Jeg kigger bare forbi for at fortælle, at vi (min gode mand og jeg) har skrevet en artikel til bladet “Til Tro” om det at flytte på landet. Både om overvejelser, udfordringer og om det at vi langsomt fandt ud af, at vi skulle ud af byen.
Den kan læses lige her. Jeg er meget glad for at overskriften er blevet ‘På Herrens Mark’, den kendte jeg ikke til før artiklen udkom.
Jeg sidder i toget og er på vej til Roskilde.
Jeg ønsker dig en dejlig dag!
Kærligst
I gårs aftes lavede jeg en opgørelse over donationer til mit arbejde med På Herrens Mark i 2018.
I år har jeg indtil nu modtaget 4.520kr. (Og nu hvor jeg skriver dette er beløbet steget til 4970kr!)
Jeg er dybt rørt, af hjertet tak!
Jeg oplever mig kaldet til at dele ærligt om det at være menneske – og jeg ser, hvordan det igen og igen bryder ensomhed og skam og skaber håb og trøst for mig selv og andre. Derfor bliver jeg ved!
At modtage støtte til mit arbejde, betyder også, at jeg får frigivet tid og ressourcer til fortsat at kunne prioritere det. Der har aldrig været min drøm at blive professionel blogger/podcaster i den forstand, at mit arbejde skal drives af reklameindtægter, og sådan bliver det ved med at være.
Jeg vil gerne takke jer, der læser med, og jer der også har valgt at støtte mig med enkeltgaver og faste beløb.
Jeg glæder mig til at se, hvad fremtiden bringer På Herrens Mark.
Hvis du vil vide mere om at støtte mig, kan du læse her. Du kan få fradrag for din gave!
Min mormor har i mange år sendt omkring 75 julekort hver år. Ja, femoghalvfjerds. Nu er hun blevet svagtseende, så det er ikke længere en mulighed, men i stedet for laver hun juleopringninger. Der er noget virkelig fint ved at sende et ‘gammeldags’ julekort, måske til en du har ikke har talt med længe? Håndskrift er nærmest blevet en saga blot i disse moderne tider, men det er personligt og der er noget ganske særligt ved at få sådan et håndskrevet kort i postkassen. Jeg elsker det. Jeg forlænger gerne magien ved et håndskrevet kort med en kop te og et stearinlys. Det er noget særligt.
Herunder finder du inspiration til at lave dit eget julekort. Har du mon allerede sendt julekort eller planer om?
Julekort til at printe ud
De to julekort herunder er lavet af Mie. Jeg har printet dem ud og limet dem på et stykke tykt pap jeg have liggende. Du finder dem lige her og kan frit bruge dem: Julekort af Mie Grønne-Grann
Et julekort til nye minder
Jeg er vild med notesbøger i alle afskygninger. Gerne FSC-mærket (for bæredygtig skovbrug). Denne lille notesbog fra Søstrene Grene har jeg flere gange brugt som kort til en gave og en opfordring til modtageren om at gemme minder.
Julekortet er et stykke pap, der er klippet i samme form som notesbogen, og bagefter pyntet med lidt bomuldsgarn og lærkegren.
Et julekort med pynt
Et stykke A4 papir med pynt, så enkelt kan det også gøres. Det kunne også være en julestok, gran eller en julekugle. Hvad du nu har i gemmerne.
Her har jeg lavet en porcelænspynte-ting med tryk fra grangren. Jeg overvejer at sælge den i min kommende webshop, så hvis nogen af jer er interesserede så sig til.
Postkort med bibelvers
Jeg har et restsalg af mine postkort, der også kan gå til et julekort. Måske i en fin slikpose eller med et bånd omkring?
Denne uge har været ret spændende. For noget tid siden blev jeg spurgt om at skrive en bøn og læse den højt ved DR’s nytårsgudstjeneste. Gudstjenesten sendes lige efter rådhusklokkerne og DR pigekorets ‘Vær velkommen Herrens år’. Jeg plejer faktisk at se gudstjenesten med et halvt øje, da jeg allerhelst bliver indendøre når der bliver fyret af.
Nå, men i mandags var der så optagelser i Roskilde Domkirke. Jeg har altid troet det blev sendt live, men det gør det så ikke kan jeg afsløre ;).
Vi var 4 fra forskellige kristne kirker, der havde skrevet en bøn, der skulle læses op efter prædikenen (jeg deler de 4 bønner her i det nye år). Inden selve optagelserne gik i gang lavede vi en lydprøve. Jeg synes det gik godt, men lydmanden sagde til mig: “Du har en svag stemme, så du skal læse højere”. Der gik et sug i maven på mig… og så mumlede han noget med, at “du skal tro på det”. Det er sådan en kommentar, der hurtigt kan vække skammen: Du skal være mere eller mindre end du er, du er ikke god nok som du er.
Det føltes lidt som om, at jeg lige havde fået en mavepuster, men heldigvis var min gode mand der, og han sagde til mig: “Det er ikke rigtigt. Du har en BLID stemme.” En blid stemme er ikke nødvendigvis negativt, faktisk er jeg kommet til at holde af min stemmes kvaliteter. Nogle gange er der bare mange måder at sige tingene på, ikke?
Da jeg rejste mig for at træde henover en ledning og stille mig foran mikrofonen var det lidt nervepirrende, men det gik heldigvis godt. Bagefter fandt jeg ud af, at der var 850 mennesker i kirken, men det føltes mest af alt bare som en ‘grå masse’ og jeg forsøgte bare at kigge på en eller to personer og tænke, at min bøn ikke er en præstation, men en henvendelse til Gud, der har skabt mig. Med en blid stemme.
Glædelig første søndag i advent. Advent betyder på latin “komme”. En ventetid. Og i længsel og håb efter det lys som skal skinne, ligesom det skinnede for hyrderne på marken, julenat, da Jesus blev født.
De næste 4 adventssøndage vil der her på bloggen være lidt forskelligt til ventetiden. Denne gang er det en meditation over jule-evangeliet ledt af Mie Grønne-Grann, der er i praktik hos mig her På Herrens Mark.
Mie fortæller om meditationen: “Vi begynder med en afspænding og derefter ledes du ind i juleevangeliet, hvor du med dine sanser og følelser er med i beretningen, slår følge med hyrderne og møder barnet i krybben. Til sidst kan du lytte til et smukt stykke musik af Torsten Borbye Nielsen.”
I dag vil jeg dele to anbefalinger til hoved og hjerte, jeg glæder mig til at fordybe mig i. Her kommer de:
Magasinet Tørst lander i min postkasse to gange årligt. Tørst er et smukt magasin om ‘livets større spørgsmål’ og har haft temaer som ‘Skønhed, balance, anerkendelse”. Magasinet er gratis og du hvis du tilmelder dig inden d. 3. december får du magasinet når det udkommer senere i december. I det kommende magasin har jeg og min praktikant, Mie, skrevet en refleksion om tilgivelse. Du kan få et gratis abonnement her. Magasinet udgives af Areopagos, jeg også har haft samarbejde med omkring min podcast.
Bibelhjerte er en kreativ notesbog skabt af dygtige Pernille Ryttersgaard Rønn, der står bag Grand Stories Design.
Bibelhjerte kan være en inspiration til at læse i bibelen, både for dig med meget eller mindre erfaring med at læse i bibelen. Ideen med notesbogen er at læse bibelen og arbejde med teksten på en kreativ måde, der kan vække fordybelse og refleksion. Der ligger den grundtanke bag at Bibelen har livsvisdom til os – også i dag.
Bogen inkluderer en guide til, hvordan du bruger siderne og kommer i gang med at fordybe dig i Bibelen på en umiddelbar og kreativ måde. Der er plads til at skrive om det du har læst, male tegne eller bruge nogle af siderne som scrapbog. Der er også anbefalinger til, hvor du kan læse i bibelen. Jeg har fået den ære at skrive en tekst om “Derfor skal du læse Salmernes bog”.
Bibelhjerte er finansieret gennem kickstarter.com, og målet er nået, hvilket betyder, at Bibelhjerte med sikkerhed sættes i produktion og du kan derfor være sikker på at modtage dit eksemplar, hvis du bestiller her inden 2. december.
Hvis nogen af jer har lyst til at dele tanker og refleksioner på baggrund af enten Tørst eller Bibelhjerte, så del dem endelig så vi kan inspirere hinanden. Du er også velkommen til at skrive til mig.
Jeg har ikke skrevet her den sidste halvanden måned, hvilket særligt skyldes, at jeg øver mig på noget nyt.
Jeg er blevet en del af et metakognitivt gruppeforløb for mennesker med stress, angst og depression.
I metakognitiv terapi mener man, at selve årsagen til stress, angst og depression ikke er selve tankerne, der gør os syge, men den måde den tid og de strategier man bruger på tankerne. Mennesket har ca. 60.000 tanker dagligt. Nogle er positive, nogle er neutrale og andre er negative. Spørgsmålet er, hvordan vi reagere på dem?
Hvad med de negative føleser?
Hvis vi har en ubehagelig tanke eller følelse, så vil vi ofte reagere ved at få forsøge at få den til at gå væk. I metakognitiv terapi er målet ikke at få tankerne og følelserne til at gå væk, for det kan man ikke… Du kan selv afprøve om det er sandt: Se en lyserød elefant for dig.. kan du se den? Okay, sæt dig og luk øjnene. De næste 30 sekunder må du IKKE tænke på den lyserøde elefant.. du må tænke på alt andet, bare IKKE den lyserøde elefant…. Hvad skete der?
Da jeg udførte eksperimentet med den lyserøde elefant første gang, så dansede den bare ind over mine tanker uanset, hvad jeg ellers prøvede at tænke på, og det er helt naturligt. Den lyserøde elefant kan være et billede på en tanke, vi kalder triggertanke, det er ofte de tanker vi forsøger at holde væk. For mig kunne det være: “Er jeg god nok?”. En ubehagelig tanke, jeg ofte har forsøgt at håndtere og bearbejde..
Lade tanker være
I den metakognitive terapi øver vi os i at lade tankerne være. Redskabet hertil hedder “Detached mindfulness” (har ikke noget med mindfulness at gøre). For det første så iagttager man tanker uden at gå i dialog og uden at reagere på tanken. Fx: hvis man får en tanke om, at “jeg er ikke god nok” og mærker et ubehag i kroppen eller en tristhedsfølelse, så er det helt okay at tanken og følelser er der, man lader den bare være som den er uden at begynde at bruge uhentsigtsmæssige strategier, hvor målet er at få tanken til at gå væk. Strategier kan fx være analyser, grublerier eller distraktion i form af fx mad eller netflix. Tanken eller følelsen skal ikke undertrykkes eller gå væk, den skal have lov at være der, men vi behøver ikke gå i dialog med den. Ligesom at stå ved en perron og se et tog køre forbi uden at stige på det.
Detached mindfulness
En øvelse til at lege med at lade tanke være handler om at forestille sig en løve. Kan du se en løve for dig? I de næste 30 sekunder, skal du bare observere løven uden at prøve at styre den. Hvis den forsvinder fra dit indre billede, så er det helt okay, hvis den bliver så er det også okay. Prøv ikke at styre løven, bare lad den være der. 30 sekunder.
Hvad skete der? Da jeg prøvede øvelsen første gang så forsvandt løven nogle gange, andre gange så jeg den, den vandrede bare rundt, lagde sig måske ned og slikkede sin poter.. det føltes ikke som om, at jeg prøvede at styre den, og måske kom jeg til at tænke på noget helt andet.
Grublerier
For mennesker der kender til angst, depression og stress (jeg er selv en af dem), kan der gå rigtig mange timer dagligt med at forsøge at håndtere sine følelser og tanker. Og typisk er strategien ‘grublerier’. ‘Hvis jeg bare finder årsagen eller løsningen på mit problem så går det nok over’. Tankerne afføder hele tiden nye tanker: “Hvorfor er jeg så negativ.. jeg burde tænke positivt, men det kan jeg ikke finde ud af… vil det nogensinde blive anderledes? Jeg er et dårligt menneske… mon jeg nogensinde bliver gladere… hvorfor kan andre finde ud af det? hvad er der galt med mig” Jeg har selv været der så mange gange. Problemet er, at de fleste erfarer (hvis ikke alle), at det faktisk kun forværrer problemerne at gå i mange timer og tænke over sine tanker og blive mere og mere ked af det og forløsningen man have håbet på udebliver.
Sindet helbreder sig selv
Grublerier har for mig ofte handlet om at finde årsagen og løsningen på mine problemer. Bearbejde dem, undersøge dem og finde ud af, hvorfor jeg har det dårligt. Det kan være årsager til, men det er ikke det interessante ifgl. metakognitiv terapi. Her mener forskeren bag, at sindet er ligeså selvhelbredende som kroppen. Hvis vi har et sår, så ved vi, at vi skal lade det være og ikke pille i det. På samme måde fungerer sindet. Traumer kan give reaktioner som er naturlige, det er naturligt at være ked af det og føle sig trist, også i perioder, men hvis vi lærer at lade det være, ligesom såret, og ikke uhensigtsmæssigt forsøger at undgå, undertrykke eller håndtere, så vil sindet også regulere sig selv.
Hvad er tanker?
Det mest overraskende for mig ved forløbet har været at blive udfordret på, hvilken værdi tankerne har. I metakognitiv terapi siger man, at vi har en tanke, men vi er ikke tanken. Tanker er ikke nødvendigvis sande bare fordi jeg får tanken (fx: er det min egen skyld?)
Måske er de sande, måske er der noget om det,.. men det tilbagevendende spørgsmål er: hjælper det at gruble over tanken: “Er det min egen skyld?”. Får jeg det bedre af at begynde at gruble over det? Nej. Det kan også give et lidt andet perspektiv på fx det at træffe beslutninger. Hvis jeg i løbet af ca. 30 minutter ikke har kunne træffe en vigtig beslutning, vil det så hjælpe mig at tænke over den i 5 timer? Højst sandsynligt ikke. I så fald må jeg udskyde min beslutningstagen og tænke videre på et andet tidspunkt. Faktisk arbejder hjernen så ofte også langt bedre. Det er ligesom når vi forsøger at komme i tanke om et navn vi har glemt, og pludselig imens vi er i gang med noget andet, så kommer navnet op.
Hvad har jeg fået ud af det?
Jeg prøver noget nyt. Prøver at lade tankerne være i stedet for at gå i dialog med dem hele tiden. De er der måske stadig, men jeg bruger bare mindre tid på dem. Vi er blevet anbefalet at have ‘grubletid’, hvis vi har brug for det. Det kan fx være 30 minutter om dagen. Hvis jeg føler, at nu kommer der en stime af bekymringer og negative tanker, så er jeg begyndt at udsætte dem og sige til mig selv, at jeg kan tænke dem, når jeg har grubletid. Det er ikke engang altid jeg har tænkt videre over dem, når det kom til stykket… For det er tankens natur at den er flygtig og går over, hvis man bare lader den være.
Er skrivning grublerier?
Jeg indledte med at sige, at jeg ikke har skrevet i halvanden måned.. og det skyldes, at jeg har måtte overveje om
skrivningen har været at gå i dialog med svære tanker og fastholde dem ved at skrive om det. Mit formål med det har altid været at nedbryde tabuer, vise sårbarhed og ophæve ideen om, ‘at alle andre har helt styr på det med livet’. Jeg oplever, at det ofte har bragt forløsning og lettelse, så derfor er jeg kommet frem til, at jeg godt kan fortsætte med at dele det svære. Det er ikke forkert at føle eller tænke triste tanker, det gør alle mennesker. Tankerne skal have lov at være der, jeg må reagere på det jeg tænker og føler, også skrive om dem. I grunden handler det mest om, at jeg får en fornemmelse af, at jeg kan skifte opmærksomheden hvis jeg ønsker det, så de ikke kommer til at fylde alt, så jeg ikke bruger timevis dagligt og jeg at tankerne ikke giver symptomer i form af depression, angst eller stress.
Vores psykolog i forløbet gør meget ud at understrege, at vi ikke skal forvente at komme til at svæve på en lyserød sky og blive ‘lykkelige’ af terapien. Vi skal nærmere forvente, at vi kommer til at være leverpostejs-glade som hun kalder det. For det er åbenbart det mest almindelige for de fleste mennesker. Og det er faktisk der jeg er lige nu. Og det er ikke så skidt endda!
Lyset danser derude mellem bladene. Kom og se.
Alt er dugfriskt og luften føles så klar. Som at indånde nyt liv.
.
Træerne skaber tydelige grænser mellem lys og mørke.
Jeg stiller mig ved grænsen.
Løfter den ene fod og går ud i lyset.
Det føles som jeg oplever skoven for allerførste gang og udbryder hele tiden:
“Se der, se lige lyset”, “Se derovre”, “Eeeej…. se lige her”:
“Kom og se”, siger Jesus i dagens bibeltekst, da nogle spørger ham: Hvor bor du?
‘Vil du ikke minde mig om at lyset bryder frem igen siger jeg til min mand, der går ved siden af. “Jo” svarer han.
Og vi ved begge to, at når mørket slutter tættest omkring er det svært at tro på at solen skal bryde frem igen. Solens stråler og varme er som en utopi.
Men nu bryder solen frem og dens solstråler danser igennem hele skoven og får os til at stoppe op. Se, nyde, være og ønske os campingstole, så vi kan sidde i skoven og hvile.
Og vi trasker hjem, hånd i hånd, betagede, velsignede og fyldt op med lyset. Lyset, det sande lys, som opfylder ethvert menneske er kommet til verden.
Kom og se!
*Kom og se er en reference til Johannesevangeliet kap 1, vers 35-51, der bliver læst og prædiket i Folkekirker i dag.
*Lyset, det sande lys, er en reference til Johannesevangeliet kapitel 1, vers 9.
Jeg har haft en periode, hvor jeg har måtte aflyse en masse aftaler, fordi mit energiniveau har være lavt. Jeg har følt mig træt, trist og udkørt.
Fornylig modtog jeg en mail fra en kvinde, der beskrev den forkertsfølelse vi kan have, når vi ikke magter det samme som andre eller måske ikke kan leve op til vores egne forventninger til os selv.
Og måske er det allermest skræmmende ved det, når vi frygter at havne udenfor fællesskabet, fordi vi ikke har kræfter til at gøre det, vi tror der skal til at for at ‘blive inde’. Det kan være i venskaber, i familien og måske også i samfundet som ‘system’, hvor vi hylder en bedst måde at klare arbejdet, vores liv og os selv?
Jeg satte mig og skrev dette:
Må jeg være her –
selvom jeg taler dårligt til mig selv?
Selvom jeg er i et sort hul?
Må jeg være her, selvom jeg er selvmedlidende?
Må jeg elskes, selvom jeg lige nu ikke ser nogen vej frem?
Må jeg være med, selvom jeg ikke har en taknemmelighedsdagbog, en morgen-yogarutine eller udfordrer mig selv hver dag?
Må jeg være her selvom jeg ikke kan følge dit råd: Tænk positivt, tæl dine velsignelser, læs i din bibel, prøv at drikke noget vand.
Må jeg være hos dig, selvom jeg ikke kan være i mig selv eller ikke kan finde hvile, og ikke finder opmuntring i at vide, at du beder for mig.
Må jeg være her, selvom jeg er trist og jeg ikke kender udløbsdatoen for min træthed?
Må jeg være her, må jeg være med, selvom jeg ikke har noget at give?
Må jeg blive elsket, selvom jeg ikke kan vise dig seje ‘før’ og ‘nu’ billeder af mig selv?
Må jeg være her, selvom jeg ikke kan tage imod dine råd, og alt jeg længes efter er dit fællesskab?
– også når jeg ingenting kan.
I går aftes tikkede der 9 beskeder ind i messenger, fra min veninde, Mette.. det var 9 lydfiler og jeg tænkte: Hvad har hun nu fundet på?
Mette og jeg fejrede i sommer 12½års venskab, vi mødtes på gymnasiet i Aabenraa, og en af de mange ting vi har tilfælles er, at vi begge er opvokset i Sønderjylland.
Jeg har fået lov til at dele med jer, hvad Mette sendte mig, fordi det er så skægt og et fuldstændig fantastisk billede på Sønderjylland. Mette og jeg er jævnaldrende, men jeg kender ingen, der er ligeså gode til at lyde som en 85 årig dame. Og den sønderjyske dialekt er lige i øjet. Min egen sønderjysk-dialektservice. Stykket er fra bogen De Glemte Kager.
Jeg forsøger at få skrevet lidt hver dag. I dag læste jeg det fantastiske udsagn: Den eneste vej til at skrive er at skrive.
Så jeg skriver. Også når jeg ikke helt, hvad jeg skal skrive.
Jeg har stadig en bogdrøm i maven, og jeg har mange tekster, som lige nu flyver lidt rundt over det hele. Mit skrivekursus på Ærø i slutningen af august med forfatter Charlotte Heje Haase gav mig et boost, og jeg skal snart på kursus med Charlotte igen, der også tidligere har været min skrivementor.
At have andre skrivende mennesker i mit liv gør, at jeg bliver holdt til ilden og bliver ved med at skrive.
Jeg har skrevet næsten hele mit liv, faktisk også før jeg kunne skrive. Så lavede jeg små bøger med tegninger og bad min mor om at skrive de historier ned, jeg gerne ville have ud.
At skrive kan noget særligt for mig. Det forløser. Det er der, hvor jeg bearbejder, forstår min egen historie, ejer den og lader den få vinger. Faktisk handler det en del om at sætte mig selv fri.
Dengang jeg drømte om at lave en blog, var jeg bange for at gøre det. Bange for at skulle skrive noget som andre skulle læse. Jeg ventede 2 år på at få mod, og jeg husker stadig den fornemmelse af sende noget ‘derud’. Mit første blogindlæg handlede om at være elsket.
Men jeg vil helst ikke skrive for at blive elsket, selvom der er en vis anerkendelse i det. Jeg skriver bedst, når jeg føler mig fri til at være mig og oplever, at det ‘den sande udgave’ af mig selv, der forbinder mig mest med andre. Så opstår der noget magisk. En forbundthed med dem, der læser det jeg skriver. Et fællesskab.
Nu møder jeg af og til mennesker, der takker mig for noget jeg har skrevet. Og jeg takker mig selv for, at jeg turde.
Det er aften, og du er os nær.
Du er os nær, når vi græder.
Du er os nær, når vi glæder os.
Du er os nær, når alt vi kan er at håbe.
Du kender den dag, der er gået.
Det som gjorde os glade, forvirrede og længselsfulde.
Vi overgiver dagen i dine hænder,
giver det til dig, som er for tungt at bære
Velsign vores søvn, og lad os vågne op med fred i morgen,
hvor du igen kommer os i møde.
Mie Grønne-Grann er i praktik her på marken, og det er jeg vildt glad for. Mie har stor erfaring med og brænder for at træffe bæredygtige valg – og hun ved, at det ikke altid er let. Det er et af de emner som hun kommer til at skrive om her på bloggen. I dag deler hun et tip til at skifte til en søgemaskine der planter træer.. Sig velkomment til Mie!
Er du en af dem, der har lyst til at gøre mere for miljøet, men lige nu ikke kan overskue de helt store livsstilsændringer?
Har du ligesom mig, i miljøets navn, kastet dig ud i at ændre din livsstil over natten og gået full on vegan, på stofbleer til din baby, zero waste eller bilfri , blot for at opdage, at du ikke kan undvære ost, at du ikke har tid til at vaske bleer, at du ikke kan finde mad uden emballage, og at du ikke har energi til at tage cyklen?
Undersøgelser viser, at langt de fleste af os gerne vil leve mere miljøvenligt. Men min erfaring er, at en stor del af de mere miljøvenlige valg kræver gradvis omstilling for at holde i længden.
Er du også en lidt(!) utålmodig type som mig, der gerne vil gøre en forskel NU!
Trænger du også til et miljøvenligt quick fix?
Jeg synes virkelig et koncept er genialt, når det kan give mig dét.
Hvor ville jeg gerne kunne sige, at jeg havde været med til at forvandle ørken til skov i Burkina Faso som du ser på billedet! Det var jeg ikke, men nu kan jeg sige at jeg er med til at gøre det samme andre steder i verden.
Du kan også nemt arbejde med på denne fantastiske udvikling allerede i dag! Vil du vide hvordan? Så vil jeg gerne dele Ecosia med dig.
Ecosia er en søgemaskine, der planter træer. Det betyder, at Ecosia bruger deres indtjening til at plante træer i verden, der hvor der er mest brug for det.
Træer skaber liv ved at bringe vand, planter og dyr tilbage til ørkenramte områder. Træerne har både en positiv effekt på klimaet, ved hjælp af deres evne til at optage CO2, og en positiv effekt på lokalsamfundene fordi et mere frodigt land giver arbejde, mad, sundhed og trivsel.
Se hvordan Ecosia har forvandlet livet for Almaz og hendes lokalsamfund i Etiopien.
Jeg synes det er ultranemt, fordi man som internetbruger kan gøre en forskel ved at søge som man plejer. Det er gratis og fungerer fuldstændig som andre søgemaskiner.
Gør Ecosia til din nye søgemaskine ved at gå til www.ecosia.dk og klikke på boksen til højre, der ser således ud:
(Har du problemer med at gøre Ecosia til din søgemaskine så skriv en kommentar til os så hjælper vi dig)
En anden grund til, at jeg vil anbefale Ecosia er at de, udover miljø og sociale forhold, også går op i tillid. Derfor offentliggør de deres regnskaber hver måned, så du selv kan se, hvordan de bruger deres penge. De skiller sig også ud fra andre søgemaskiner ved ikke at sælge dine data videre.
Ecosia har et ambitiøst mål om at plante 1 billion træer inden 2020 og har indtil videre plantet over 35 millioner træer rundt om i verden.
