0
Alt mellem himmel og mark

Behind the scenes

Jeg er i gang med at forberede min kommende webshop her på siden. Indtil nu har det fungeret fint med salget af plakater, postkort mm. uden en egentlig webshop, men jeg kunne godt tænke mig at gøre det lettere både for kunder og mig selv og få en betalingsløsning til mobilepay og kreditkort.

Jeg vil gerne have webshoppen kan være et sted til mine egne produkter, men måske også andres. Jeg har en drøm om, at det kunne være spændende at have en lille samling af produkter med en dybere mening. Plakater, postkort, klistermærker, notesbøger, kunstartikler, smykker, tøj, keramik?
Måske udbyde nogle workshops i at lave sin egen plakat med ord og budskaber, der opmuntrer, og så hjælpe igang og stille min platform til rådighed. Jeg kunne godt tænke mig, at det var en kombination af det kreative og også en fælles samtale om, hvad der er vigtigt: Hvilke ord, værdier og budskaber, der bærer os hver især – og som måske også kan være en opmuntring for andre. Har du nogen ord, der bærer dig?

Et vigtigt led i at bygge webshoppen er fotos og det sprang jeg ud i går, da jeg synes lyset stod fint i rummet. Kom med behind the scenes.

 

 

 

 

 

19. marts 2019 by
Alt mellem himmel og mark

Torsdags-trivialiteter

Spisebordet er næsten ryddet. Det var det i hvert fald i en dags tid. Jeg har et skrivebord i værelset ovenpå, men jeg bruger det sjældent. Når jeg sidder i stuen føles det som om at sidde midt i hjertet af huset. Og faktisk er jeg ikke så vild med at gå på trapper, trapperne ovenpå er meget stejle, måske er det derfor. Der er bare nogle rum som er mere behagelige at være i. Sådan har jeg det også med pladserne om et bord. Jeg ved altid lige, hvor ‘den gode plads’ er. Kender du det? Jeg kan blive helt ærgerlig, hvis nogen har taget den ‘gode plads’ før mig.

Jeg ville egentlig bare kigge forbi for at sige hej. Det er ikke fordi jeg har det store på hjerte. Velkommen til torsdags-trivialiteter. Hverdagens trummerum. Leverpostej. Det jævne. Sprækkerne, som får lyset til at trænge ind.

Det regner igen i dag, ligesom det har gjort i mange dage. Min hund Karla var våd og kold da hun sad udenfor hoveddøren. Nu ligger hun krøllet sammen i sofaen med snuden stukket ind under halen, som en slædehund i snestorm. Det lille luksusdyr.

Min to-doliste tæller ting som: Girokort yoga, Girokort lasertryk.dk, et ord jeg ikke kan læse, men som måske er: “kamera-batteri?”, SD-kort, vaske tøj, bestille tandlægetid”
Derudover står der 300g, der betyder, at jeg indtil videre i dag har spist 300 g grøntsager. Det er en fidus jeg har fået, altså at skrive det ned, og det er ret motiverende egentlig. Her på det sidste har et slået mig, at jeg forsøger at være en 12-talsvoksen på alle fronter. Spise mine grøntsager, altid bo rent og pænt, sådan have styr på det over hele linjen… og apropos mine refleksioner om at faste, så tror jeg ofte, at jeg skal nå det hele, og at nogen/mig selv forventer det af mig. Men man kan ikke det hele på én gang. Fint, at jeg tracker mit grøntsagsindtag, mindre flot, at jeg har ignoreret de sidste 3-4 indkaldelser fra tandlægen.

Men jeg lever ikke af at være perfekt, men af at vide, at jeg er elsket, også selvom jeg er størstedelen af tiden bare er ganske triviel.

Glædelig torsdag!

ps. Klistermærkerne ovenfor er fra Grand Stories Design. 

14. marts 2019 by
Tro og spiritualitet

Tanker om fasten og det store i det små

Sidste onsdag, d. 6. marts, begyndte den kristne faste. Dagen efter skrev jeg sådan her på Instagram:

“Jeg har fået tegnet et kors i panden med aske.
Jeg vil faste fra at tro, at mit liv handler om, at jeg skal lykkes. Min evige kamp for at være perfekt og fuldføre den uendelige liste af punkter for at vinde ‘det gode liv’. Jeg vil tømme min tunge rygsæk med forventninger til mig selv, der stjæler mit liv og jeg vil vente på at Gud kommer til mig med nyt liv.

Fra askeonsdagsprædiken af min præst Christoffer Højlund: “Mange af os kan sikkert genkende følelsen af at hverdagen kan være som en 30kilos rygsæk, vi skal tage på hver morgen. Men når vi rydder ud i stenene, fjerne forventningen om, at i dag skal jeg lykkes, i dag skal jeg bære frugt, i dag skal jeg være en succes, men i stedet indstiller os på, at i dag venter jeg på Herren – så bliver bagagen lettere. Fastens kald er en invitation til at lade rygsækken stå og vente på Herren.”

Jeg vil tillade mig selv at være ventende. Vente på, hvad Gud vil mig nu. Jeg tror jeg skal være stille lidt og have færre inputs.. så jeg hopper af Instagram de næste 40 dage. Uff, det bliver nok svært, men jeg prøver. Og venter.”

Nu er der gået snart en uge, hvor jeg ikke har scrollet Instagram eller set serier hver aften. Facebook-app’en er også slettet på telefonen, og jeg har skåret kraftigt ned på Facebook på computeren også, bortset fra messenger (bruger stort set aldrig sms mere). Derudover har jeg i fasten næsten dagligt startet min dag med at skrive en bøn, nogle strøgtanker, hvad jeg nu har haft på hjerte til Gud. “Kære Gud… efterfulgt af pærevælling af ord.. ”

Jeg har ikke fået nogle særlige åbenbaringer, men der spirer en lille fornemmelse af, at jeg ikke behøver at være eller gøre noget særligt for at komme til Gud.. Min forestilling om det det perfekte, sniger sig også ind på, hvordan jeg gerne vil være overfor Gud eller hvordan jeg gerne vil opleve Ham.

Jeg tror, at jeg endnu engang har opdaget, at jeg har brug for det simple. Det som er småt, syner uperfekt og skrøbeligt, men som rummer glimt af noget større.

En enkelt salme fra Salmernes Bog, et tændt stearinlys, en kop kaffe, en bøn skrevet i hånden midt i mit hverdagsrod.
Et måltid mad med venner, hvor vi griner og ser hinanden i øjnene.
En lille buket vintergækker i en vase
Et blik opad, når jeg ikke order at bede med mange ord
En tak for det store i det små

12. marts 2019 by
Alt mellem himmel og mark

Skab dig!

Lige nu læser jeg Elizabeth Gilbers bog “‘Big Magic – sådan får du mere kreativitet i dit liv’.” Elizabeth Gilbert er forfatter til bestselleren ‘Bed, spis, elsk’, der har solgt i over 12 million eksemplarer.

Temaet er bl.a ‘Hvordan og hvornår flyder kreativiteten bedst?’ Jeg vil gerne opdage mere om, hvilket fantastisk potentiale der i min egen og andres kreativitet. Jeg tror, at vi fra Guds side er skabt til at skabe. Det er ikke nødvendigvis papir/saks agtigt, men at være et menneske og sætte et aftryk i verden. Vi har alle noget unikt og enestående at bidrage med.

For mig er det at skrive og formidle et af de steder, hvor min kreativitet for afløb. Men nogle gange er det bare som om, at der kommer noget i afløbet, en sten der sidder fast, så der ikke kommer flow. For mig er ‘perfektionisme’ en af de sten. Det at ville skabe det ‘helt rigtige’, et billede i mit hoved, der skal være på en bestemt måde. Eller at skabe noget, der ikke får kritik af andre. Jeg troede engang, at det var muligt at skabe noget, der konstant ‘føles rigtigt’. At nå dertil, hvor tvivlen ikke er en følgesvend.

Jeg tror mindre og mindre på, at det kommer til at ske og blev lettet, da jeg læste Elizabeths ord:

“Hellere færdigt end perfekt. Når det overhovedet lykkes mig at få skrevet min første roman, var det, fordi jeg lod den være håbløst ufuldkommen. Jeg pressede mig selv til at skrive videre, selvom jeg var vildt utilfreds med det. Den bog var så langt fra perfekt, at det drev mig til vanvid… (..) Jeg mindede mig selv om, hvad min mor altid sagde: Hellere færdigt end perfekt. Jeg hørte min mors enkle talemåde igen og igen under hele min opvækst. (…) Året har kun et vist antal dage, et liv har kun et vist antal år. Man må gøre, hvad man kan, med den tid, man får stillet til rådighed, og så give slip.”

Hvad er målet med at skrive? Med at skabe? Er det at opnå det perfekte? Glem det siger Elizabeth og giver en lille opsang:

“Folk fuldfører ingenting. De kaster sig over ambitiøse projekter med de bedste intentioner, men så kører de fast i en sump af usikkerhed og tvivl og pindehuggeri… og så stopper de. Så hvis du bare kan fuldføre et eller andet – bare blive færdig! – har du allerede givet dig selv et enormt forspring.

Med andre ord vil du muligvis have, at dit arbejde skal være perfekt. Jeg vil bare have, at det skal være færdigt”.

Min egen påmindelse til  mig selv er efter at have læst: Så gør dog noget. Skab dig! Som en opmuntring til at forsætte, også når tvivlen står og råber mig ind i hovedet. Fortsæt. Og bagefter opdager jeg, at målet om ‘det perfekte’ slet ikke er min drivkraft, men nærmere min frygt. Glæden ved at skabe – at give kreativiteten frit spil – er en proces med op – og nedture. Med et virvar af følelser. Jeg kan vælge at fuldføre alligevel, og når jeg gør det, så får jeg lov at sætte et aftryk.

4. marts 2019 by
Tro og spiritualitet

En morgenbøn om at turde at være menneske

Gud, du kender mig.
Min skrøbelighed, min svaghed, min afmagt.
Tak, at du tager imod mig som jeg er.
Tak, at du ikke dømmer mig og ikke ser min sårbarhed,
som nogen hindring for at sprede din kærlighed.
Hjælp mig med at se, hvor jeg skal turde gå i dag og vide, at du går med.

25. februar 2019 by
Alt mellem himmel og mark

Nye postkort og plakater på vej..

Jeg arbejder på en ny postkort – og plakatserie (den svære 2’er. Men det gik jo så godt første gang.. så jeg samler mig mod til at prøve at sende noget nyt ud. Igen. Snart.)
Det bliver noget med frost, gran, æbleblomster, højst sandsynligt også kirsebærblomster… Skaberværket bliver ved med at optage mig, ved med at forundre mig og giver mig lyst til at prøve at indfange det øjeblik, hvor himmel og jord mødes i et vindpust, en iskrystal, i et varsel om forår. En ny tid. Et evigt håb.

Kærligst Kamilla

14. februar 2019 by
Selvkærlighed

Tanker om tanker

Gad vide, hvordan det var for de mennesker, der engang troede at jorden var flad og så viste det sig, at den faktisk var rund?

Jeg har brugt den metafor om mig selv på det sidste.

At jeg føler, at hele verden pludselig ser helt anderledes ud. At min måde at være i livet har ændret sig, fordi jeg har fået et nyt blik på tanker og følelser.

Forhistorien
Jeg synes de sidste 4-5 år har været ret hårde.

Jeg har i lange perioder syntes at livet var mest op ad bakke, i lange perioder været fyldt af negative følelser, svære følelser, savn, sorg, tilbageblik. Jeg har været sygemeldt af flere omgange med både stress og svær depression. Og jeg har også haft angst i middel grad.

Jeg har mødt mange dygtige mennesker, som har støttet mig og som har hjulpet mig til at se mig selv i et nyt lys, som har givet mig et rum, hvor jeg har kunne lette mit hjerte og få nye perspektiver på mig selv og verden. Holde fast i det som er sandt for mig og arbejde med at forløse og finde ny retning.
Som har hjulpet med at hele den skam, jeg bedst kan forklare som ‘indre tæsk’.

Jeg er nået rigtigt langt. En af de ting, der har hjulpet allermest har været at være åben og sårbar omkring det som er svært. At turde vise den del af mig selv, fx her på bloggen og opdage, at jeg ikke er alene. Det har givet mig større mod til at være mig.

Til trods for alt det, jeg har prøvet af både samtaler, vejledning, medicin og terapi, så har jeg ikke følt, at jeg rigtigt blev færdig eller var der, hvor jeg ikke længere i perioder følte mig depressiv eller angst. De depressive og angste følelser og tanker har været der ofte de sidste mange år.

Jeg har følt mig forkert og fortabt, når mennesker har påpeget, at jeg fx skal tænke mindre, tænke på det positive, prøve at se situationen fra en anden vinkel. Alle de velmenende råd, der har det underliggende budskab: Du skal ændre din tankegang, du skal dyrke de positive følelser, du skal se verden på en anden måde – når du kan det – så får du det godt med dig selv og med at være her.

Men problemet er, at det er et rigtig hårdt arbejde, især hvis de negative følelser kører nærmest i døgndrift. Hvor starter man? Hvilken negativ overbevisning skal man starte med? Og hvor finder man overhovedet energi til at gå i gang og fastholde den nye overbevisning?

I efteråret stødte jeg på metakognitiv terapi. En forholdsvis ny behandlingsform af bl.a. stress, angst, depression. En terapiform, hvor man ikke arbejder med ‘tankeindhold’, men med måden vi håndterer vores tanker. For der er stor forskel!

Jeg havde kendt til den i nogle år, men tænkte: dét der er ikke noget for mig. Men jeg gjorde et forsøg alligevel og meldte mig til et gruppeforløb gennem www.cektos.dk

Og det er der metaforen med, at ‘jeg troede jorden var flad’ kommer ind. Jeg vil gerne prøve at forklare, hvordan jeg havde det før og efter terapien, og de måneder som er fulgt efter:

Før:
– Troede jeg, at mine utallige negative følelser og tanker var noget jeg skulle håndtere og bearbejde, for de måtte jo være der af en særlig grund. Jeg tænkte, at de skyldtes min fortid eller min nutid. Både triste ting i fortiden der ikke var bearbejdet og reelle problemer i nutiden jeg skulle finde en løsning på. Der brugte jeg naturligt nok megat tid på dem.

Efter:
– Ved jeg, at hjernen producerer op mod 70.000 tanker dagligt. Der er positive, neutrale og negative tanker. Og de er helt naturlige. Vi bestemmer ikke selv, hvad vi tænker, og vi ved heller ikke rigtigt, hvorfor tanker opstår, men vi kan ændre vores måde at håndtere vores tanker og hvor meget de skal fylde.

Før:
Før havde jeg en hel bunke af tanker, jeg bevidst og ubevidst anså for at være særligt vigtige og endda farlige.
Fx: “Er jeg egentlig god nok som jeg er?” “Hvad hvis jeg ikke finder min vej i livet?” “Bliver jeg nogensinde rigtigt glad?”

Det var tanker, der kunne fylde i mit hoved mange gange i løbet af en dag, fx lige når jeg vågnede, og som jeg så ‘bed på’ og tyggede på resten af dagen, med den konsekvens at jeg blev: ked af det, angst, urolig, i dårligt humør, træt…

Efter:
Har jeg lært, at tankerne (de ovennævnte *Er jeg egentlig god nok.. osv) trigger mig – og af samme grund kaldes for ‘triggertanker’. Når de dukker op, og trigger mig så sker der det, at jeg kommer til at sætte en kaskade af strategier i gang. Jeg forsøger fx, at:

– Håndtere dem, kontollere eller bearbejde dem
– tale med andre om dem osv.
– Dulme dem
– Gruble videre over dem i timevis

= med det resultat, at jeg får dyrket dem endnu mere, og de kommer til at fylde mere for mig. Pludseligt er der gået en halv dag med at være ked af, at fx “ikke føler mig god nok” og finde løsninger på, hvordan jeg kan komme til det.

Før:
Jeg brugte de ovennævnte strategier igen og igen, var i flere forskellige slags terapiforløb, prøvede nye ting for at håndtere og bearbejde mine svære følelser og hele tiden forsøge at tænke mig til at en løsning eller en ny forståelse af mig selv. Jeg opdagede dog, at mine symptomer kun blev lindret. Mine nye positive overbevisninger holdt sjæledent lang tid og der dukkede hele tiden nye minder op eller nye negative tanker, jeg følte, at jeg skulle tage hånd om.

Efter:
Kan jeg se, at de overnævnte strategier nok har hjulpet mig, til at lære at kende mine følelser, men det har samtidig ikke haft den effekt, at jeg kunne give dem mindre fokus, hvis jeg ville. Noget tyder på, at mine strategier nok snarere har båret mere brænde til bålet. Især fordi jeg har brugt så meget tid på de negative følelser.

Før:
Var jeg overbevist om at mine negative tanker og følelser fyldte meget i mit hoved, fordi jeg har oplevet svære ting i livet, og at vejen til at få dem til at fylde mindre er ved at ‘forløse’ og bearbejde dem.

Efter:
Har jeg erfaret, at negative tanker og følelser bedst kan komme til at fylde mindre ved at gøre mindre ved dem!

Spørgsmålet er: Triggertanken ‘Er jeg overhovedet god nok?’ er en tanke der fylder mig og som jeg kender godt. Men vil det hjælpe mig at bruge timevis på at forsøge at besvare det spørgsmål?
Eller vil det gøre mig mere ked af det at skulle forholde mig til og arbejde med det tema igen og igen?

For ja, måske føler jeg ikke, at jeg er god nok, men hvorfor overhovedet bruge masser af tid på det, hvis det gør mig ked af det? Er vejen til at få det godt med mig selv at blive ved og ved med at arbejde med de smertefulde temaer?
I dag øver jeg mig dagligt på at registrere, at triggertankerne er der, men som noget nyt, så er min strategi: at lade dem være (det man i metakognitiv terapi kalder ‘detached mindfulness’, der dog ikke har noget med mindfulness at gøre).

Før:
Lod jeg stort set aldrig følelser og tanker være. Jeg troede heller ikke jeg kunne styre hvor meget de skulle fylde. For jeg anså dem for at være der af en særlig grund, jeg skulle tage alvorligt.

Efter:
Oplever jeg mere og mere, at det er mig der bestemmer, hvor meget negative tanker og følelser skal fylde. Jeg kan IKKE bestemme, hvad jeg vil tænke på, men jeg kan vælge, hvad jeg vil gøre, når de negative følelser dukker op!

Hvis triggertanken: “Er jeg overhovedet god nok” dukker op, kan jeg øve mig i at lade den tanke ringe og larme, men fortsætte det jeg er i gang med. For mine tanker er bare tanker.

Og når jeg minimerer tiden jeg bruger på dem, så falder mine symptomer som angst, depressive tilstande, uro og ængstelse. Jeg har stort set ikke haft angst siden begyndelsen af november. Lige efter juleferien var der et par dage med angst, da jeg begyndte at gruble over min nye og usikre arbejdssituation. Men jeg fik stoppet mine grublerier i tide og har været uden angst siden.

Før:
Lod jeg mig næsten altid rive med af tanker og følelser. Det betyder, at jeg ofte har afholdt mig fra at gøre ting, jeg har i lange perioder minimeret min aktivitet, fordi mit humør var rigtig dårligt. Fordi jeg var træt og havde brug for at hvile mig og følte mig ekstremt overvældet af negative tanker og bekymringer.

Efter:
Har jeg lært, at jeg ikke behøver at lade mig rive med af mine følelser og tanker. Det har resulteret i, at de negative følelser og tanker fylder langt mindre i min hverdag. Jeg føler mig derfor mindre nedtrykt, angst, urolig, ængstelig, i dårligt humør… Mit humør har stabiliseret sig og er mere jævnt end tidligere. Jeg svæver ikke på en lyserød sky, men det er heller ikke målet.

Før:
Bed jeg på mine negative følelser og tanker når de dukkede op. Jeg forsøgte også tit af dulme dem. Fx med mad, sociale medier eller netflix.

Efter:
Øver jeg mig at i følelser og tanker ikke skal undertrykkes eller dulmes. De kan have lov at være der, som en baggrundsstøj, men uden at de skal tage hele min opmærksomhed.

Før:
Oplevede jeg mange følelser som overvældende og skræmmende

Efter:
Har jeg opdaget, at følelser og tanker er flygtige – de går med tiden hvis man lader dem være.

Før:
Havde jeg næsten dagligt uro, dårligt humør, nedtrykthed, hvilket jeg anså skyldes mængden af negative tanker i mit hoved.

Efter:
Målet med metakogntiv terapi er ikke at blive fri for negative følelser og tanker. De må godt være der, men målet er at opdage, at vi har kontrol over, hvad vi vil gøre med dem.Og det kan læres!!

Vil du vide mere?
Psykolog Pia Callesen har skrevet bogen: “Lev mere, tænk mindre” om metakogitiv terapi og det er præcis, der sker, når tankerne ikke fylder det hele.

Min ny-erfarerede tilgang til tanker og følelser har medført at:

Jeg har mere mod på livet. Til livet som det leves uden for hovedet. Mit fokus er mindre på det indre liv og mere på et liv som jeg rent faktisk er i gang med at leve og som jeg kan gøre noget ved, fremfor at bekymre mig og gruble over det.

Jeg ser lysere på livet, ikke fordi jeg tænker mere positivt, men fordi jeg bare ikke fodrer de negative følelser i samme grad mere og fordi jeg ikke behøver at bruge særlig meget energi på dem.

Det kræver selvfølgelig øvelse at ændre sine strategier, men det føles hverken tungt eller svært. Jeg føler mig sikker på, at jeg ikke kommer til at have flere depressioner!

Jeg har det bedre, end jeg har haft det de sidste mange år. Og som en pudsig lille bi-effekt, så har jeg stort set ikke brug for mine middagslure længere. Det har åbenbart krævet gevaldigt meget energi at håndtere de negative følelser og tanker.

28. januar 2019 by
Tro og spiritualitet

Læs bønnerne fra DR’s nytårsgudstjeneste

Godt nytår!
I efteråret blev jeg spurgt om at skrive en bøn og læse den op ved DR’s nytårsgudstjeneste. Det samme gjorde 3 andre og herunder kan du læse vores bønner, der alle er skrevet udfra temaerne i salmen “Vær velkommen Herrens år”.

Her kan du læse de 4 bønner. Og hvis du vil se dem så kan du gøre det lige her. Jeg er den sidste der læser op.

Almægtige himmelske
Far Sandheds Gud, du som opliver og oplyser
Vi inviterer dig til at komme ind i vore hjerter
Så vi kan se på os selv med din sandhed som dine elskede børn
Lær os at leve i sandhed

Hjælp os til at se på andre mennesker med dine øjne
Og få ordnet op i småkonflikter
Så vi ikke ender i et minefelt af alternative variationer af virkeligheden
Lær os at leve med sandhed

Støt os i at navigere i denne komplekse verden
Med news og fake news
Skær igennem og lær os at pejle efter det som er godt og sandt
Lær os at leve for sandhed
I Jesu navn,
Amen
Rie Burfelt, Roskilde Vineyard

Nådens Gud,
Din barmhjertighed fylder hele universet
Skænk i os din kærlighedskraft,
Så vi kan være verdens beskyttere
Fyld os med fred, så vi kan leve som brødre og søstre
uden at skade den verden du har skabt for os.
Hjælp os at forstår at vi ikke ejer verden,
At den er givet os som en gave der skal passes,
Og at klimaforandring kraver af os et svar
Ikke bare ord men handlinger

Guds Søn, Jesus,
du blev en del af dette land,
og du kiggede på denne verden med menneskelige øjne.
Du så hvor stor en diversitet findes i verden,
Og frydede over skabelsens skønhed.
Hjælp os at være ansvarlige,
At bruge og ikke misbruge den verden vi deler.

Helligånden, med dit lys
Styrer du denne verden til Faders kærlighed
og ledsager skabelsen,
Vågn op i os taknemmelighed
for ethvert væsen, du har skabt.
Giv os nåden til at føle os intimt forenet
med alt det der eksisterer.
Marcos Romero Bernus, Romerske Katolsk kirke

 

Du fredens Gud, vi beder dig, sænk din fred over vor jord og i hvert hjerte.
Vi beder for vor jord. Den jord du skabte, så på og så, hvor god den var.
Vi beder for hvert et sted, hvor folk rejser sig mod folk, hvad enten det udspringer af religiøse, etniske eller selviske grunde. Kom med din fred og lad os alle se, at det du har skabt, er godt.

Vi takker for vor lands mangfoldighed og den rigdom det bringer. Hjælp os til at se og fremelske det bedste i hinanden, så din fred må råde. Enhver, der er sat til at styre og forvalte dette land, styrk dem med din visdom.

Vi beder for hvert hjem og hver person i dette land.
Må 2019 blive året, hvor mennesker bliver forligt og finder fred med sig selv, med dig og med hinanden.

Du fredens Gud: Gør os til et redskab for din fred. Hvor ufred råder – lad os bringe fred.

Velsign os med tåbelighed nok til at tro, at vi kan gøre en forskel i denne verden, så vi kan gøre det, som andre påstår, ikke kan lade sig gøre.

Må din fred, som overgår al forstand, sænke sig over vor jord og i hvert hjerte.

Herre hør vor bøn!

Claus Bækgaard, Roskilde Baptistkirke

Himmelske far
Vi længes efter din Faderkærlighed,
En kærlighed vi kan leve af,
En kærlighed, der kan binde os sammen som søstre og brødre

Du ser, at vi sårer hinanden og forlader hinanden midt i aftensmaden
Vi inviterer dig med tilbage til bordet, så du kan hjælpe os med at helbrede det, der er gået i stykker
imellem os.

Hjælp os til at plante vores rødder dybt i din kærlighed,
så vi kan vokse op og blive dem,
du har skabt os til at være

Vi beder for alle, der har mistet og for alle, der føler sig ensomme
Mind os om din kærlighed,
så vi tør kalde dig ‘far’
– og tør kalde hinanden søstre og brødre.
Kamilla Jakobsen, Stiftsarbejdet Kirke på vej 

Foto: DR

1. januar 2019 by
Alt mellem himmel og mark

4. søndag i advent: Tænd et lys

Hvad skete der julenat for mere end 2000 år siden? Bibelen fortæller sådan her: “Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden”
Jesusbarnet er det sande lys, der bliver født ind i vores verden. Og endvidere står der i Johannesevangeliet:
“I ham var liv, og livet var menneskers lys.  Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke. Joh. 1, 5.”

Der et et lys, der skinner i mørket. Og som overvinder mørket. Det lyser nu. Lad os tænde lys for at minde hinanden om det lys og lade det sprede sig til alle områder af vores liv, og der hvor der er brug for det. 


Tænd et lys for:

  • Dine naboer… dem du ser på din vej og ud af dit vindue. 
  • For en barndomsven, du ikke har talt med i mange år..
  • For en politiker du er uenig med..  
  • For dig selv…
  • For et nyt bekendskab du har fået i det forgangne år.
  • For en du savner..
  • For et familiemedlem du ikke skal fejre jul sammen med.
  • Mennesker, der arbejder for nødhjælpsorganisationer og som gør det muligt at vores penge kan blive til hjælp for nødlidende…
  • Mennesker i krig og nød, med en bøn om at de må få hjælp og kærlighed..
  • Alle de offentlige ansatte, der passer ældre og syge her i julen og ikke kan være sammen med deres egne familier..
  • En hjemløs du ofte har set…
  • Verdens ledere.. om at de må lede med visdom og kærlighed.
  • ….
23. december 2018 by
Alt mellem himmel og mark

Julen er glædens… og sorgens tid.

Tak Mie Grønne-Grann, fordi du deler ærligt om juletiden, vi er mange, der kan genkende det du skriver.

Julen er glædens tid.
..og sorgens tid.

Nogle gange, hvis jeg bliver grebet af frygt, når jeg ligger og skal sove, forestiller jeg mig, at frygten er en kat, der har lagt sig på min mave (hvor meget jeg end elsker katte). Jeg kan mærke dens tyngde mod min krop. Jeg fortæller mig selv, at det er okay, den er der, og at jeg godt kan lægge mig til at sove alligevel. Jeg ved ikke helt hvor den idé kom fra. Men det virker. For det meste.

Når jeg tænker på julen er der mange følelser, der fylder mig. Mange af dem er gode.

Jeg fyldes ekstra meget af kærlighed til familie og venner, særligt min mand og min søn.
Jeg glæder mig til at fejre juleaften med min søster og hendes mand og børn.
Jeg glæder mig til at vise min søn på 2 hvor hyggelig og dejlig juletiden kan være.
Jeg glæder mig til at fortælle ham om det håb, der blev født ind i verden juleaften.
Jeg glæder mig over at have fået givet så meget, og at jeg selv har noget at give.
Jeg glæder mig.

Men der er også andre følelser. Og det er okay.

Det er okay at jeg savner min mor, og ønsker hun kunne tage min søn på skødet og hygge sig med at lære ham julesange.
Det er okay at være i dyb sorg over, at hun har glemt hvem jeg er, og at hun aldrig kommer til at kende min søn, selvom hun stadig lever.
Det er okay også at blive vemodig omkring al familie-jule-hyggen, når jeg kommer til at tænke på, at hun sidder alene på et plejehjem, der lugter, mens vi hygger os.
Det er okay, at jeg savner hendes kærlige opmærksomhed juleaftens morgen på min fødselsdag.
Og det er okay at græde over, hvad Alzheimers har gjort ved hende, mens jeg kører hjem efter at have besøgt hende og holdt hendes hånd og sunget for hende, uden hun har kunnet kende mig eller sige mit navn.

Det er okay.

Julen skærper sorgen på samme måde, som den skærper glæden.

Og så prøver jeg at give sorgen plads på samme måde som frygten.
Jeg øver mig i at holde fast i, at jeg er okay, selvom jeg også rammes af sorg i glædens tid.

Mens jeg sidder og hygger mig til jule-kom-sammen smyger katten sig om mine ben under bordet. Og jeg lader den gøre det.”

Skrevet af Mie Grønne-Grann, december 2018
21. december 2018 by
Alt mellem himmel og mark

3. søndag i advent: Refleksionsdagbog

Glædelig 3. søndag i advent. Jeg har haft en dejlig dag med juletræsfældning og familietid. Stunder med kærlighed og glimt af noget himmelsk. En dejlig dag at se tilbage på.

I begyndelsen af året udgav jeg hæftet “Guds fodspor i mit liv“. Noteshæftet indeholder daglig inspiration til at se tilbage på dagen med kærlige øjne og lede efter Guds fodspor i dagen, for jeg tror virkeligt på, at Gud er tilstede hele tiden. Han smiler over os, glæder sig med os, græder med os, forlader os aldrig. Fordi han har skabt os (tænkt på os før vores forældre gjorde) og elsker os. Det virker måske abstrakt, men jeg tror vi kan øve os i at få øje på glimtene.

I dag har du mulighed for at downloade 3 dage fra hæftet. Hent det lige her: Noteshæfte til adventskalender.
Du kan enten printe siderne ud eller lade dem være afsæt for, at du skriver i en notesbog eller hvad, der passer dig bedst.

Stine der har prøvet hæftet af, skrev dette til mig:  “Følelsen af, at intet er for småt eller for stort, når det er Gud, man kommunikerer med, den er jo helt fantastisk. At uanset om det er bøn eller tak, så bliver det lyttet i ren kærlighed. Det giver en så dybtfølt ro og tryghed – en tillid til, at alt nok skal gå, at jeg er okay. Det giver en indsigt i egne svagheder og sårbarhed, men i særdeleshed også et fokus på de styrker, vi besidder.”

16. december 2018 by
Alt mellem himmel og mark

Om at flytte på landet

Jeg kigger bare forbi for at fortælle, at vi (min gode mand og jeg) har skrevet en artikel til bladet “Til Tro” om det at flytte på landet. Både om overvejelser, udfordringer og om det at vi langsomt fandt ud af, at vi skulle ud af byen.
Den kan læses lige her. Jeg er meget glad for at overskriften er blevet ‘På Herrens Mark’, den kendte jeg ikke til før artiklen udkom.

Jeg sidder i toget og er på vej til Roskilde.
Jeg ønsker dig en dejlig dag!

Kærligst

13. december 2018 by
Alt mellem himmel og mark

Tak

I gårs aftes lavede jeg en opgørelse over donationer til mit arbejde med På Herrens Mark i 2018.
I år har jeg indtil nu modtaget 4.520kr. (Og nu hvor jeg skriver dette er beløbet steget til 4970kr!)

Jeg er dybt rørt, af hjertet tak!

Jeg oplever mig kaldet til at dele ærligt om det at være menneske – og jeg ser, hvordan det igen og igen bryder ensomhed og skam og skaber håb og trøst for mig selv og andre. Derfor bliver jeg ved!

At modtage støtte til mit arbejde, betyder også, at jeg får frigivet tid og ressourcer til fortsat at kunne prioritere det. Der har aldrig været min drøm at blive professionel blogger/podcaster i den forstand, at mit arbejde skal drives af reklameindtægter, og sådan bliver det ved med at være.

Jeg vil gerne takke jer, der læser med, og jer der også har valgt at støtte mig med enkeltgaver og faste beløb.

Jeg glæder mig til at se, hvad fremtiden bringer På Herrens Mark.

Hvis du vil vide mere om at støtte mig, kan du læse her. Du kan få fradrag for din gave!

12. december 2018 by