Tro og spiritualitet

Gud hører bøn

På det sidste har jeg fortalt nogle mennesker, at vores økonomi er noget presset for tiden.

Jeg mistede en vigtig kunde, der er ikke nok vikararbejde, vi har solgt vores lækre bil med et tab og ikke været forberedt på at jeg ville miste kunden osv. Og faktisk har vi også brugt for mange penge i en periode i forhold til, hvordan tingene ser ud. nu.

Dog oplever jeg, at jeg skal fortsætte med min blog og podcast, selvom det ikke er der, jeg tjener penge. Jeg skal ikke ud og finde et fast job, selvom det umiddelbart virker som det logiske. Jeg skal anse mit arbejde med På Herrens Mark som vigtigt og blive ved. Med store ord kan man kalde det “at jeg oplever et kald til det”.

De mennesker jeg har talt med har ret prompte sagt: Skal vi ikke bede for det?

Og jeg har sagt, at det kan vi da godt, men ærligt talt også været lidt tvivlende overfor om det skulle gøre noget.

For 11 dage siden fik jeg “Gudfældigvis” en mail fra en fremmed mand, der skrev til mig: “Jeg har hørt dine podcasts og kigget lidt på din hjemmeside. En stor tak til dig for din ihærdige indsats!”

Han donerede 1000kr.

Det gav mig mod til at spørge om støtte på min facebookside, og jeg fik en gave på 100 kr. og en opmuntrende hilsen fra en kær læser.

I går spurgte en kær veninde om hun måtte bede for mig og økonomien.. Et par timer efter fik jeg en gave på 250kr til På Herrens Mark og solgte to online podcast kurser til 640 kr. pr stk.

I dag har jeg modtaget endnu en gave. 1000kr. Jeg er så overvældet. Og går rundt med en sitrende fornemmelse af håb.

Jeg har snart brug for en ny bærbær, der kan trække mine redigeringsprogrammer og lige pludselig lysner det hele.

I denne tid lærer jeg meget om Gud. Tænk at tro på og kende en Gud, der hjælper mig, også på en helt konkret måde. Det opmuntrer mig, styrker min tro og tillid og det er egentlig ret fantastisk.

Jeg er også dybt taknemmelig for at kende mennesker som håber og tror sammen med mig og støtter mit kald med gaver og bøn. Og som går i tillid og siger: “Skal vi ikke bede for det?”

Tak.

1. december 2017 by
Bønner

Bøn: Jeg giver dig plads

Helligånd, jeg byder dig velkommen,
Helligånd, jeg inviterer dig ind i centrum igen.
Helligånd, jeg lægger hverdagen fra mig,
Helligånd, jeg giver dig plads.

Helligånd, jeg giver slip på mit,
Helligånd, jeg giver plads til os.
Helligånd, jeg giver slip på min vrede,
Helligånd, jeg giver din fred plads.

Helligånd, jeg giver slip på mine bekymringer,
Helligånd, jeg giver slip på min frygt.
Helligånd, jeg vil se hvad du ser,
Helligånd, jeg giver din vejledning og visdom plads.

Helligånd, jeg giver dig tid til at tale,
Helligånd, jeg lytter.
Helligånd, jeg lukker alt andet af,
Helligånd, jeg giver dit ord plads.
Helligånd, i dig finder jeg ro,
Helligånd, i dig slapper jeg af.
Helligånd, i dig lader jeg op,
Helligånd, jeg giver dig plads.

Jeg satte mig ned her til aften og stillede mig selv spørgsmålet; Hvad er det egentlig jeg beder om?

Det kan faktisk opsummeres ret nemt.

Fred. Den fred jeg ikke finder nogen andre steder.
Ro. Stilhed i bekymringer, og en hverdag, der larmer alt for meget.
Vejledning. Nok i forlængelse af stilheden – hvad gør jeg så med X eller Y?
Kalibrering. At holde op med at prøve at overvinde hele verden alene.
Taletid. Til at lade Gud tale når jeg snakker alt for meget.

Bønnen og refleksion er skrevet af blogger Kevin Lund-Hansen.

Jeg har spurgt en håndfuld bloggere og skribenter om at dele deres bønner, enten selvskrevne eller nogle de holder særligt af, og som udtrykker deres længsel, følelser, tanker, håb og tro i i forskellige livssituationer. Tidligere bønner: En bøn i desperation, En bøn i sorgen,  “En bøn midt i vreden”, En bøn i uvisheden,  En bøn i taknemmelighed, Så tæt, at din hjerterytme bliver min, En bøn i desperation. 

30. november 2017 by
Alt mellem himmel og mark

Hvad gør skønhed ved dig?

Skønhed.

For mig er skønhed er helende, hjerteåbnende, håbsskabende.

I går blev jeg interviewet om skønhed til Areopagos’ magasin Tørst. Et virkelig smukt og fint blad, som du kan modtage helt gratis.

I gennem sorg og svære stunder har skønhed været en stor trøst for mig, et sted at fokusere og se glimt af Gud, når alt ellers virker grimt og ødelagt. 

Vil du dele med mig, hvor du ser skønhed, og hvad den gør ved dig?

30. november 2017 by
Sponsoreret

Bevægelse med hele mig

I perioder har jeg bevæget mig meget lidt. Særligt i de to sygemeldingsperioder, jeg har haft indenfor de sidste 5 år, hvor stress og depression har fyldt.

I de perioder har jeg nærmest boet i min sofa, men dog haft ressourcer til (jeg skriver bevidst ikke “vilje”) til at gå en daglig tur. Henover det sidste halve år er min energi blevet løftet gevaldigt, og jeg har fået mere energi og lyst til at bevæge mig.

Vi ved alle, at bevægelse er sundt og godt, men jeg har følt på egen krop, at jeg i perioder på ingen måde har magtet det. Og jeg har accepteret, at det var sådan det forholdt sig. Min oplevelse har ofte været, at når jeg oveni et psykisk pres har skulle forholde mig til kost,  motion og træning, så har det været lidt ligesom at åbne døren ind til endnu mere skam, skyld og dårlig samvittighed. Og ikke mindst præstation.

Jeg har hele tiden længtes efter at kunne bevæge min krop, bruge den og føle mig fri, uden at komme til at leve efter et mindset om, at den fortjente straf eller pisk for at have levet usundt. En holdning, der desværre findes mange steder, og som jeg kan mærke påvirker mit eget syn på min krop. At den er en maskine, et hylster, der skal “makke ret” og hjælpe mig til at være mest muligt præsterende.

Jeg har ledt efter en anden tilgang og den har jeg i høj grad fundet i bevægelserne fra yoga. Hvor jeg får lov først og fremmest at lege, udforske og være. Hvor det kan være styrkemæssigt udfordrende, men samtidig er der plads til at arbejde med det, der sker på indersiden.

Sådan et rum er “crossyoga” for mig. Crossyoga er en blanding mellem bevægelsesyoga og meditation, hvor vi søger bibelens Gud som kærlighedens ultimative lys og kilde. Som et følsomt menneske oplever jeg ofte, at bevægelser afføder nye sindstemninger, følelsesmæssige blokeringer og sanseindtryk, som jeg også skal forholde mig til undervejs, og her er det trygt at bevæge mig i et rum, hvor alt, hvad der er mig er “velkomment”, og hvor der endda er plads til at møde Gud.

Til januar starter jeg på crossyoga-instruktør uddannelsen og jeg skulle hilse og sige, at der stadig er ledige pladser. Min egen drøm er at lave et hold særligt for sygemeldte, men flere vælger også uddannelsen, for deres egen skyld.

Jeg har indgået et fint blog-samarbejde med crossyoga og kommer derfor til at dele erfaringer fra uddannelsen undervejs. Jeg glæder mig over at være et sted nu, hvor jeg har lysten og kræfterne til at bevæge mig og udforske, hvad min krop kan og (ikke kan) og samtidig få lov at bringe hele mig ind i et trygt et rum, hvor Gud også er inviteret til at bevæge os.

Det her er faktisk mit allerførste (såkaldt) sponsorerede indlæg nogensinde, og hvis du har lyst til at læse, hvad det betyder, og hvilken etik jeg har i forhold til blog-samarbejder, så læs mere om det her. 

 

25. november 2017 by
Alt mellem himmel og mark

Bliv den du egentlig er

Jeg skrev fornyligt om “de lukkede døre”. Følelsen af, at jeg mister retningssans, at jeg ikke kan finde min vej.

I morges vågnede jeg igen med den nagende bekymring.

Bekymring over økonomi og spørgsmålet, der hele tiden melder sig hos mig: “Er jeg på rette vej?” I juni traf jeg beslutningen om at droppe dagpengene og satse på min blog og podcast, have nogle opgaver i min kommunikations-virksomhed og ved siden af tjene penge ved at arbejde på fabrikker. Men lige fortiden er jeg så usikker og bekymret for om det kan lade sig gøre.

I bibelen taler Jesus om bekymringer, fordi han ved, at det ligger os mennesker lige til højrebenet. Hvad er Jesu råd mod bekymringer? Det er at søge Gud – at være sammen med Gud allerførst. Der står, at “Søg Guds vilje, så skal alt andet gives jer i tilgift” (I følge ordbogen betyder tilgift “som noget ekstra oveni)

Jeg vågnede og bekymringerne stod allerede i kø hos mig. Jeg besluttede at stå op. Jeg fandt en bog på reolen (jeg ville have læst i en anden, men den kunne jeg ikke finde..)

Jeg slog tilfældigt (Gudfældigt?!) op i bogen “Stemmen i mit indre – vejledning til den åndelige rejse” af Henri Nouwen, og der står:

“Bliv den du egentlig er

Tænk ikke ringe om det, du allerede har opnået. Du har taget vigtige skridt mod den frihed du søger. (..)

Du kan betragte dit liv som en stor kegle, der bliver smallere, jo dybere du kommer ned. I keglen er der mange døre, som giver dig mulighed for at flygte fra den vej, du skal gå. Men du har lukket dørene en efter en og tvunget dig til at gå dybere ned mod dit eget centrum.

Du ved, at Jesus venter på dig ved afslutningen, ligesom du ved, at han undevejs fører dig i den rigtige retning. Hver gang du lukker en dør – det kan være den umiddelbare tilfredstillelses dør, adspredelsens dør, travlhedens dør, skyldens og bekymringens dør eller selvkritikkens dør – har du valgt at gå dybere ind i dit hjerte og dermed dybere ind i Guds hjerte.. (.)

Du fristes til at tro, at du er et nul i det åndelige liv, og at dine venner er nået meget længere på rejsen end du. Men det er ikke sandt.

Du må stole på Guds dybe nærvær i dig og leve derudfra.
På den måde kan du gå videre og blive den, du egentlig er”

Jeg oplever, at disse ord taler direkte ind i min situation. Og det er en interessant tanke, at jeg selv har lukket døre. For det har jeg, gik det op for mig.

Jeg har fravalgt fuldtidsjob for at have tid til at blogge og podcaste. Tid til at passe godt på mig selv (efter flere sygemeldinger) og på mit hjem. Tid til familie og relationer.

Jeg har valgt at være vikar, hvilket giver frihed, men også økonomisk usikkerhed.. Jeg har valgt at have arbejde for kunder, der kan fyre mig fra den ene dag til den anden (og det er jeg fornylig blevet)

Jeg har lukket døre fordi jeg har en længsel og oplever en kald til at gå. Men for tiden er jeg sunket ned i usikkerhed og bekymringer.

Der er nogle døre, der skal lukkes, for at jeg kan søge dybere og finde vejen, og jeg er ikke alene undervejs.

17. november 2017 by
[youtube https://www.youtube.com/watch?v=pUFo6cySIbw&w=560&h=315]
Mad & drikke

DIY: Vinsmagning med naturvin

Min kære mand blev 30 i september og de den anledning holdt vi en fejring med vinsmagning og ostebord.

David ønskede at servere naturvin, og herover kan du se en video vi har lavet sammen med de dygtige mennesker fra Restaurant Vår i Odense, der havde udvalgt 5 naturvine til os.

Vi drikker gerne økologiske vine for at undgå pesticidrester og med omtanke for naturen. Naturvin går skridtet videre end økologi og biodynamiske vine. Dyrkningen foregår økologisk, druerne håndplukkes og tilsætningsstoffer- bortset fra svovl er helt ude af billedet. Den fysiske bearbejdning af vinen er minimeret, og der tilsættes ikke gær.

I videoen kan du se, hvordan man smager på vine, en præsentation af vinene og deres oprindelse. Til festen afspillede vi filmen og smagte vinene og nippede til brød og hjemmelavet smør (mums), efterfølgende gik vi ombord i ostebordet og drak (resten) af vinene hertil. En lækker oplevelse og anderledes vin-oplevelse!

David har skrevet sin oplevelse med vinene herunder:

Ducal Sontia Penina
Vi startede med en lækker mouserende vin fra Slovenien. I typen mindede den om champagne, men vi var alle sammen enige om, at den ikke var ligeså sur, som mange af de champagner vi ellers havde smagt en god og lækker start.

Markou Vineyards Kleftes Savatiano 2016
Den næste var en græsk hvidvin, lækker og frisk i smagen, somelieren sagde, at den godt kunne minde lidt om pære-banan youghurt i smagen, med én i selskabet der er særligt kendt for ikke at bryde sig om banan, var vi meget spændte på hvordan denne vin ville blive modtaget, men det var heldigvis positivt.

Keratsuda Old Vines Kresna Canyon 2015
Den tredje vin var en orange vin fra sydbulgarien. Ikke en rødvin, ikke hvidvin og slet ikke en rosé. Orange vin er hvide druer, som bliver produceret ligesom rødvin. Det vil sige, at når druerne er blevet presset lader man saften ligge sammen med druerne, det gør man åbenbart ikke med hvidvin normalt, men kun med rødvin. Det er det der giver rødvinen taniner (jeg har en gang fået forklaret at taniner er det der for din mund til at lave hønserøv – tørre kinderne ind). Det var ligeledes en ret anderledes oplevelse at prøve en vin, som ikke rigtigt lignede det man var vant til.

The Collective Oszkar Maurer Szeremi Kekfrankos 2013
Fjerde vin var en rødvin fra en yderst vanvittig vinbonde ved navn Oszkar Maurer, som hører til på grænsen mellem Serbien og Ungarn. Eftersigende skulle der ligge lange youtube-videoer af og om ham. Han er meget kompromisløs og har intet til overs for vinbønder der ikke laver naturvin. rødvinen, var ikke som de fleste, mere syrlige og frugtig end mange. Det var klart den vin, der vandt færrest roser.

Domaine de l’Ocre Rouge Le Merlot 2012
Vi sluttede af med en Merlot, den eneste franske vin. Ikke Merlot som vi kender det fik vi af vide, men det var helt sikkert en kraftigt fuldfed rødvin, som tog kegler over hele linjen. Dette var den vin der vandt mest begejstring, men også den klart lettest tilgængelige. Den mindede mere om det vin vi er vant til at smage.

 

14. november 2017 by
Alt mellem himmel og mark

At række ud efter håb

Min far er meget syg og sidder i sin kørestol uden mulighed for at bevæge andet end sit hoved. I dag da vi var på besøg var han i perioder ret stille. Jeg iagttog ham ud af øjenkrogen og jeg kunne se, at han af og til smilede.
Min far er tapper.

At være i hans situation kræver en mental råstyrke, som en jægersoldat. Men mest af alt så er jeg forundret over, at han bliver ved med at have tillid til det gode og til Gud. Han beder os og andre om at bede for ham. Og når han beder, takker han for det han har.

Han rækker ud efter et håb, trods sin ulykkelighed og smerte. Han kan glæde sig, og siger, at han for første gang i mange år kan glæde sig til jul, fordi vi skal fejre den med ham (og lave flæskesteg på hans elskede Weber-grill).

Hans stille smil skaber forundring og håb for mig. Hvis han kan se lys, så kan jeg også.

13. november 2017 by
Alt mellem himmel og mark

Svøbt i kærlighed

Hvad skete der, da jeg ærligt turde skrive og sige: jeg er såret og har mistet mening og retningssans?

Og delte min bøn om, at Gud må åbne et vindue, når alle døre synes lukkede?

Jeg er blevet svøbt i kærlighed de sidste dage, fra venner jeg har rakt ud til, og fra jer, der læser med – og midt i det jeg synes er tungt – kan jeg mærke varmen og omsorgen. Næsten helt fysisk som et blødt tæppe, der er blevet lagt henover mig.

Sidste weekend gav min mormor mig nogle penge og i går købte jeg blomster til mig selv for dem.

Blomster, der minder mig om at dvale og næring kommer før spiring og frugt.

Jeg har tabt mine blade og må nu lade processerne ske i dybet. Bladene, der repræsenterer det jeg må give slip på. Noget falder til jorden, dør og bliver til muld. En proces, der går forud for at liv kan spire.

Mit frø er i jorden. Jeg må nu tillade mig selv at gå i dvale og erfare, at det er som det skal være, også selvom det mest føles som en lille død.Jeg må tage næringen til mig, kærligheden jeg lever af, og i tillid vente på, at jeg skal blomstre igen.

12. november 2017 by
Alt mellem himmel og mark

Lukkede døre & åbne vinduer

En meget ubehagelig og kynisk fyring fra en kunde, der var mere end bare en kunde.

Et fast deltids-job i udsigt, og så måske alligevel ikke.

En drømme uddannelse jeg nu ikke har råd til.

En computer, der synger på sidste vers, og som jeg heller ikke kan erstatte.

Ord der ikke kan skrives, fordi mine bekymringer blokerer.

Jeg ser lukkede døre overalt. Og jeg giver mig selv stemplet: fiasko.

Gud, jeg har fået fortalt, at når en dør lukkes, så åbner du et vindue.

Vil du åbne et vindue nu, så jeg kan få luft og ilt til igen at trække vejret? Hvor skal jeg gå hen? Hvor kalder du mig hen?

Hjælp mig til at forstå sandheden om mig selv: at jeg er mig og elsket, uanset menneskers dom over mig. Måske er det min oplagte mulighed for virkelig at erfare dette.. vil du hjælpe mig?

Giv mig hvile, når jeg er bekymret.

Giv mig identitet, når jeg føler mig som ingenting.

Vil du åbne et vindue?

 

11. november 2017 by
Tro og spiritualitet

Du kan nå os

Nogle gange bliver vi såret dybt af et andre mennesker, overraskede og forfærdede over at se en side af et menneske, som vi ikke vidste fandtes og som efterlader os dybt sårede.

Anklager, skam, vrede og skuffelse hvirvler rundt i luften som forurenende partikler, der skader sindet og hjertet. Og nogle gange må vi gå, lade vores veje skilles, fordi det hele er blevet så frygteligt kompliceret og vores brudthed bliver en fælde for den anden.

Da øver jeg mig at sige ligesom Jesus: “Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør”.

Jeg kan ikke gennemskue den andens handlinger til bunds, jeg kender ikke det menneske i dybet, som du gør, Gud.Ved ikke, hvorfor denne vrede skal ramme mig og hvad der er op og ned. Jeg ved bare, at vi gør hinanden ondt og ikke kan nå hinanden.

Du kan nå os Gud. Tilgiv os, for vi ved ikke, hvad vi gør.

10. november 2017 by
[youtube https://www.youtube.com/watch?v=m6lp9tfCpxk&w=560&h=315]
Tro og spiritualitet

Lad os spise morgenmad sammen

Forleden dag talte jeg med en skøn kvinde om, hvor svært det kan være sin egen chef og skabe en god hverdag, måske især, når man arbejder meget hjemmefra og selv skal sætte rammerne for sin dag og træffe gode beslutninger for måden at bruge sin tid.  Kender du det?

Hvad er vigtigst? Hvordan prioriterer man bedst? Hvad giver mening og bærer frugt?
Det kan blive en helt overvældende tanke, ja faktisk så overvældende, at vi begge kendte til dage, hvor det bliver så svært at komme i gang, fordi listen føles uendelig (den liste man selv har lavet..).

Den kloge og skønne kvinde gav mig det råd at starte sin dag med at bede. Simpelthen sige til Gud: “Vil du hjælpe mig til at se, hvad der er det vigtigste i dag? Hvor skal jeg lægge min energi? Og hvor skal jeg gå hen?”

En bøn udfra en erkendelse af, at nogle gange har vi brug for ledelse og vejledning. Et himmelsk overblik (og hvem har det bedre end Gud?)

I går startede jeg min dag med at spørge Gud: Hvad er det vigtigste i dag? Og med det samme fik jeg en fornemmelse af, at jeg skulle kontakte en person, som jeg havde brug for at blive forsonet med.
Jeg fulgte denne vejledning, og nu hvor vi er blevet forsonet, kan jeg mærke, at der blevet taget en byrde fra mine skuldre som har vejet tungt på mig.

Guds vejledning leder altid til mere frihed og glæde.

Hvad sker der, hvis vi spørger Gud om at vejlede og lede os i vores helt almindelige hverdag? Kan alle gøre det? Det tror jeg.

Jeg bad igen i morges og jeg fik en fornemmelse af, at Gud sagde til mig: “Lad os spise morgenmad sammen”. Da jeg ville begynde at arbejde, fornemmede jeg, at Gud sagde: “Bliv siddende lidt endnu..” Som om, at han var der og bare ville nyde mit selskab og give mig mulighed for at tage imod hans kærlighed.

Jeg satte musik på, var i nuet, sammen med Gud, bad, fortalte ham om de ting, som frustrerer mig, og det jeg længes efter. Bad for mennesker jeg elsker. Jeg var tilstede og nærværende overfor Guds nærhed.

Lidt efter tænkte jeg, at nu måtte jeg hellere se at komme i gang med arbejdet, men jeg fornemmede igen, at Gud sagde: “Du er ikke færdig med at nyde”. Jeg slog tilfældigt op i en bog i min reol, hvor der står:

“Vi er til, fordi Gud elsker os. At leve i Guds gode plan er lade sig elske og at elske”.

9. november 2017 by
Selvkærlighed

Når jeg bliver rig vil jeg være glad

Min mand havde ret, da han i går spurgte mig: er du sikker på, at du ikke er træt? Og det var i virkeligheden det, der var på spil, ikke en begyndende eksistentiel krise.

Jeg lod mig selv hvile og sove, og jeg vågnede udhvilet og gladere.

Det fik mig endnu engang til at tænke på en undskyldning, jeg har brugt lidt rigeligt på det sidste.. “Jeg skal bare lige tjene de her penge.. efterfulgt af , så vil jeg: “Skrive på min blog hver dag / Hvile / Tage kontakt til venner / Være glad”.

Fordi jeg lige i øjeblikket ikke tjener det store. Det går lidt sløvt i mine selvstændig biks (mest af alt, fordi jeg ikke ved, hvor jeg skal satse) og jeg har ikke så meget vikar-arbejde. Egentlig er jeg lidt i tvivl om min drøm kan lade sig gøre lige nu og så banker bekymringerne lystigt på.

Og jeg bilder mig selv ind, at jeg skal yde så og så meget og tjene så og så meget, før jeg kan gøre de andre ting (skrive, hvile, passe på mine venskaber, være kreativ).

Det er faktisk, derfor jeg skriver her to dage i træk, fordi jeg har taget en beslutning om, at jeg ikke vil lade bekymringer blive en undskyldning for at stoppe med at gøre det jeg elsker: at skrive blandt andet.

For penge er nødvendige, ja, men de kan hverken give mig hvile, venskaber, varig glæde eller kreativitet.

Se det sol-gyldne næsten guldbelagte billede fra naturen udenfor min døren. Jeg er allerede så rig.

8. november 2017 by
Selvkærlighed

Nu vil jeg være

Jeg vågnede og var i et sært humør, ugidelig og træt. Jeg slentrede langsomt en tur i der smukke vejr, men kunne ligesom ikke rigtigt tage det ind.

“Jeg ved ikke, hvad jeg vil med mit liv” sagde jeg.

Og min gode mand sagde: “Er du sikker på, at du ikke er træt, fordi du har været sammen med mennesker hele weekenden og i går?”(hvilket jeg synes var noget så dejligt)

Er det bare det? Tænkte jeg.

Ja, jeg er træt, så umådeligt træt.

“Hav den bedste introverte-dag” sagde han og pakkede mig ind i en dyne, tændte et lys og forsikrede mig om, at jeg har ydet. Nu skal jeg slappe af.

En introvert, der ikke vil tillade sig selv at samle energi, bliver til et menneske, der i afmagt siger: “Jeg ved ikke hvad jeg vil med mit liv”. Jorden gynger, alting føles som en kamp, modet svigter.

Jeg er træt, og i dag har jeg muligheden for at slappe af, men vil jeg give mig selv lov?

Jeg vil prøve. Dynen hviler på mig som en kappe og lyset blafrer.

Nu vil jeg være.

 

7. november 2017 by