Alt mellem himmel og mark

Drømmen om Hjertets Have

I dag mindede facebook mig om, at jeg for for 3 år siden skrev følgende i min statusopdatering:

“Efter stor frustration bad jeg Gud om at velsigne min kreative evner og inspirere mig til en ny ide til min kommende blog, og vupti… opstod ideen om “hjertets have”; et lille hjørne af min blog, hvor man kan finde hvile, stilhed, fred, og blive guidet til at lytte til sit eget og Guds hjerte. Hvor er det spændende at lave en blog med Gud som kreativ partner; han ser mit potentiale, velsigner mine evner og hjælper mig videre når jeg ikke ved, hvad næste skridt er. Wow. Tak.”

Forinden havde jeg netop i dag igen tænkt på min drøm om “Hjertets Have”, så da jeg genlæste denne statusopdatering kunne jeg ikke lade være med at smile og mærke glædesbobler i min mave.

For drømmen er der stadig og har udviklet sig. Kort fortalt drømmer jeg om at skabe et sted på nettet, en slags onlineklub, hvor der hver måned er et tema, som vi sammen dykker ned i og lader os inspirere af. Der er guidede meditatoiner, bønner og kreative øvelser. Et sted, hvor sjælen kan få næring, lys og ro til at vokse og være.

Takket være facebookmindet, fik jeg gejst og lyst til at kaste mig over “Hjertets Have” og jeg tror tiden er til, at det skal blive til virkelighed. Jeg har arbejdet på formatet i dag og brainstormet på ideer sammen med David.
Her er et lille øjebliksbillede fra arbejdsrummet, der er lang vej igen og intet er fastlagt,  men jeg kan med sikkerhed godt sige, at der denne gang ikke går 3 år (som sidst i 2014, hvor jeg delte mine tanker om drømmen).

Hvad tænker du, når du hører “Hjertes Have?”

Tro og spiritualitet

En bøn midt i vreden

Jeg har spurgt en håndfuld bloggere og skribenter om at dele deres bønner, enten selvskrevne eller nogle de holder særligt af, og som udtrykker deres længsel, følelser, tanker, håb og tro i i forskellige livssituationer.


Gud,
Vreden fylder mig.
Vokser i mit bryst som en tung storm.
Varmer mine næver og køler mit hjerte.
Pumper i mit blod.

Vreden slører mine sanser.
Destruerer mine smukke tanker,
mine kærlige følelser.
Den lukker mig,
køler mig,
Formørker mit sind.
Jeg mister balancen.
Mister mig selv.

Vredens energi strømmer i mig,
Den fylder mig med en kraft til at kæmpe,
til at slå og tale grimt.
Kraft til at skade og ødelægge.

Jeg råber til dig i mine vredes tårer:
Mød mig i min vrede,
Lad mig mærke dig,
Lad mig mærke, at du kan bære min vrede,
At du kan bære mig i min vrede.
For jeg kan ikke selv.

Gud,
Hjælp mig til at se bag min vrede,
At se den frygt, der ligger til grund.
At jeg er bange for at blive snydt,
at blive glemt,
at blive set ned på.
Jeg er bange for ikke at blive elsket.

Tag vare om mit indre barn,
der er skræmt og reagerer vredt.
Genopbyg de grænser, der er blevet overskredet.
Tag vare om min voksne umodenhed,
der dømmer, fordømmer og reagerer.
Genopbyg de forståelser af verden, der er blevet brudt.

Tag imod min vrede.
Skab ro i mit bryst.
Blød mit hjerte op,
før jeg hærder mig helt.

Når vreden blusser,
vær kærlig mod mig.
Når vreden slår mig,
hjælp mig til at være kærlig mod mig selv.

Skab ro i mit bryst,
Skab varme i mit hjerte,
Vær hos mig i min vrede,
Vær min base,
så jeg tør være vred i dit nærvær.

Bøn af Karen Skadkær-Munch, læs med på Karens blog.

Billedet af den sorte strand og de rasende bølger er taget af mig på Islands sydkyst. 

Alt mellem himmel og mark

Svimmelhed & en isflage

Vi kom hjem fra Island i går og i nat sov jeg 13 timer. Det trængte jeg vist til oven på turen. Min mor og hendes veninder var hos os i weekenden, så da vi kom hjem fik vi kaffe og kage, der var rester i køleskabet og lækre råvarer på køkkenbordet. Fantastisk.

Jeg har fået ondt i nakken og skulderen med svimmelhed til følge, så har en lægetid senere i dag og en fysioterapi-tid i morgen. Det er irriterende, men måske ikke så mærkeligt efter at have sovet i 4 forskellige senge den sidste uges tid. Det er nu godt, at komme hjem til sin egen seng. Jeg sov 13 timer i streg. Der er meget at fordøje.

I dag har jeg siddet og set på forskellige muligheder for at få trykt plakater og postkort. Jeg kunne godt tænke mig at få trykt nogle postkort eller plakater fra ferien. Hvis du har erfaring hermed, så vil jeg meget gerne høre dem!

Et af de billeder jeg gerne vil have trykt er af isflagen herover. Billedet er ikke engang redigeret, det er bare naturen som den er.

Alt mellem himmel og mark

Island

Storhed. Vildskab. Skønhed. Voldsomt og smukt på samme tid. Mit møde med Island er svært at indkapsle med ord. Det er sjæle-opvækkende, hvis det er et ord.

 

 

Jeg glæder mig til at berette og vise frem.

Nå, men jeg må smutte. Vi er på vej ud for at finde noget aftensmad.

Vi skal overnatte i en hytte op af en fjeldside. Den nærmeste indkøbsmulighed ligger 26 km væk, så vi er “desværre” nødt til at gå ud og spise på hotellet i nærheden.

Følg med på Instagram, hvis du vil se Island gennem mine briller.

Alt mellem himmel og mark

Jeg har pakket min sweater

I aften sidder jeg på en (forhåbentlig) lækker restaurant i Reykjavik sammen med fødselsdagsbarnet. “Nogen” bliver 30, så vi rejser i dag til Island for at fejre. (Jeg har lovet ham at sige, at der flytter nogle andre ind i lejligheden imens.. )

Vi har ikke været på Island før, men blot at se billeder derfra af den majestætiske natur giver mig kuldegysninger.

Jeg glæder mig til at vandre, bade i varme kilder, spise hummersuppe og høre en gletscher brage.

Jeg har formodninger om, at det bliver en skøn ferie for os, og det er begyndt godt, da jeg har fået mulighed for at finde mine yndlings-sweatre frem. Dem har jeg savnet en smule henover sommeren. En ferie med mulighed for at gå i sweater og gummistøvler… det kan kun blive godt!

Samtaler fra Herrens Mark

#4 Ole Skjerbæk Madsen om lidelse og helbredelse

Det har taget mig en del tid at redigere denne episode, fordi jeg synes, der var så mange ord og sandheder, som var nødt til at drøvtygge undervejs.

I denne episode taler jeg med præst Ole Skjerbæk Madsen om nogle af de spørgsmål, vi kan komme til at stille os selv, når vi møder lidelsen. Du kan også lytte til den i iTunes. 

  • Hvorfor lider vi? Er lidelse en straf? Har lidelsen en dybere mening, et indbygget budskab vi skal lære af?
  • Hvordan forholder vi os, når vi møder lidelsen? Og når mennesker sårer os?
  • Er der håb i lidelsen? For os selv, menneskeheden og vores jord?
  • Vi taler også om indre helbredelse, om at blive det menneske vi er skabt til, og om hvad Jesu død på korset betyder i den sammenhæng
  • Er Gud ikke almægtig? Kan Han ikke bare stoppe lidelsen nu, hvis Han vil?

Det er nogle store spørgsmål, og de går dybt. Til sidst afslutter Ole med en guidet meditation, “Heling af hjertet”. Så her kan vi dvæle lidt og åbne os for den helbredende kærlighed. Det lyder måske abstrakt, men det behøver det ikke være.

Citater fra samtalen 
“Jeg mener ikke, at lidelsen har en mening i sig selv. Man kan lære af lidelsen, men det er ikke lidelsens formål,
at jeg skal lære.”

“En side af lidelsen er, at livet ikke når sit mål, at vi er adskilt fra det, der giver livet mening og livets fulde flow.
Når der er ubalance i Qi, så falder tilværelsen fra hinanden”.

“Hvor vi finder os selv i relationen til Gud, sker der også en heling”

Nævnt i episoden 
Areopagos
I Mesterens Lys
Christfulness online kursus
Meditation: Heling af hjertet
Bogen Ansigt til ansigt af Ole Skjerbæk Madsen 

Hvis du har noget, du har lyst til at dele med mig, efter at have hørt denne episode, så er du velkommen til at skrive en kommentar eller til kontakt@påherrensmark.dk.
Jeg vil glæde mig til at høre fra dig!

Kan du lide at lytte med? Du har nu mulighed for at støtte mit arbejde med et engangsbeløb (tak til jer der allerede har gjort det, det betyder meget!)

Musik: Calmant Kevin MacLeod (incompetech.com)

Tro og spiritualitet

Føl dig hjemme i min kærlighed

I går fandt jeg den smukkeste oversættelse af et stykke fra Johannesevangeliet, som jeg faktisk i forvejen kendte ret godt. På dansk er det:

“Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer; bliv i min kærlighed.” Det er Jesus der siger det.

På Diakonissestiftelsen på Frederiksberg, hvor jeg har studeret og arbejdet, står der over hoveddøren “Bliv i min kærlighed”. Det er en sætning jeg har holdt meget af at grunde over og forsøge at hvile i. At blive der i kærligheden, også når jeg går ud af hoveddøren og møder livets udfordringer. Ikke at hoppe over i frygten eller mismodet, men at blive i kærligheden.

I går læste jeg så en oversættelse af samme vers fra en engelsk oversættelse og jeg blev blæst helt bagover:

“”I’ve loved you the way my Father has loved me. Make yourselves at home in my love. “

Frit oversat: “Jeg har elsket jer som min far har elsket mig. Føl jer hjemme i min kærlighed”

En lidt anden nuance, der fik mig til at stoppe op. “Føl jer hjemme i min kærlighed.”

Hvor føler du dig hjemme? Hvornår føler du dig mest elsket?

Det er også en invitation i sætningen – en invitation til at gøre (make) sådan, at man føler sig hjemme. Måske en invitation til at lade maskerne falder, smide benene op, være sig selv? Hvem er vi, når vi føler os allermest hjemme? Og hvor kan vi være os selv?

Jeg har brug for kærligheden, for at svøbe mig i den, og jeg har brug for at føle mig hjemme i den, for nogle gange flygter jeg og bliver fremmed for den, og tror, at jeg skal være en anden en den jeg er, førend jeg må komme hjem.

“Føl jer hjemme i min kærlighed”.
– Jesus

Alt mellem himmel og mark

På Herrens Mark bogstaveligt

Jeg ville lige kigge forbi og sige Hej. Jeg pønser på et par indlæg der snart kommer op.

Men egentlig vil jeg bare lige løfte sløret en liiille smule for, at der er sket noget skønt:

Jeg har bogstavelig talt været på Herrens Mark. Det var i onsdags ude hos Vilde Violer i Birkerød (der dyrker økologiske blomster).

Her var jeg ude med dygtige Camilla Engrob, som skal hjælpe med mig layoutet til min bog. Vi skulle have nogle billeder til forsiden, og jeg må sige, at jeg tror vi fik det pletskud, jeg havde håbet på! Åh, altså hvor jeg glæder mig til I skal se.

Lige nu får I bare resterne af begivenheden.

Nemlig den lidt halvdøsige buket som jeg krammede mellem hænderne, og som symboliserer det jeg allerhelst vil med bogen: dyrke skønheden, skaberværket, det gode og smukke. Reflektere over livet, sorgen, håbet, glæden. Livet på Herrens Mark.

 

Alt mellem himmel og mark

Lad skønheden blomstre

 

Hej derude.

Så er jeg tilbage fra min sommerpause. Henover sommeren har jeg grublet lidt over, hvordan jeg vil bruge min blog fremover.

Jeg er jo officielt i gang med at skrive en bog – i praksis er det ikke blevet til meget de sidste par måneder – og jeg har fundet ud af, at jeg nok må “gemme nogle ord” til bogen i stedet for at lade alt blive udgivet her.

Dermed ikke sagt, at jeg ikke vil blogge, for det vil jeg. Men måske i en lidt anden retning end tidligere. De næste måneder vil jeg lade bloggen være min legeplads for kreativitet på mange fronter.

For et par uger siden blev jeg kontaktet af en ansat hos bladet “Hendes Verden”, hun havde fundet min lille guide til at bygge et insekthotel, og spurgte om hun måtte bruge det i bladet. Jeg sagde selvfølgelig ja. Det kan ses i uge 41. Jubii!

Det kreative. Det legende. Æstetiske. Skabelsesprocesser. At skabe stemning. Finde på. At være der hvor præstationerne ligges på hylden, men det handler om at skabe – at lade kreativiteten blomstre. Den tilstand giver mig glæde og energi på en måde som, jeg har lyst til at udfolde og udtrykke meget mere.
Og jeg vil dyrke glæden. Jeg vil dyrke den skabende kraft som bor i mig.

Kan det at “skabe skønhed” være en åndelig praksis? Jeg begynder at erfarer, at det kan det.

Jeg er så ikke god til at sidde stille længe eller meditere. Tit bliver stilletid overvældende og ubehageligt, fordi tankemylderet tager over. Og det der med at man bare skal lade tankerne være der og se dem som skyer der flyver forbi, det kan jeg altså ikke.

Jeg har opdaget, at jeg har brug for at gøre noget ydre, der kan guide mit indre til ro og nærvær. At jeg ligesom når jeg får gæster sætter lys på bordet og lave te – også har brug for at skabe rum for Gud. Så vi kan mødes. Jeg tror Gud er den vildeste æstetiker, se bare på skaberværket!

Jeg elsker at skabe rum for skønhed. Jeg har lavet et alter i min stue. Det hjælper mig til at fokusere. Til at huske på Gud, på kærligheden, troen og trygheden som er i mit liv.

Jeg drømmer om at lave et online kursus om det “at skabe skønhed” som en åndelig praksis – at skabe rum for at Gud kan komme til med sin skønhed. Og jeg leger med ideen om, at kurset skal munde ud i at alle deltagere laver et personligt alter – der kan minde om det vigtige i livet og hjælpe til at holde fast ved det gode midt i det, der nu engang er livet.

Alt mellem himmel og mark

Sommer skrivepause

Jeg kan ikke skrive her på bloggen for tiden. Jeg kan ikke helt finde ordene. Jeg tror jeg har brug for ro.

Det er vigtigt for mig at skrive ofte.. Det er min ventil og et frirum. Jeg kan godt skrive for mig selv, til mig selv, i min notesbog. men det er noget andet et skrive til nogen. Jeg tænker det må være lidt ligesom en musiker eller billedkunstner, der har brug for at dele sin kreation med nogen. Jeg har brug for at dele mine ord.. Men lige nu har jeg brug for at vente på ordene. Og måske også holde nogle tilbage, for at kunne skrive dem i den bog, som jeg også er i gang med.

Jeg besluttet at jeg resten af juli holder sommerpause fra bloggen. Måske kigger jeg forbi med to nye episoder til podcasten, det må tiden vise. Lige nu har jeg brug for roen.

Jeg ønsker dig en god sommer.

Kærligst

Kamilla

Selvkærlighed

Om at sørge

Jeg vågnede ved 5 tiden og stod op. Tændte lys, tog min dyne med ind i sofaen og her ligger jeg endnu. Klokken er 8.29. Jeg er træt og kold. De sidste par nætter har jeg sovet tungt og dog haft en slags mareridt af en slags, uden at jeg helt kan huske, hvad det handlede om. En uro. Min far er meget syg, og hans situation forværres hele tiden. For tiden er han fyldt af håbløshed og ønsker at livet skal høre op. Jeg forstår ham, men det er svært at vidne til.

I dag spørger jeg mig selv: Er der virkeligt situationer, hvor smerten og håbløsheden får lov at vinde? Det kunne jo umiddelbart godt se sådan ud. Jeg ved det ikke, men da jeg stod op og lagde mig i sofaen skrev jeg i min notesbog, og tænkte ved mig selv, at jeg gerne ville kunne have en del af disse ord med i min kommende bog. Jeg skrev om,  hvordan jeg i denne svære situation forsøger at trøste mig selv.

Ved at tænde lys, give mig selv hvile og tillade mig selv at være i sorgen.  Min bogs arbejdstitel er “Trøst – Hjertenoter og hjertebønner”. For hvordan er vi med det svære? Tillader sorgen? Hvordan sørger man egentlig? Er der noget som kan trøste? Hvor er Gud midt i det hele? Det er mine egne spørgsmål, der er drivkraften for at skrive.

Jeg er træt og kold. Der er en hel masse ting jeg kunne gøre i dag, skriver mere på mit manuskript, redigere to podcasts-episoder, bygge på min nye hjemmeside, lave en video. Måske ender det med, at jeg bare ligger her et par timer endnu og læser lidt i en biografi om Astrid Lindgren: “Denne dag, et liv”. Jeg husker på Astrids viise ord: Le og græd så meget du kan. 

Jeg bliver liggende. I mit nattøj. Under dynen er der varmt.

Bogskrivning

Manuskript-mandag

I dag havde jeg stærkt besluttet mig for, at afsætte dagen til at skrive på min bog. Fordi der ikke rigtigt er andre muligheder i denne uge.

For ugen ser sådan her ud:

Manuskript-mandag: Skrive på bog og sende et uddrag til min skrivementor forfatter Charlotte Heje Haase og en beta-læser.
Tilkaldevikar-tirsdag: Jeg skal arbejde som vikar fra 9-15 og bagefter til bibelstudie-gruppe.
Optagelses-og-meget-andet-onsdag: Er jeg i København og skal blandt andet optage en ny episode til podcasten. Denne gang sammen med præst Line Bønding.
Tag-dig-af-kunder-torsdag: Jeg skal lave en film sammen med Kirsten Steno, der er House-Coach.
Find-på-noget-og-fede-fredag: Mine planer er ikke helt fastsat endnu, men jeg skal i hvert fald fejre min mor, der bliver færdig som familieterapeut.

Så, det kan du godt se, ikke? Det skulle være i dag. Og jeg har været i gang. Men først her kl. 18.45 føler jeg, at der er en slags flow i det (jeg har også taget en lur..)

Ellers har jeg været ret fyldt af at jeg egentlig ikke gad skrive og redigere i dag. Men jeg har gjort det alligevel, og sagt til mig selv, at det at skrive bog også er en slags arbejde. Og det vil sige, at jeg gør det, uanset om jeg synes det er sjovt eller ej.

Og nu, klokken kvart i spise og sofa-tid, så har jeg ramt noget, der kunne minde om lyst og glæde. Og det er dejligt. Men endnu mere dejligt, at jeg holdt fast, selv da jeg ikke gad. Det er simpelthen for vigtigt til at lade være.