op med at anstrenge os. Når vi giver slip. Når vi lader livet komme til os.

Det sker når du hviler er en hyldest til sofaen, til livets sunde rytme og til den hvile, der kan fyldes med venner, måltider og fest. Måske er det på tide at støve menneskets ældste og mest velprøvede ugerytme af og genopdage hviledagen?

Bogen er på tilbud i Areopagos’ webshop i august måned til 100 kr (halv pris). Jeg håber du har lyst til at læse med. Og hvis du allerede har læst den, så håber jeg, at du vil dele dine erfaringer, når jeg udgiver et indlæg i begyndelsen af september og dele min læseoplevelse. I løbet af næste uge deler jeg mine tanker om juli måneds bog “Du er min Ø i havet”. 

Hilsner fra sofaen

Alt mellem himmel og mark

Tid til hvile..

Jeg trækker stikket lidt. Slukker mobilen, skruer ned, giver mig en selv en pause fra at være “på” og tilgængelig. En tid til at se udover havet, gå ture, sænke farten og opsøge eventyr.

Jeg sender først plakater, hæfter og postkort igen i uge 31.

Kærligst,

Kamilla

Lad os fortsætte snakken om juni måneds bog “At finde helligt rum”, og måske har du lyst til at læse med i juli, når vi læser “du er min ø i havet”?

ps. Jeg deltager i den kirkelige ‘festival’ sommeroase i uge 29 i Horsens (www.sommeroase.dk). Jeg står for indretningen i Areopagos-katedralen og her kan du også finde mine plakater og postkort – kig endelig forbi hvis du er i nærheden! Jeg krydser fingre for, at min nye sending af hæfter er klar også. De er nemlig udsolgt i øjeblikket.

Læseklub

Læseoplevelse: At finde helligt rum

Nu er det tid til at dele læseoplevelse af “At finde helligt rum”, som var juni månedens bog i læseklubben. Jeg er rigtig glad for, at så mange har lyst til at læse med!

Allerførst vil jeg sige, at jeg ikke føler jeg er helt landet endnu efter at have tygget mig igennem bogen. Som om, at den virkelig fik rusket mig og jeg stadig er sådan “wow… hvordan forholder jeg mig lige til det”. Der er en del emner jeg kunne tage op her, men jeg vælger at fokusere på nogle få. Så kan vi snakke videre i kommentarfeltet, hvis I har lyst.

Det gjorde allermest indtryk på mig…

Jeg synes, at forfatter Christopher Jamison sætter fokus på nogle samfundstendenser i det moderne samfund, som i den grad har brug for at blive udfordret. Og hvor jeg selv blev udfordret.
Et af dem er travlhed. Ifølge Christophers analyse skyldes den travlhed, de fleste af os moderne mennesker ligger under for, at vi allesammen er blevet kunder. At vi lever i en forbrugsverden.

“Vi er alle slaver af forbruget, både vores eget forbrug og de kunder, som sikrer vores løn. Det er den sammenhæng, vi har valgt at tilslutte os, og som konsekvens heraf har vi allesammen for travlt. I den forstand vælger vi at have for travlt. Kort sagt tvinger forbrugerlivsstilen mennesker til at arbejde hårdt for at opfylde deres ambitioner som forbrugere.”

Og hvad er konsekvensen heraf?

“Længslen efter en større bil eller en bedre ferie driver mennesker til at arbejde for meget, og de, der er fanget i den onde cirkel, har vanskelige beslutninger at træffe om, hvorvidt de skal opgive nogle af disse ambitioner for at gøre plads til et helligt rum”.

Da jeg læste de ord, føltes det som en afsløring. Både af mig selv, men også af det samfund jeg er en del af. Og jeg fik lyst til at være med til at afsløre det – være med til at spørge: Helt ærligt, er det det vi vil? Hvad betyder mest her i livet? Fordi vi så hurtigt kan blive spundet ind i det vivar af forbrug, der i sidste ende betyder, at vi skal løbe stærkt og mister det hellige rum.

Og så beskriver Christopher også længlsen efter “at komme væk fra det hele”, når vi længes efter at komme ud af trædemøllen, længes efter det hellige rum, den dybe fred og roen. Hvor går vi så hen?

Her giver han ikke meget for den spiritualitet, hvor vi fortsat opererer som “kunder”, hvor vi shopper fra det ene til det andet, og hvor vi bliver afhængige af teknikker, metoder og coaches der skal vise os vejen.

Bogen fik mig til at længes efter: 
At stræbe.. stræbe efter det gode og vælge det som giver dyb mening, fremfor det er her og nu giver mig en “ahhh”-fornemmelse. Længes efter fællesskabet med andre mennesker, et dybere fællesskab. Fællesskabet er en grundpille i det åndelige liv, ifølge Christopher, vi kan ikke vokse åndeligt, hvis vi er alene.

“Travlheden i livet kan få mennesker til at forsømme at tale åbent til ægtefæller eller kolleger om alvorlige ting: overfladiske ting er altid lettere at tale om”

“Hindringer skal overvindes ved kærlighed så vel som disciplin”

Bogen vækkede også en længsel i mig efter at læse i bibelen. Især afsnittet om Lectio Divina (s. 60) vakte min længsel:
“For det første at se teksten som en gave, der skal modtages, ikke som et problem, der skal analyseres. Den første opgave, som traditionen indbyder den moderne læser til, er: Undgå at lægge dine egne spørgsmål indover teksten, og lad i stedet teksten stille spørgsmål til dig”

Og dette, som jeg har understreget og læst igen og igen: “Det er en overraskende konklusion, at vores mest autentiske eksistensniveau afspejles i Skriften”. Lad teksten komme til dig.”

Jeg brugte hans vejledning til at læse passager i Johannes-evangeliet. Jeg læste begyndelsen af Johannesevangeliet igen og igen: “I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud.  Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er.”

I Lectio Divina læses teksten langsomt og gentages. “Bed om, før du læser, at Gud vil tale til dig igennem denne tekst. Lad læsningen udvikle sig til meditation undervejs, så til bøn og endelig til komtemplation”. 

At sidde med teksten på den måde, at “spise den”, blev en stærk oplevelse for mig. I det konkrete tilfælde med teksten fra Johannes-evangeliet fik jeg en dyb fornemmelse af, at jeg er i Guds hånd, og at Guds hånd omslutte alle tider, også de mest smertefulde oplevelser.

Og måske er det netop erfaringen af det hellige rum. “Dybest set er det i Gud, vi finder et helligt rum, han er vores naturlige hellige rum” (s. 146) 

Jeg længes efter det hellige rum. Mere end nogensinde, især nu, hvor jeg føler mig afsløret i min egen travlhed.

Jeg vil så gerne høre, hvad du har fået ud af at læse bogen.

Blev du provokeret? Længselsfuld? Opmuntret? Irriteret? Opløftet? Håbefuld? Trist?
Hvad gjorde indtryk på dig? Er der noget du har lyst til at gøre anderledes efter at have læst bogen?

Har du lyst til at læse med i juli? Så er månedens bog”Du er min ø i havet”.

Læseklub

Månedens bog i juli

Månedens bog i læseklubben er bogen “Du er min ø i havet” af Ray Simpson. Bogen er en “tidebog”, den indeholder keltiske bønner til morgen, middag, aften og nat alle ugens dage.

Jeg har brugt bogen sporadisk i flere år og holder virkelig meget af bønnerne, som jeg synes er utroligt smukke, vedkommende og nærværende.

“Lad den dybe fred fra de rullende bølger være med os, 
dyb fred fra luften, som strømmer, 
dyb fred fra jordens ro, 
dyb fred fra de skinnende stjerner, 
dyb fred fra Fredens Søn. 
Amen”

Den “keltiske spiritualitet” stammer fra Irland af 300-400 tallet, og rummer et stort fokus at møde Gud i naturen, pilgrimsvandring, meditationer og blid meditativ musik.

Jeg kan huske, at jeg første gang jeg læste moderne keltiske bønner blev fuldstændig ramt af det blide og poetiske sprog. Det åbnede en måde at bede på for mig som har bragt mig tættere på Guds hjerte,  og Guds nærvær i skaberværket, og i de enkelte ting i hverdagen.


Det er altså en bog, der kan inspirere til en meditations – og bønpraksis i hverdagen. Måske har du allerede en praksis, måske er det nyt for dig – så vil jeg anbefale denne fine bog til vejledning og inspiration. Du kan fx vælge en eller flere bønnetider på dagen, der passer ind i din hverdag.
Du finder bogen på tilbud i Areopagos’ webshop til bare 75 kr i hele juli måned. Normalprisen er 150 kr.

Det vil være dejligt at høre fra dig, hvis du har lyst til at læse med og bede bønnerne sammen med mig.

Hvis du har læst med i juni, så regner jeg med, at vi deler vores læseoplevelse senest d. 8. juli.

Butik

Noteshæfte med plads til dine tanker

Noteshæftet indeholder daglig inspiration til at se tilbage på dagen med kærlige øjne og lede efter Guds fodspor i dagen. Der er plads til, at du kan skrive dine egne tanker, refleksioner og bønner. Der er et opløftende bibelvers til hver dag.

Hæftet er 64 sider med sider til 30 dage. Hæftet er i A5 størrelse, trykt på genbrugspapir og svanemærket

Pris: 65 kr + forsendelse.
Bestilling: kontakt@påherrensmark.dk

“Jeg brugte hæftet om aftenen og sørgede for at sidde med det, når jeg havde mulighed for at være alene. Det var en hyggelig måde at komme ned i gear efter en lang dag. Somme tider med en kop te, somme tider med et tændt stearinlys, men uden musik, tv eller andet, der ville flytte fokus.  Det virkeligt fine er jo, at der pludselig bliver anledning til at tænke de tanker, som vi burde tænke – nå ja, måske ikke absolut hver dag – men i hvert fald ofte. Men som drukner i daglige gøremål, vasketøj og travlhed… Når tankerne blive samlet omkring dine fine spørgsmål, så strømmer taknemmeligheden pludselig! (..) 
Følelsen af, at intet er for småt eller for stort, når det er Gud, man kommunikerer med, den er jo helt fantastisk. At uanset om det er bøn eller tak, så bliver det lyttet i ren kærlighed. Det giver en så dybtfølt ro og tryghed – en tillid til, at alt nok skal gå, at jeg er okay.
Det giver en indsigt i egne svagheder og sårbarhed, men i særdeleshed også et fokus på de styrker, vi besidder.”
Stine“Spørgsmålene har fungeret godt. Jeg har været glad for variationen i dem, så det ikke blev det samme, jeg skulle forholde mig til hver aften. Spørgsmålene har på forunderlig vis passet til, hvor jeg var henne den dag. Særligt spørgsmålet om, hvad jeg fornemmer, at Gud idag særligt har glædet sig over, gav mig noget rigtig godt og overraskende.”
Mette

“Jeg har siddet i min seng, lige inden jeg har lagt mig til at sove om aftenen.
Jeg synes spørgsmålene var fine! Jeg kunne særligt godt lide dem der handlede om “dagen i morgen” da der ofte er et eller andet der bekymrer mig, og det er ikke altid jeg lige får delt det med Gud. Derfor var det rart at jeg kunne skrive mine bekymringer ned som en slags bøn.”
Emma

Butik

Postkort med opløftende budskaber

Jeg har skabt disse 5  postkort med et opløftende bibelvers. Brug det fx som en kærlig hilsen eller som en lille plakat. Kortet har hvid bagside. Postkortene er svanemærket.

Mål: A6 – 10,5 x 14,8 cm, kommer uden kuvert.

Pris: 12 kr. pr. stk. 5 stk for 50 kr. + forsendelse.

Bestilling:
 kontakt@påherrensmark.dk

Selvkærlighed

Stauder og tankestrømme


Jeg har købt stauder. De er flerårige, altså de kommer igen år efter år. Forudsat, at de altså bliver passet og plejet.

Sagen er bare den, at jeg de sidste par uger har haft så travlt, at jeg ikke har haft tid til, taget mig tid til eller prioriteret (jeg veksler lidt mellem de forskellige sætninger), til at plante dem ud. Derfor har de bare stået der, og trods jævnlig vanding, så har de ikke haft jord og omgivelser til at kunne holde på vandet og næring.

Helt ærligt, hvem køber stauder, for dernæst næsten at ignorere dem? End ikke nyde deres blomster fordi “det er der altså ikke tid til”.

Så dyre var de heller ikke og de bliver endda til muld, når de dør. Men det er princippet i det. Princippet i at have så travlt, at der ikke er tid til det væsentlige. Er stauder da væsentligt? Måske ikke. Men de er et symbol. Et symbol på tid til at nyde og nære. Og da jeg forleden gik forbi dem og endnu engang mærkede det stik af dårlig samvittighed, så slog det mig: Jeg behandler mig selv som en staude. Jeg blomstrer nok og er flerårig (forhåbentligt), men jeg sætter (endnu) engang mig selv i omgivelser og omstændigheder, hvor jeg ikke kan optage næring, men langsomt tørrer ud.

Den ene af stauderne er blevet plantet ud nu. Den anden mangler stadig. Og det var ikke engang mig der gjorde det, men min mand. Jeg lå på sofaen imens helt bombet og udkørt. Det er jeg ham taknemmelig for.

Jeg gik i seng kl. 21.20 i går og da jeg vågnede i morges læste jeg ord fra bibelen, faldt i søvn og vågnede først kl. 11.20. Så tiltrængt. Men selvom jeg har muligheden, så har jeg på det sidste netop ikke givet mig selv den mulighed for at trives og hente næring. Ligesom mine stauder.

Læseklub

Ny læseklub og månedens bog i juni

Jeg har længe tænkt, at jeg gerne vil i gang med at læse flere bøger.  Jeg har derfor i noget tid tænkt på at starte en læseklub her på bloggen, fordi det vil være motiverende for mig og give anledning til at dele læseoplevelser!

Fornylig har Areopagos, en kirkelig organisation, hvor jeg tidligere har været ansat og fortsat er freelancer, netop lanceret “Månedens Bog”. Hver måned har de tilbud på en af bøgerne fra deres online butik, og da jeg så listen over de kommende tilbuds-bøger, slog det mig, at de ville være helt oplagt til min læseklub-ide!

Det er nemlig bøger, der både inspirerer, udfordrer og gør klogere. Bøger til både krop, sind og hjerte, der udvider den indre og ydre horisont. Om livstemaer som tro, glæde, håb, sanselighed, filosofi, kærlighed og om at finde ro.

Læseklubben kommer til at foregå på den måde: 

I begyndelsen af hver måned offentliggør jeg den kommende bog og linker til Areopagos webshop, hvor bogen kan købes på tilbud. Nogle af bøgerne er også muligt at finde på biblioteket, men desværre ikke dem alle.

Ved månedens slutning eller i begyndelsen af den næstkommende måned vil jeg dele mine tanker, refleksioner og erfaringer og invitere til en fælles drøftelse i kommentarfeltet. Jeg laver et “oplæg” til en fælles refleksion, der fx kan handle om: Hvad fik du ud af læse med? Er du blevet udfordret, provokeret, opmuntret? Er der noget du kan bruge i din hverdag og liv fremover? Hvad var mest overraskende? Hvordan var selve sproget, rytmen og strukturen? Ville du anbefale den til andre? osv.

Denne måneds bog har stået på min hylde i et par år, men jeg har faktisk aldrig fået den læst. Nu er der en god anledning. Månedens bog er “At finde et helligt rum” og er skrevet af munken Christopher Jamison.  Bogen kan købes her for 75 kr. i hele juni.

På bogens bagside står: 

“Har 1500 år gammel klostervisdom og -tradition noget at tilbyde moderne mennesker i et ofte alt for hektisk liv?

Det er det spørgsmål, abbed Christopher Jamison tager op i denne både inspirerende og praktiske bog. I en gennemgang af Benedikts klostervisdom viser han, hvordan disse leveregler også kan bruges af mennesker uden for klostret. Han skriver særligt til dem, der ikke er sikre på, hvad de tror på, men søger efter en tilstand af fred i en travl og ofte forvirrende, moderne verden.

Bogens udgangspunkt er BBC-serien “Fyrre dage i kloster”, som også har været vist på dansk tv. Fem moderne, engelske mænd levede efter munkenes dagsrytme i klostret Worth Abbey. Tv-kameraer fulgte dem, mens de måske for første gang i deres liv fik tid og ro til at stille spørgsmål ved deres egne værdier og prioriteter og få en dybere indsigt i sig selv. Tre millioner englændere fulgte med i eksperimentet og blev vidner til, at visdommen fra klostret i høj grad har relevans for almindelige mennesker daglige liv.

Abbed Christopher Jamison var – sammen med andre af klostrets 22 munke – underviser og vejleder for de fem mænd, og han har gennem årene været vejleder for mange andre, der er søgt til klostret. I “At finde et helligt rum” deler han ud af sin erfaring med at hjælpe mennesker til at omsætte klostervisdommen i deres hverdagsliv.”

Jeg håber du vil læse med og vi skal dele tanker i begyndelsen af juli.
God læselyst,
Kamilla

 

Hverdagslykke

Lige nu er jeg begejstret over…

Der var ikke mange dage fra snevejr til foråret, men nu er det her, foråret. Noget af det jeg forbinder allermest med denne årstid er kirsebærtræer.  I morges var jeg oppe kl 5.15 for at tage billeder i håb om at fange morgenlyset. Det gemte sig bag en sky, men kirsebærtræer er jo smukke i al slags vejr… wauw!

Kirsebærtræer og yndlingshunden Karla, så bliver det næsten ikke skønnere.
Jeg glæder mig og begejstres over det lille pelsdyr hver evig eneste dag.
Hun er skøn, sjov, irriterende og vidunderlig på én og samme tid.

Vi bliver i den grønne afdeling. Matcha-latte, det er tørret grønne teblade i en pulveriseret form,
blandet med havremælk, lidt honning og her også lidt byggræs (for jeg havde det stående og aldrig fået brugt det). Herhjemme må jeg godt få det for mig selv, David rynker brynene og kigger skræmt på mig: “Det smager jo af fisk”.  Hmppf, det synes jeg altså ikke. Ovre hos Emma Martiny kan du se, hvordan det kan laves.

Jeg begejstres over bæredygtige initiativer, der pibler frem over det ganske land, og i særdeleshed på Fyn (hvor jeg bor).  I går besøgte vi den nyåbnede bæredygtige og økologiske café og butik Flow Sustainable Living i Faaborg. Med lækre bæredygtige produkter såsom børnetøj, cremer, shampoo, vin, te og saft. Her er en dejlig atmosfære og man kan slå sig ned og få en kop kaffe, en friskpresset juice, kage og brød. Camilla Johnsen er idekvinden bag og hun fortalte, at hun blandt andet drømmer om at åbne cafeen for events – det skrev jeg mig bag øret! Godt gået. Held og lykke Camilla, vi ses snart igen!

Min gode mand, David, viste mig for snart 10 år siden, hæftet “Bøn til tiden”, der er tidebønner til alle ugens dage og med forslag til morgen, middag, aften – og nattebøn. Nu har David (med tilladelse fra Mediacellen) genskabt hæftet i en digital udgave på siden www.ladosalle.be. Tak David for dit arbejde med den og tak til sognepræst Erik Hviid Larsen, der har redigeret hæftet i 2004. Når man besøger siden vil man støde på den tidebøn som passer til tidspunktet på dagen.

Butik

Plakater til din væg

Jeg har fået trykt en række plakater med ord og budskaber, som jeg gerne vil sprede og inspirere til, at vi husker. Giv en plakat til et menneske du gerne vil glæde, brug dem som afsæt til en meditation eller nyd bare synet af Guds skaberværk.

Mål: Plakaterne findes i to størrelser, 50×70 cm eller A3 . Trykt på Svanemærket 170g silk papir.

Pris:
 150 kr. for 50×70 cm og 120 kr. for 29,7×42 cm + forsendelse

Forsendelse: Plakaterne sendes i plakatrør. Vi  kan aftale afhentning i Odense.

Bestilling: send en mail til kontakt@påherrensmark.dk

Samtaler fra Herrens Mark

#7 Thomas Frovin: Hvem er du, Gud?

Når du hører ordet “Gud”, hvad tænker du så? Er Gud en alvorlig ældre herre med langt skæg, der kigger ned på os? En flygtig energi eller en personlig ven? Er Gud kærlig, tilgivende, dømmende eller vred?

Vores billede af Gud har betydning for, den måde vi tror og tør nærme os Gud. Men hvad sker der, når vores billede af Gud krakelerer? Og vi måske stiller os selv spørgsmålet: “Kan jeg overhovedet tro på Gud?”

I denne episode taler jeg med Thomas Frovin om Gudsbilleder. Thomasn er ansat i I Mesterens Lys, hvor han arbejder med kristen trospraksis.

Vi taler om: 

  • Hvem er Gud? Og hvis han findes, hvordan kan jeg så komme til at lære ham at kende?
  • Hvordan skelner vi mellem vores Gudsbilleder – hvilke der er gode og hvilke der er falske?
  • Skal man tale til Gud på en bestemt måde? Og kan han acceptere vores tvivl?

Citater fra samtalen: 

“Man kan godt bede en bøn, hvor man siger: Jeg synes det er er mærkeligt at bede til dig, og jeg ved ikke engang, om jeg tror på dig, men nu er jeg her.”

“Det er hårdt, men kan være en  stor befrielse at komme et sted hen, hvor man siger: Det er faktisk enormt svært for mig at tro. Jeg kan ikke i kraft af mit intellekt og mit følelsesliv gribe om det her, men jeg må lidt overgive mig til det og give slip på mine forestillinger.. og så have en erfaring af, at det bærer alligevel og at Gud er der.”

“Selvom man finder ud af, at de forestillinger, man har overtaget eller er flyttet ind i, ikke længere er mine, de passer ikke til mig længere, så kan Gud jo stadig godt være der, det synes jeg man skal give ham chance for at vise, at han er. ”

“Man skal turde møde Gud selv og gå til biddet og teksten selv med sine spørgsmål, med sin skrøbelighed og tvivl, for hvis han er der, kan han godt holde til det.”

Lad os fortsætte snakken!
Hvis du har noget, du har lyst til at dele med mig, efter at have hørt denne episode, så er du velkommen til at skrive en kommentar eller til kontakt@påherrensmark.dk.  Jeg vil glæde mig til at høre fra dig!

Kan du lide at lytte med? Du har nu mulighed for at støtte mit arbejde med et engangsbeløb (tak til jer der allerede har gjort det, det betyder meget!)

Episoden er sponsoreret af Areopagos. 

Samtaler fra Herrens Mark

#6 Hvorfor faste?

Lige nu er vi i kirkeårets fastetid. 40 dage op til påsken, og jeg synes det var oplagt at tale om faste med præst Torsten Borbye Nielsen, der har en dyb erfaring af regelmæssig faste.

“Vi kan ikke have tusinde relationer på samme tid, nå alle rejsemål i hele verden eller gå til alle de fritidsinteresser, vi kunne tænke os. Hvis vi gør det, bliver det meget overfladisk og stresset. En af udfordringerne ved den moderne tilværelse, som vi har, er at lære at skære noget fra til fordel for noget andet. Og det er noget af det, som fasten kan være en hjælp til.”

At faste kan både handle om at afstå fra mad, ord og ydre stimuli, men Torsten understreger i interviewet, at det er ligeså vigtigt f.eks. at tilføje meditation, bøn og stilhed med Gud. For faste handler ikke om at fornægte livet, tværtimod. Han opfordrer til, at vi bruger fastetiden til at spørge os selv:
“Hvad er det dybest set, jeg oplever, der bringer liv til mig? Hvilke ting former mig? Er der nogle ting i mit liv, som har fået en for stor plads? Ikke fordi de i sig selv er dårlige, mad, indtryk, arbejde, men som jeg i virkeligheden har brug for bevidst at nedtone til fordel for noget, som bringer mere liv. “

I samtalen kommer vi også ind på:

  • Hvad er kristen faste?
  • Hvorfor faster man?
  • Hvordan kan man faste?
  • Hvad er fordelene ved at faste?

Alt mellem himmel og mark

Det har været en lang og smuk vinter

Denne vintertid vil for altid stå som noget ganske særligt for mig. Min far døde d. 24. januar og vi fik den afsked med hinanden, som vi ønskede. Det har rusket i sjæl, sind og krop, men jeg har stået tæt sammen med min familie og vi har varmet os ved hinanden.

Nu er foråret på vej. Solen skinner indeni og skyerne letter. Jeg er klar til at se nyt spire og vokse. Og jeg ved, at jeg vokser stærkt ud af alt den kærlighed som jeg har modtaget og stadig modtager fra Gud og mennesker.

Der er også faldet ro på min arbejdssituation, de næste to år arbejder jeg hos Kirke på Vej i Roskilde Stift og Dansk Kristelig Sygeplejeforening. Jeg har i alt 16 timer ugentligt, og det sammen med et par vagter på fødevarebrikker er, hvad vi behøver for også at få økonomien til at løbe rundt. Og samtidig give mig mulighed for blogge og være til på den måde som jeg trives allerbedst. Jeg har ventet 2 år på mere stabilitet i forhold til arbejde, og nu er den her, det giver sådan en ro i maven. Samtidig har de 2 år med ustabilitet også været en fordel i forhold til, at jeg har kunne prioritere mest mulig tid på at være der for min far. Så nogle gange sker tingene på den rigtige måde – i hvert fald set i bagspejlet.

Jeg glæder mig til at skrive mere her igen. Jeg har nemlig flere spændende projekter i ærmet. Et af dem er, at jeg er i gang med at lave en fyld-selv-notesbog. Meget mere herom snart. Men hvis du har lyst, så fortæl mig gerne, hvad du synes er en mægtig god notesbog. En med spiralryg? Hvide eller cremehvide sider? Med linjer eller uden?

Notesbøger er guld værd for mig. Et sted at gemme alt det i livet som er værdifuldt. Både det sorgfulde og det glædelige. Og den lange og smukke vinter har lært mig, at de to tilstande sagtens kan følges ad.